Prisbillig 5G-mobil fra Motorola

Motorola Moto G 5G+ bliver den billigste 5G-mobil på markedet.

Motorola har efterhånden etableret sig som kongen af mellemklassen på mobilmarkedet. Med produkter som Motorola Moto G8 Plus, Motorola One Zoom og Motorola One Vision har den tidligere amerikanske mobilproducent – nu en del af kinesiske Lenovo – igen og igen demonstreret, at smartphones med avancerede funktioner som lang batterilevetid eller mobilkameraer med flere linser ikke behøver at koste spidsen af en jetjager.

Nu er turen så kommet til 5G. Motorola har således netop lanceret Moto G 5G+, som er en vaskeægte 5G-mobil til blot 2.699 kroner. Den eneste anden 5G-mobil i samme prisleje, som vi har hørt om, er Xiaomi Mi 10 Lite 5G, som kinesiske Xiaomi lancerede i slutningen af marts. Den kan i princippet købes for 3.190 kroner i Power, men er ikke på lager i øjeblikket.

Det kommer Moto G 5G+ til gengæld i løbet af august, lovede Motorola på et netop overstået online-pressemøde fra Warszawa i Polen.

Og for 2.699 kroner får man på papiret en smartphone med imponerende specifikationer.

Skærmen på 6,7″ kommer i 21:9-format med Full HD+ opløsning. (Foto: Peter Gotschalk)

Skærmen er 6,7″ og er ligesom den langt dyrere Sony Xperia 1 II i det biograflignende 21:9-format, der passer perfekt til en stor del af det originale indhold på f.eks. Netflix og YouTube.

HDR10 sørger for dynamisk og levende farvegengivelse, mens en opdateringsfrekvens på 90 Hz (samme teknologi, som Motorola bruger i den langt dyrere Motorola Edge+) skal sikre en blød og flydende brugeroplevelse.

Kameraet kommer med fire linser, herunder en 48 Mp primær linse, der ved hjælp af pixel binning kombinerer fire pixels til én pixel, hver gang der tages et billede. Det skaber i følge Motorola 12 Mp billeder med stor detaljegrad, skarphed og dybde i farvegengivelsen.

Derudover har kameraet en 8 Mp ultravidvinkel-linse med et synsfelt på 118°, en dedikeret macro-linse samt en dybdesensor, der hjælper brugeren med at tage perfekte billeder med bokeh-effekt.

Bagsidekameraet har en hovedsensor på 48 Mp med Quad Pixel-teknologi og 4x lysfølsomhed, som giver fremragende billeder selv ved lav belysning. Ultravidvinkellinsen får også 4x mere med på skærmen. Dybdesensoren med DSLR-kvalitet slører baggrunden, og et dedikeret Macro Vision-kamera lader dig komme 5x tættere på dit motiv sammenlignet med en normal linse. (Foto: Peter Gotschalk)

Motorola Moto G 5G Plus får sine kræfter fra en Snapdragon 765-processor kombineret med Snapdragon X52 Modem-RF System, der sikrer den lovede 5G-understøttelse.

Mobilen er i øvrigt udstyret med et kraftigt 5.000mAh-batteri, som oplades via den medfølgende 20W TurboPower-oplader.

Pris og tilgængelighed

Den nye 5G-mobil vil som nævnt kunne købes i Danmark fra d. 10 august. Den kommer i to versioner med hhv. 4 GB RAM og 64 GB indbygget lager til føromtalte 2.699 kroner samt i en lidt dyrere version til 2.999 kroner med 6 GB RAM og 128 GB lager. Begge varianter har farven Surfing Blue.

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Udviklingsredaktør og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Lad dig ikke narre af størrelsen – Phono Box RS2 har alt, hvad en vinylentusiast har brug for.
    Har du lige købt et nyt 4K-TV? Så kan du indvie det med WHAM!’s “Last Christmas” i remastered 4K-version!
    Stereoanlægget i Jimi Hendrix’ soveværelse i London lyder nu, præcis som det gjorde, da han lyttede til det.
    Det her har de aldrig gjort før, i hvert fald ikke på denne måde.
    Alle vil have hårde pakker til jul, også vi. Derfor har vi sammensat den fedeste ønskeliste, vi kunne komme på.
    Det er slut for Europas største fotomesse.
    AKM’s DAC-fabrik er brændt, hvilket vil hæmme producenterne i flere måneder. Sådan reagerer hi-fi-branchen.
    Parlamentet ønsker at skabe mere bæredygtighed ved at fremme genbrug og reparation og ved at bekæmpe praksisser, der forkorter varers levetid.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Apple Watch SE

    Vejl.pris 2299 kr Apple Watch SE: Det mest brugervenlige smart-ur

    Apple iPhone 12 Pro Max

    Vejl.pris 12399 kr Den de andre skal slå

    Apple iPad Air (2020)

    Vejl.pris 7499 kr Bedste iPad Air til dato

    Apple iPad Air (2020) vs. Samsung Galaxy Tab S7+ 5G

    Vejl.pris kr Et heftigt dilemma
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.