Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Top 10

Efterårets største spil

Så går vi snart "den mørke tid" i møde, og hvad er bedre end at sidde inde og hygge sig med de bedste, nyeste spil? Vi glæder os mest til disse 10.

Skrevet af / 11/08/2023 - 01:03
Efterårets største spil

10. Forza Motorsport

Platforme: PC, Xbox Series X/S

Det seneste Forza Motorsport racerspil er nummer 8 af sin art, men nu er det numeriske tilnavn droppet. Spillet er helt nyt; skabt fra bunden, og drevet af en opdateret ForzaTech-motor, designet til at udnytte de seneste teknologier i Xbox Series X og S. Vi kan forvente os imponerende teknisk og visuel ydeevne!

Forgængeren, Forza Motorsport 7, blev udgivet tilbage i 2017, og både kritikere og spillere elskede det! Vi har store forventninger til forbedringerne, der nødvendigvis må være blevet tilføjet til den seneste udgave, både hvad angår grafik og køreoplevelse.

Ved lanceringen vil der være omkring 500 forskellige biler at spille med.

Udgivelsesdato: 10. oktober 2023

 

9. Payday 3

Platforme: PC, PS5, Xbox Series X/S

Payday 3 finder sted mange år efter banden røvede Washington DC i 2. udgave af spillet. De havde egentlig trukket sig tilbage, men det varede ikke længe, før de igen vendte tilbage til deres kriminelle liv.

Fra hjemmesiden: “Legendariske Payday Crew, lige så frygtet af lovens lange arm som i underverdenen, er tilbage. De er tvunget ud af pensionstilværelsen, og tilbage ind i den kriminelle verden på grund af en ny trussel – en trussel der er opstået på grund af det kaos, banden efterlod sig.

For at afsløre, hvem der står bag truslen, og tage sig af den, forlader banden Washington DC, og flytter til New York. Et nyt sted, der byder på både nye udfordringer og nye muligheder for en forbryderbande med planer.”

Udgivelsesdato: 21. september

Læs også Du kommer til at hade en og elske den anden! To håndholdte konsoller burde kunne meget af det samme. Men Steam Deck og Nintendo Switch OLED er så forskellige, at du med sikkerhed vil hade én af dem.

 

8. EA Sports FC

Platforme: PC, PS4, PS5, Xbox Series X/S

Siden FIFA-navnet blev fjernet fra EA Sports’ fodboldspil på grund af diverse korruptionsanklager, går EA nu solo under navnet EA Sports FC.

EA har som mål at rekruttere ikke færre end 1 milliard spillere globalt, og spillet vil indeholde officielle hold og spillere fra Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen. Her får vi hele 19.000 licenserede spillere, 700 hold og 30 ligaer.

Spiloplevelsen forventes at være imponerende, da man har brugt HyperMotion V til at fange bevægelser og data fra rigtige fodboldkampe, for at opnå mere realistisk animation. Hvis Haaland scorer en spektakulær lob, vil den nøjagtige bevægelse blive tilføjet til spillet få dage efter!

Kvindefodbold vil også være tilgængeligt i Ultimate Team-tilstand, hvor man kan sammensætte hold med de bedste spillere.

Udgivelsesdato: 29. september

 

7. Armored Core VI; Fires Of Rubicon

Platforme: PC, PS5, PS4, Xbox Series X/S, Xbox One

Armored Core-serien har flere fortsatte historier, spredt over flere hovedspil og spin-offs. Fælles for dem alle er, at handlingen foregår på Jorden eller Mars. Men denne gang går vi uden for solsystemet.

Fra hjemmesiden:

“I denne længe ventede genforening med FromSoftwares (Elden Ring, Bloodborne) mech-serie, får du skræddersyet din egen mech fra en række dele og våben, og derefter skal du teste dig selv med udfordrende, actionfyldte opgaver.

Infiltrér den fjerne planet Rubicon 3 som en uafhængig lejesoldat, der havner midt i en magtkamp mellem udenjordiske virksomheder og andre modstandsgrupper, der kæmper om kontrollen over en mystisk energikilde.

Nedkæmp dine fjender med dynamisk bevægelighed i 3D, samt førsteklasses nærkamps- og langdistanceevner.”

Udgivelsesdato: 25. august

 

6. The Crew: Motorfest

Platforme: PC, PS5, PS4, Xbox Series X/S, Xbox One

Racerspil! Hvor de to andre The Crew-spil udspillede sig over det store og vidstrakte USA, finder The Crew: Motorfest sted i en mere komprimeret verden, og minder således mere om Forza Horizon-spillene. Dog er spilfornemmelsen umiskendeligt The Crew. Ikke mindst med nogle smarte ekstra twists, som f.eks. at du kan lade din bil falde ned fra stratosfæren…

Cockpittet er mere detaljeret end i The Crew 2, og kontrollen over bilerne skulle være mere præcis. Spillet indeholder et udvalg af over 600 biler, så du kommer nok ikke til at kede dig lige med det samme. Her kan du køre både Lamborghini Revuelto, McLaren Elva, Porsche Taycan Turbo S, den elektriske supersportsvogn Lotus Evija, og mange flere. Ingen af bilerne hedder Tesla – bare for lige at nævne det.

