TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Computex 2024: Vilde skærme hos Acer

Acer fremviste brillefri 3D og en skærm til hele synsfeltet på Computex-messen.

Af / 07/06/2024 - 14:00
Computex 2024: Vilde skærme hos Acer

Computexmessen i Taiwans hovedstad, Taipei, er gået ind i sin sidste dag.

På Acers store stand, der ligger midt i hallen for computerudstyr, side om side med de to andre taiwanesiske computerkæmper, Asus og MSI, kunne man se computere og gaming-grej af alle typer og prisklasser.

Det, der skabte mest opmærksomhed, var dog to af gaming-skærmene, der på hver sin måde gav ekstra dybde i spillet. En 27″-skærm fra Predator-serien var udstyret med ægte brillefri grafik fra SpatialLabs. Systemet fungerer med eyetracking, hvor to sensorer under skærmen registrerer spillerens placering og synsretning, og justerer skærmbilledet derefter.

Man kan ikke set det på billedet, men 27″ skæmen med SpatialLabs 3D-grafik er virkelig overbevisende. (Foto: John Alex Hvidlykke)

Vi har set SpatialLabs 3D demonstreret på flere messer, men det er kun blevet bedre om mere overbevisende. Bagsiden af medaljen er, at spillet skal understøtte teknologien. Men Acer arbejder konstant på sagen, og adskillige titler tilføjes hver måned.

Læs også Asus går all-in på AI AI-PC'erne er kommet for alvor. Vi fulgte Asus' lanceringer på Computex 2024 i Taiwan.

Teknologisk simplere, men nok så imponerende var Predator Z57, der er en 57-tommers skærn i superbredt 32:9-format. Skærmen er af MiniLED-typen og har DUHD-opløsning – altså 2 x 4K side om side (7.680 x 2.160 pixel). Lysstyrken er 1000 nit.

Annonce

Skærmens krumning og ekstreme bredde betyder, at man nærmest sidder inde i spillet. Dimensioner og opløsning er de samme som Samsungs 57 Odyssey Neo G9 G95NC, som vi testede i sensommeren.

Læs også Første test: Vildeste gamingskærm til dato Første test i Skandinavien: Samsungs ultrabrede 57-tommer trækker dig ind i handlingen som ingen tidligere skærm.

Den største skærm på standen – og muligvis på hele messen – var dog Acers standdekoration, der bestod af flere meter høje kæmpepaneler, der fungerede som én stor videoskærm. Det så ret cool ud!

Ovenover hele standen viste en kæmpeskærm video. Det var ret cool. (Foto: John Alex Hvidlykke)
Læs også Kom selv ind i spillet med AI På MSIs Computex-stand var gaming i højsædet, men de har også "fornuftige" PC'er.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Razer giver dig øretæver og r*vfuld

SteelSeries laver nu hørepropper

Sony OLED i professionel kvalitet

Gaming-nyheder fra Logitech

Endelig er PS5 Pro kommet

Første håndholdte spilkonsol del af gaming-orgie fra Acer

Concord flopper og lukker

Snart lanceres PS5 Pro

Samsung med 3D-gamingskærm ... uden briller!

Nye taster og mikrofoner til gaming

Spil i din egen stil med JBL

Asus-lavine på verdens største gamingmesse