Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Stortest: Gaming headsets

Vi tester 10 gaming-headsets

Skal året starte med at opgradere lyden i dine spil? Læs vores store test af 10 af markedets lækreste modeller.

Skrevet af / 12/01/2023 - 14:00
Gaming headsets
John Alex Hvidlykke

Produkter i denne test

Vintertid er gamingtid, og skal du komme levende gennem kampen, har du brug for det bedste udstyr. Og et godt headset er en overkommelig og vigtig investering.

Gaminglyd handler ikke bare om at blive underholdt af fede lydeffekter. Med et godt headset kan du høre både dine medspillere og – mindst lige så vigtigt – dine modstandere klart og tydeligt. Hvis headsettet har surroundlyd, og det har de fleste i den gode mellemprisklasse, kan du tydeligt høre listende skridt, der nærmer sig i gruset bag dig. Tids nok til, at du kan nå at vende dig og skyde.

Men hvilket skal du vælge, og hvad skal det koste?

Vi har igen taget pulsen på markedet for gaming-headsets i premiumklassen. Det billigste af de testede headset koster knap 900 kroner og det dyreste 2.500 kroner. Da vi er over den billigste klasse, kan man tillade sig at forvente, at kvaliteten er på plads. En forventning, der dog ikke blev indfriet over hele linjen.

Vi har de senere år set en ændring i stilen på gaming-headets væk fra blinkende lyd og kantet design og hen imod et mere voksent udseende. De fleste testdeltagere i år er så tilpas diskrete at se på, at man godt kan tillade sig at lade dem ligge fremme på skrivebordet. Ikke mindst fordi naboen sikkert også selv bruger fritiden på spil. Gaming er nemlig blevet en folkesport for alle aldersklasser.

(Foto: EPOS)

Det må godt lyde sjovt

Selv om headsets ligner hovedtelefoner, er spillereglerne nogle andre end i hi-fi-verdenen. Her handler det om underholdning – og om at vinde! Eksplosionerne på slagmarken må gerne kunne mærkes helt ned i rygraden. Og hvis mellemtonen er lidt overdrevet, betyder det bare, at det bliver nemmere at høre, hvad dine medspillere siger.

Når det så er sagt, er der stadig flere af deltagerne, der byder på lyd i absolut hi-fi-kvalitet. Sjovt nok fra mærker, der i forvejen er specialister i hovedtelefoner.

Softwaren er vigtig

De fleste gaming-headsets leveres med en eller anden form for styresoftware. Den er ikke absolut nødvendig, men giver adgang til nyttige ekstrafunktioner, f.eks. en equalizer til at trimme lydbilledet og virtuel surroundlyd. Er der lys i headsettet, er det også her, det indstilles.

Styresoftwaren er dog i de fleste tilfælde alene til PC-spillernes fornøjelse. Hovedparten af de testede headsets kan bruges til de fleste spilplatforme. Men uden de ekstra funktioner.

Alle er trådløse

Andelen af trådløse headsets på markedet er støt og roligt vokset. Men det er i år første gang, at samtlige deltagere i stortesten er trådløse. Mange kan dog også bruges med ledning, og flere tilbyder både en forsinkelsesfri 2,4 GHz trådløs forbindelse via en USB-adapter og gammeldags Bluetooth-lyd til mobilspil.

De fleste headets i testen tilbyder virtuel surroundlyd. (Foto: Steelseries)

Hele vejen rundt

De fleste headsets i denne klasse tilbyder virtuel surround-lyd. Her placeres surroundkanalerne rundt om hovedet på lytteren ved hjælp af snedig soft- og hardware. Nogle indbygger den virtuelle surround i det integrerede lydkort, mens andre lader styresoftwaren stå for opgaven.

Effektiviteten af den virtuelle surround varierer fra diffus rumlighed til knivskarp placering hele vejen rundt. Skal effekten være andet og mere end bare en effekt, må spillet være lavet til rumlig lyd, og hovedsættets lydkort og/eller software må understøtte denne.