Udgivelsesdato: 14. september

Læs også 10 fede spillebøffer Skal året starte med at opgradere lyden i dine spil? Læs vores store test af 10 af markedets lækreste modeller.

 

5. Cities Skylines 2

Platforme: PC, PS5, Xbox Series X/S, Steam

Byg en by helt fra bunden, og omdan den til en blomstrende metropol med “den mest realistiske bybygger nogensinde.” Udforsk din kreativitet og problemløsningsevne for at bygge i en skala, du aldrig før har oplevet. Med dyb simulering og en levende økonomi, giver dette dig mulighed for at skabe en verden uden grænser.

Udgivelsesdato: 24. oktober

 

4. Marvel’s Spider-Man 2

Platforme: PS5

Det første Spider-Man-spil var blandt de mest populære PlayStation-eksklusive spil, og der måtte selvfølgelig komme en opfølger.

I spillet kan du spille både som Peter Parkers og Miles Morales’ versioner af Spider-Man, mens de står over for nye skurke, såsom Kraven the Hunter og den populære favorit Venom.

Peter Parker og Miles Morales indtræder i nye kapitler i deres liv, mens de går balancegang med ansvaret som beskyttere af New York. Idet Harry Osborn, Peters bedste ven, vender tilbage, og Miles vil planlægge sin fremtid efter gymnasiet, bliver forholdet mellem heltene hårdt prøvet og anstrengt, da symbioten truer både dem, byen og alle dem, de elsker.

Udgivelsesdato: 20. oktober

 

3. Alan Wake II

Platforme: PC, PS5, Xbox Series X/S, Steam

Hvis du har boet under en sten i over et årti, er dette den længe ventede efterfølger til den originale Alan Wake. Og der er også Alan Wake’s American Nightmare fra nogle år tilbage.

I 13 år har Alan Wake været fanget i The Dark Place, hvor hans mareridt, frygt og historier manifesterer sig som virkelighed omkring ham. I 13 år har han kæmpet for at bevare sin forstand, og skrive en historie, der ville ændre virkeligheden omkring ham, så han kan undslippe. Indtil videre har han fejlet.

Alan Wake 2 er selvfølgelig udviklet for at udnytte kraften i de nyeste konsoller og PC’er. Remedy Entertainment vil bruge deres Northlight-motor til at drive spillet, hvor spillere slår sig sammen med Alan Wake og hans nye medsammensvorne, Saga Anderson.

Udgivelsesdato: 17. oktober

Læs også Gaming-skærm overrasker stort Den store Asus-skærms OLED-panel med perfekt sortniveau, kombineret med den matte overflade, giver intet mindre end den bedste gaming-oplevelse, vi nogensinde har haft.

 

2. Baldur’s Gate 3

Platforme: PC, PS5, Xbox Series X/S

Efter at have været i beta-testning i en evighed har Baldur’s Gate 3 fået en udgivelsesdato. Spillet følger trenden med moderne efterfølgere til populære ældre spilserier, da det sidste Baldur’s Gate-spil kom helt tilbage i år 2000! Spillet er udviklet af Larian Studios, der også har lavet Divinity: Original Sin-spillene.

Baldur’s Gate 3 er et top-down rollespil med regler fra D&D 5th Edition. Din karakter, uanset hvem du vælger at være, er blevet inficeret med en hjerne-parasit, og rejser rundt i verden for at slippe af med den. Selvom plottet måske virker tyndt, bliver Baldur’s Gate 3 alligevel en af de største udgivelser i 2023.

Udgivelsesdato: 3. august 2023 (PC, PS5), ukendt (Xbox)

 

1. Starfield

Platforme: PC, Xbox Series X/S,

Starfield er Bethesdas første store nye åbne verdens-udgivelse siden The Elder Scrolls og Fallout.

Spilverdenen i denne rum-simulator er gigantisk, og handlingen finder sted ude mellem stjernerne. Du kan tilpasse dit eget rumskib og besøge mere end 1000 verdener i over 100 solsystemer. Alligevel er Starfield først og fremmest et action-rollespil, hvor du kan danne alliancer, og kæmpe mod rum-pirater, enten i første- eller tredjeperson. Med en kombination af skydespil og nærkamp.

Udgivelsesdato: 6. september

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Apple godkender PC-emulator til iOS

Fortnite tilbage på iOS

AOC: Full HD kan stadig

Første UPS til gamere

Fladt keyboard kan næsten sendes som brev

Razers nye gamingmus vejer blot 55 gram

Her er de nye Xbox-konsoller

Gaming med dybde

Kom selv ind i spillet med AI

Samsung gamingskærme med AI

Ansigtsløftning til Asus' håndkonsol

Konsolkrigen er slut efter 45 år

Scroll to Top