Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Netgear lancerer Nighthawk RS700 med Wi-Fi 7

Routeren kommer med nyt antennedesign og netværkshastighed på op til 19 Gbit/s.

Skrevet af / 14/03/2023 - 16:29
Netgear lancerer Nighthawk RS700 med Wi-Fi 7

2023 bliver året, hvor de første Wi-Fi 7-produkter ser dagens lys. Vi har netop testet mobilen Xiaomi 13 Pro, som understøtter den nye trådløse standard, og nu offentliggør netværksgiganten Netgear, at de er klar med en Wi-Fi 7-router, som vil komme på det amerikanske marked i løbet af årets andet kvartal.

Den nye Netgear Nighthawk RS700 Router kommer med tri-band-teknologi og drives af Broadcoms BCM6726/3 WiFi 7-system på én chip (SOC). I en pressemeddelelse lover Netgear, at routeren vil kunne levere en netværkshastighed på op til 19 Gbit/s.

Desuden lover producenten et “dramatisk fald i latenstid, hvilket giver en mere uafbrudt brugeroplevelse, uanset om der snakkes onlinespil, Zoom-opkald eller op til 8K-streaming fra flere brugere på samme tid.”

Udover Wi-Fi 7 er Nighthawk RS700 udstyret med én 10 GB og fire 1 GB LAN-porte. Routeren leveres endvidere med et års Netgear Armor, Powered by Bitdefender, der giver et automatisk sikkerhedsskjold til alle tilsluttede enheder, loves det i pressemeddelelsen.

Læs også Trods fantastisk kamera: Xiaomis nye topmobil rammer ikke plet Xiaomi 13 Pro er et ambitiøst produkt for den kinesiske mobilproducent, og samtidig også den dyreste mobil, Xiaomi til dato har lanceret på det danske marked. Spørgsmålet er, om den dyre mobil er pengene værd?

Nyt design skal sikre maksimal ydeevne

Nighthawk RS700-routeren har et nyt, slankt chassis med effektive antenner, der giver 360 graders dækning optimeret til at understøtte op til 200 enheder på samme tid i hele hjemmet, lover Netgear.

3D-antennedesignet skal give den bedste forbindelse, uanset om der er tale om ældre boliger eller nybyggeri. Wi-Fi 7-signalet får en rækkevidde på op til 325 kvadratmeter, forsikres vi om.

Routeren inkluderer link-aggregering, som tillader multi-gigabyte hastigheder fra flere kilder på samme tid. Det betyder, at RS700 skal være optimal for dem, som ønsker at opgradere hele deres netværk til multi-gigabyte hastigheder, hævder producenten.

Tilslutning af en USB-harddisk understøttes også, så man kan opsætte en netværksharddisk til ekstern lagring, sikkerhedskopiering, mediestreaming eller deling af store filer.

Routeren muliggør også fire separate netværk for at maksimere ydeevnen. Ud over et hoved- og et gæstenetværk kan brugere oprette et prioriteret netværk til applikationer såsom streaming og spil, som har brug for den kortest mulige responstid.

Smart Home-enheder vil kunne isoleres på IoT-netværket for at forhindre enhver mulig indtrængen i at påvirke de andre netværk. Disse funktioner vil være tilgængelige i fremtidige softwareudgivelser, lover Netgear. (Foto: Netgear)

Pris og tilgængelighed

I første omgang bliver Netgear Nighthawk® WiFi 7 Tri-Band Router RS700S tilgængelig i USA fra og med andet kvartal, først på Netgears webside og efterfølgende hos andre større forhandlere. Vejledende pris: USD 699,99.

I skrivende stund har Netgear ikke oplyst yderligere om, hvornår produktet bliver tilgængeligt i Danmark.

Læs også:

Netgear Nighthawk EAX80 AX8 (AX6000)

Dyr udbygning af netværket

Hvis du allerede har et godt netværk og vil have bedre dækning, kan Nighthawk EAX80 være lige i øjet.

Læs hele testen

Netgear Nighthawk MK63

Wi-Fi 6 vi har råd til

Endelig et Wi-Fi 6 mesh-netværk, som de fleste har råd til. Er det så bare at spænde sikkerhedsselen og gøre klar til super nethastigheder?

Læs hele testen
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Chromebooks med flere kræfter

Indret hjemmet med IKEA-AI

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top