Sådan testede vi

Headsettene blev selvfølgelig testet i deres naturlige miljø, det vil sige på spil, ikke mindst 3D-skydespil, hvor eventuelle surround-effekter udnyttes maksimalt. Ud over dette blev de også prøvet med musik og film – igen i surround. Vi så også på de indbyggede mikrofoner og eventuel støjreduktion.

Produkter i denne test

Corsair Virtuoso RGB Wireless XT

Stilfuldt som en sort BMW

Corsair satser på de modne gamere med eksklusiv, afdæmpet elegance.

Superlækker og eksklusiv finish. Naturlig og velopløst lyd. Dolby Atmos 3D-lyd.
Blandt de dyreste. Nogle vil finde designet lidt for konservativt.
Læs hele testen

EPOS H3PRO Hybrid

Tigerspring fra EPOS

EPOS har endelig klippet kablerne. Resultatet er overbevisende.

Lyden er glimrende. Fire måder at forbinde på. Automatisk støjreduktion (ANC)
Softwaren har kun de mest nødvendige funktioner. Designet er mere funktionelt end kønt.
Læs hele testen

JBL Quantum 610 Wireless

Godt budget-headset

JBL’s billige gaming-headset gør det okay til prisen, men vil du have mere, må du betale mere.

To slags surroundlyd. Lav pris. RGB-lys. Velafbalanceret lyd til gaming.
Lyden er generelt ikke særlig ren, og bassen er slet ikke. Ingen Bluetooth. Byggekvaliteten er ikke overbevisende.
Læs hele testen

Nacon RIG 800 Pro HD

Genganger fra fortiden

Vi har testet dette headset for fire år siden. Det er ikke blevet bedre i mellemtiden – kun dyrere.

Bordstander/dock med opladning. Dolby Atmos.
Virker meget leddeløst. Ingen software. Fire år gammel model. Ret dyrt.
Læs hele testen

Roccat Syn Max Air

God lyd er ikke alt

Roccats topmodel har glimrende 3D-lyd, men hardwaren og softwaren lader den gode lyd i stikken.

Fremragende 3D-lyd. God lydkvalitet. Bluetooth.
Middelmådig byggekvalitet. Softwaren er ikke klar til udgivelse.
Læs hele testen

Shark Receptor H70 Wireless

Dansk konkurrent

Shark Gaming har lavet et prisbilligt headset, der gør det meste rigtig godt. Men ikke alt.

Blandt de billigste. To sæt ørepuder medfølger.
Dunkel lyd. Intet lys. Ret kort batteritid.
Læs hele testen

Sony Inzone H9

Sci-fi-headset rammer plet

Hi-fi-specialisten Sony har langt om længe lanceret et gaming-headset. Det var ventetiden værd!

Virkelig dynamisk og ren lyd. Vellykket styreprogram. Lækkert sci-fi-design.
Dyrt. Tydelig susen, når ANC slås til.
Læs hele testen

Steelseries Arctis Nova 7 Wireless

Gaming for voksne

Steelseries har styr på lyden, og softwaren er direkte fremragende.

God lyd. Fremragende styreprogram. Behageligt.
Til prisen er der intet at klage over.
Læs hele testen

Astro A30 Wireless

Til multiplatformspillere

Hvis du spiller på både konsol, mobil og computer, kan Astro A30 være et godt valg.

Understøtter alle tænkelige platforme. Lyden er i orden.
Ikke særlig god pasform. Ingen styresoftware.
Læs hele testen

Asus ROG Delta S Wireless

Blødt som en lædersofa

Asus ROG Delta S Wireless er total komfort, parret med god lyd.

Umådelig komfortabelt. God lyd. Både Bluetooth og 2,4 GHz. Lækker byggekvalitet.
Ikke helt så god lyd som sin kablede og lidt billigere forgænger.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top