TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple indrømmer, at iPhone-alarm ikke virker

I månedsvis har iOS-brugere klaget over iPhone-vækkeure, der ikke ringer. Nu har Apple officielt indrømmet fejlen og kommenterer den for første gang.

Af / 03/05/2024 - 14:33
Apple indrømmer, at iPhone-alarm ikke virker

Apple har officielt anerkendt en fejl i iOS 17, der forhindrer iPhone-alarmer i at ringe, hvilket har skabt frustration blandt brugerne – bl.a. på det sociale medie Reddit – i flere måneder. Problemet har tilsyneladende plaget visse iPhone-brugere siden slutningen af sidste år, da mange iPhones blev opdateret til iOS 17.

Overfor journalist Joanna Stern fra Wall Street Journal har Apple bekræftet, at en fejl i iOS 17 er årsag til, at alarmer aktiveres uden lyd. Firmaet arbejder på en løsning, men har endnu ikke offentliggjort nogen tidsplan for en opdatering.

I mellemtiden har opfindsomme iOS-brugere selv forsøgt at diagnosticere og afhjælpe problemet. Mange har peget på Face ID-funktionen “Opmærksomhedsfunktioner” som en mulig årsag. Funktionen, som bl.a. sikrer, at brugeren faktisk kigger på sin iPhone, før Face ID virker, har været en del af iOS i flere år, men synes ikke at fungere korrekt i version 17, især ikke i kombination med den nye standbytilstand.

Og dermed findes der med al sandsynlighed også en midlertidig løsning på problemet, indtil Apple får udsendt en officiel opdatering. Hvis man deaktiverer “Opmærksomhedsfunktioner” under “Face ID & kode”, bør problemet med lydløse alarmer forsvinde.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pixel 10 får store opgraderinger

Dette er (næsten) ikke et Pebble-ur

Google Pixel 9a lanceret

iPhone 17 Air bliver Apples tyndeste model nogensinde

Farvel til Google Assistant

Flyselskaber strammer grebet om powerbanks

Superkamera i foldbar Samsung

Seneste rygter om iPhone 17

Smartere Siri yderligere forsinket

Dårlige nyheder fra OnePlus

Ny iPad Air med M3-chip

Mød PetPhone, verdens første mobil til dit kæledyr