TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Urbanears Alby og Luma

Billigere alternativer til Apple AirPods.

Af / 13/05/2020 - 19:15
Urbanears Alby og Luma

Ved at vælge trådløse hørepropper uden støjreduktion kan man spare meget, og det er, præcis hvad man gør med Urbanears’ første trådløse hørepropper. Det drejer sig om to par, der grundlæggende er ens, men har forskellig batterikapacitet m.m.

u2
(Foto: Urbanears)

Urbanears Luma og Alby kommer i butikkerne til sommer og vil koste henholdsvis 99 og 69 dollars (forvent ca. 800 henholdsvis 575 kroner).

Altså betydelig billigere end Apples AirPods.

Læs også Helt trådløse budget-hørepropper Nu kan du slippe for alle ledninger og få god lyd uden at skulle tømme sparegrisen.

Både Luma og Alby kommer med et etui i samme farve som hørepropperne, og etuiet har indbygget batteri, som oplader propperne, når de lægges i.

De har begge Bluetooth 5.0 og to timers ladetid, men hvor de billigere Alby har to mikrofoner og op til 15 timers batterilevetid, har de dyrere Luma fire mikrofoner og op til 25 timers batterilevetid.

Annonce
u3
(Foto: Urbanears)

Hvis man vælger den dyre variant, får man også sensorer, der stopper og starter musikken, når man tager propperne ud eller sætter dem i igen.

Etuiet, der følger med Luma, kan oplades trådløst fra en ladeplade, men begge skal have de samme drivere indeni, så lydkvaliteten er der næppe stor forskel på.

u4
(Foto: Urbanears)

Der medfølger ekstra silikonedutter i forskellig størrelse for bedre tilpasning til ørerne, hvilket er vigtigt for at få den bedst mulige lyd. Passiv støjreduktion får man også, når propperne sidder ordentligt i ørerne.

Urbanears Luma og Alby er som nævnt i butikkerne til sommer og kommer i farverne mørkegrå, hvid, havgrøn og lilla.

u5
(Foto: Urbanears)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren

Klipses fast på øret

Sikre JBL-hovedtelefoner til børn

Sonys flagskibs-hovedtelefoner i ny udgave

Her er Audezes vildeste elektrostater

Sony udvider LinkBuds-serien: Hørepropper til en travel hverdag

Denne leverer bedre Bluetooth-lyd fra din iPhone

Her er Marshalls nye flagskib inden for hovedtelefoner