Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Heftig mobilpakke fra Sony

Det er jo hele tre ting! Sony lancerer topmodellerne Xperia Z3, Xperia Z3 Compact og Xperia Z3 Tablet Compact.

Skrevet af / 03/09/2014 - 19:04
Heftig mobilpakke fra Sony

Kunimasa Suzuki, vice president i Sony med ansvar for Sony Mobile, havde godter med i posen på årets IFA-messe. På en stort anlagt pressekonference præsenterede Sony nemlig et sandt overflødighedshorn af mobile nyheder.

Sony Xperia Z3
Det absolutte flagskibsprodukt er efterfølgeren til den populære Xperia Z2. Den nye Xperia Z3 kommer med en skærm på 5,2” og er med sine 7,3 mm. omtrent 10 % tyndere end sin forgænger. Den vejer 152 g.

Skærmen er af typen IPS LED og inkluderer i øvrigt Sonys egen Triluminos-teknologi, der ifølge Sony giver en bedre og mere naturtro visning af farver, samt X-Reality som skal sikre en bedre synsvinkel samt bedre skærmkvalitet udendørs i sollys.

Under skærmen sidder en Snapdragon 801 quad-core processor på 2,5 GHz samt 3 GB RAM.

DSC01239

Kameraet kommer med en 1/2,3” Exmor RS-sensor med 20.7 megapixel opløsning. Det er også lykkedes Sony at forøge ISO-værdien til 12.800, hvilket betyder, at det er slut med mørke og slørede inden- og udendørsbilleder. Objektivet er desuden blevet yderligere forbedret med et vidvinkel objektiv på 25 mm.

Sony Xperia Z3 er vand- og støvtæt ned til 1,5 meter (IP 68). Og skal vi tro på Sony, så holder mobilens batteri i op til to dage uden at blive ladet op.

Sony Xperia Z3 Compact
Den kompakte model kommer med stort set samme specifikationer som flagskibsmodellen. Skærmen er dog blot på 4,6”. Herudover er Xperia Z3 Compact 8,6 mm tynd og vejer 129 g.

Xperia Z3 and Xperia Z3 Compact_PIC_20x30

Sony Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact er født med styresystemet Android KitKat (4.4.4) og kan fås i farverne hvid, sort, kobber og ”silvergreen” (Xperia Z3), samt hvid, sort, orange og grøn (Xperia Z3 Compact). Vejl. pris for Xperia Z3 er 4.999,- kr. og for Xperia Z3 Compact er den 3.899,- kr.

Hos udvalgte forhandlere er der tilbud om forudbestilling fra nu og frem  d. 30. september 2014. Produkterne vil generelt være tilgængelige på det danske marked fra d. 3. oktober.

Sony Xperia Z3 Tablet Compact
Sonys nye tablet er den første med 8” skærm fra den japanske elektronikproducent. Opløsningen er Full HD. Den måler blot 6,4 mm i tykkelsen og vejer 270 g.

Ligesom de nye smartphones er den både vand- og støvtæt, ligesom den også kommer med Qualcomms Snadragon 801 quad-core processor på 2,5 GHz og desuden 3 GB RAM.

Xperia Z3 Tablet Compact er udstyret med Live Color LED – en teknologi hentet fra de seneste BRAVIA tv-modeller fra Sony, hvilket giver skarpe og naturlige farver. Herudover kommer den også med Triluminos og X-Reality.

DSC01226

Tablet-computeren bliver forsynet med to kameraer. Det bageste er et 8.1 megapixel-kamera, som kan optage film i fuld HD, og indeholder Exmor RS-teknologi.

Xperia Z3 Tablet Compact er født med styresystemet Android KitKat (4.4.4) og fås i farverne sort og hvid, samt med 4G eller WiFi. Tilgængelig i Danmark til efteråret.

Spil PlayStation på Xperia Z3, Xperia Z3 Compact og Xperia Z3 Tablet Compact
Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact er de første smartphones i verden med PS4 Remote Play, som gør det enkelt at koble din PlayStation 4 på og styre den fra mobilen. Er tv’et i hjemmet optaget, kan du via din trådløse internetforbindelse koble din Xperia Z3 eller Xperia Z3 Compact til din PlayStation 4 og fortsætte med at spille trådløst på mobilskærmen. Også Xperia Z3 Tablet Compact får PS4 Remote Play.

PS4 Remote Play lanceres i november.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er HMD's egne mobiler

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top