TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Garmin tactix 7: Ny robust serie af smart-ure

Med den nye tactix 7-serie sætter Garmin fokus på taktiske funktioner.

Af / 09/04/2022 - 08:38
Garmin tactix 7: Ny robust serie af smart-ure

Garmin præsenterer nu deres nye tactix 7-serie, som omfatter tre forskellige premium-ure, alle med 1,4 tommers skærm og ridsefast safirglas, der sikrer, at du slipper for kedelige ridser, selv når du befinder dig i udfordrende omgivelser.

Urene er fremstillet i henhold til militærstandarden MIL-STD-810 og er vandtætte klassificeret til 10 ATM, hvilket betyder, at de kan tåle et tryk svarende til en dybde på 100 meter.

tactix 7-serien har både touch-skærm og knapper samt en indbygget multi-LED-lygte, der giver et skarpt lys i enten hvidt eller grønt (mange finder det lettere at bevare deres nattesyn med grønt lys).

“Garmins nye smart-ur tactix 7 er ideelt til hverdagsbrug og er også et must-have for dem, der er på udkig efter taktiske funktioner. Uanset om du er på vej til fitnesscenteret, på vandretur med familien eller ude på en anden opgave, kan du stole på, at tactix 7 hjælper dig hele vejen,” siger Dan Bartel, der er global salgschef hos Garmin. Han fortsætter:

“Takket være førsteklasses materialer og et sofistikeret nyt design vil tactix 7 være en pålidelig partner i enhver situation. Det er et ur, der er klar til alle udfordringer.”

Annonce
010 02704 01 01 tactix7 HR 1001.1
tactix 7 Standard Edition. (Foto Garmin)

Taktiske funktioner

tactix 7 er beregnet til at blive båret døgnet rundt for optimalt udbytte af uret. Det indeholder Garmins sundheds- og wellness-funktioner, f.eks. Pulse Ox, håndledsbaseret pulsmåling, åndedrætsmåling, stressregistrering, Body Battery-energiniveauer, metabolisk alder og Sleep Score med søvnregistrering.

tactix 7-serien er også kompatibel med andre Garmin-enheder såsom satellitkommunikationsenheden inReach Mini 2 og hundesporingsenheden Alpha 10.

Hvis du er en ægte eventyrer, findes der dedikerede funktioner til taktiske operationer, f.eks. kompatibilitet med natkikkert, Jumpmaster, dobbelt GPS-format, projicerede waypoints samt mulighed for at slette alle data på få sekunder, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvis du springer faldskærm, kan du bruge Jumpmaster og tre forskellige typer spring: HAHO, HALO og Static. Indstil uret til dobbelt positionstilstand, så viser det to forskellige koordinatsystemer samtidig, f.eks. MGRS og bredde- og længdegrad, på én dataskærm.

Når Night Vision-funktionen er aktiveret, reduceres bagbelysningen til et niveau, der ikke forstyrrer funktionaliteten i din natkikkert.

Læs også TEST: Garmin Epix (Gen 2) Garmin kan det dér med at kombinere smart og træning. Det nye skud på stammen er et premium-multisportsur til de aktive, der elsker eventyr.

Batterilevetid

Hele tactix-serien byder på god batterilevetid. Med tactix 7 Standard Edition får du angiveligt op til fire ugers batterilevetid i smart-ur-tilstand, og takket være solopladning kan tactix 7 Pro tilbyde op til 37 dages batterilevetid.

Pris og tilgængelighed

tactix 7 Standard Edition koster 8.549 kroner, tactix 7 Pro koster 10.099 kroner, og tactix 7 Pro Ballistics koster 12.399 kroner. Urene kan købes nu.

garmin.com/da

(f. 1972): Journalist. Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pixel 10 får store opgraderinger

Dette er (næsten) ikke et Pebble-ur

Google Pixel 9a lanceret

iPhone 17 Air bliver Apples tyndeste model nogensinde

Farvel til Google Assistant

Flyselskaber strammer grebet om powerbanks

Superkamera i foldbar Samsung

Seneste rygter om iPhone 17

Smartere Siri yderligere forsinket

Dårlige nyheder fra OnePlus

Ny iPad Air med M3-chip

Mød PetPhone, verdens første mobil til dit kæledyr