TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

To nye Nexus-mobiler

Google udsender referencemodellerne Nexus 5X og 6P.

Af / 29/09/2015 - 19:58
To nye Nexus-mobiler

Ved Googles store produktlancering i aften viste de ikke bare én ny Nexustelefon, men hele to styk af slagsen.

nexus-6p

Flagskibet Nexus 6P er bygget af Huawei og er et stilfuldt premiumprodukt i aluminium. Den har, noget overraskende, en mindre skærm end den tidligere Nexus 6. Skærmen er 5,7 tommer AMOLED med en opløsning på 2.560 × 1.440 punkter. Takket være en smal ramme er mobiltelefonen stadig ikke større end en almindelig 5,5″ model.

Den har fremadvendte stereohøjttalere og en fingeraftrykslæser på bagsiden, kaldet “Nexus Imprint”. Ladestikket er fornuftigt nok USB-C, som vil give en meget hurtig opladning.

6p-kamera-crop

Annonce

Fælles for begge modeller er, at man har investeret i kameraet, og det blev demonstreret, hvordan de nye Nexus-telefoner angiveligt tager bedre billeder end den nye iPhone. Dette er takket være en Sony-sensor med væsentligt større pixels end før. Nexus 6P har et 12,3 MP-kamera med hurtig laser-autofokus. Den kan optage kontinuerligt ved 30 fps, optage video i 4K eller filme slowmotion på 240 billeder per sekund. Selfiekameraet er 8 på MP.

kamera-pixlar

Modellen sendes ud i oktober i USA, Storbritannien og Japan, og siges at komme her “senere”.

  • Processor: 64 bit octa-core 2,0 GHz Snapdragon 810
  • Skærm: 5,7-tommer AMOLED
  • Kamera: 12,3 Mp f2,0 / 8 Mp (front)
  • Batteri: 3.450 mAh
  • Dimensioner: 159 x 78 x 7,3 mm, 178 gram

32 GB-modellen koster USD 500, 64GB USD 550 og 128GB USD 650.

nexus-5x

Den simplere model Nexus 5X er bygget af LG. Her har man nøjedes med en 5,2″ skærm. Der er stadig 64-bit processor og samme fingeraftrykslæser som storebror. Og man har satset på kameraet med den store sensor og lignende opløsning. Men ydelsen er ikke helt så godt med “kun” 120 billeder pr. sekund til slowmotion-video. Også her er der en hurtigtladende USB type C-port.

  • Processor: 64 bit hexacore 1,8 GHz Snapdragon 808
  • Skærm: 5,2 tommer
  • Kamera: 12,3 Mp f2,0 / 5 Mp (front)
  • Batteri: 2.700 mAh
  • Dimensioner: 147 x 73 x 7,9 mm, 136 gram

16 GB model koster USD 380, 32 GB-modellen USD 430.

Begge modeller kører selvfølgelig den nye Android 6.0 ”Marshmallow”, som i næste uge begynder at blive rullet ud som en opdatering til Nexus 5, 6, 7, 9 og Nexus Player. Nogle af de velkomne nyheder er mere integration af stemmestyring og  bedre batteritid. Læs mere om den her.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt om Pixel 10 Pro Fold lækket

Apples foldbare iPhone får skærm fra Samsung

Apple trækker i land

Gemini på håndleddet

Samsungs nye foldbare med endnu mere AI og langt slankere design

OnePlus udvider sortimentet: Nord 5, Nord CE 5 og nyt 43 mm Watch 3 lanceret

Spansk politi mistænker Pixel-brugere for at være narkohandlere

Først Huawei, nu OnePlus?

Nothing lancerer intet mindre end sin dyreste mobil nogensinde

WhatsApp får AI-funktioner uden at læse dine beskeder

Apple åbner iPhone for konkurrenter til AirDrop

Fairphone 6 lanceret i Google-fri udgave