Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Logitech MeetUp 2 får de små lokaler med i mødet

Videobaren Logitech MeetUp solgte en million eksemplarer. Nu kommer toeren. Vi har besøgt udviklingscentret, der skabte den.

Skrevet af / 22/05/2024 - 14:40
Logitech MeetUp 2 får de små lokaler med i mødet

Mellem hjemmekontorets webkamera og det store, komplicerede AV-system til store mødelokaler finder man videobaren – eller konferencekameraet. Her kan små arbejdsgrupper med op til en håndfuld personer deltage i videomøder.

Logitech MeetUp 2, der netop er blevet lanceret, er et sådant konferencekamera. Og forgængeren, der blot hed MeetUp, blev noget så sjældent som en ægte bestseller med over en million solgte enheder. Mere end noget andet system til videomøder nogensinde.

MeetUp 2 er en videobar/konferencekamera til små mødelokaler. (Foto: Logitech)

Logitech MeetUp 2 er beregnet til såkaldte BYOD-sessions (“Bring Your Own Device”), hvor man kobler sin egen bærbare PC op til kameraet med USB.

Noget af det, der adskiller konferencekameraer som MeetUp 2 fra webcams, er evnen til at fokusere på enkelte personer og bringe dem frem i billedet på mødet. Det sker ved at bruge AI til automatisk at fokusere og indramme deltagere i lokalet – uanset om der fokuseres på den aktive taler, gruppen af deltagere eller hver enkelt deltager.

Læs også Perfekte digitale møder til en heftig pris Vi har fundet det perfekte værktøj til videokonferencer. Men vi havde godt nok håbet, at det var billigere …

Logitech MeetUp 2 bruger AI via RightSight 2 til at skabe dynamiske visninger, der trækker fjernbrugere ind i det virtuelle møde, og RightSound 2 til avanceret stemmeudligning og støjdæmpning,” fortæller Henry Levak, VP of Product hos Logitech B2B.

At produkterne fungerer, ligger Logitech meget på sinde. Virksomheden tager konsekvent sin egen medicin i den forstand, at medarbejderne i de mange afdelinger på tværs af kloden bruger Logitechs egne produkter. Det gælder også møderumsudstyr som MeetUp 2.

Tager deres egen medicin

I forbindelse med præsentationen af MeetUp 2 besøgte vi Logitechs udviklingscenter i Cork i Irland, hvor produktet er udviklet. At musene på skrivebordene er fra Logitech, er næppe noget særsyn, eftersom firmaet sidder på over 40 procent af verdensmarkedet for mus, og derfor findes overalt. Men i de mange små og store mødelokaler i den kileformede bygning finder man Logitechs konferencekameraer – herunder MeetUp og MeetUp 2. Og udenfor døren til hvert lokale findes en skærm til booking. Med software fra – Logitech.

CORK Lab 3D Printer 001 CORK Lab 004 JW2A1176 CORK Occupied Room wScheduler JW2A0782 Cork exterior 1
<
>
Alle mødelokaler har en skærm til booking - selvfølgelig fra Logitech selv. Grøn skærm betyder ledigt, rød skærm optaget, og gul skærm, at der er møde i lokalet om lidt. (Foto: Logitech)

Pris og tilgængelighed

MeetUp 2 er prissat til 7.490 kroner og forventes at være på hylderne til september.

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Krig på AI-processorer

Asus går all-in på AI

Google skal lave AR-briller

ICQ-chat lukker ned

Copilot+ et "mareridt for privatlivets fred"

Populær bar får efterfølger

Ingen M4 til stationære Mac'er i år

Nu kommer de hurtige, intelligente PC'er

Dell Inspiron: Fleksible laptops til skrivebordet

Små og stærke PC'er i grønt look

Har du lyst til en hurtigere computer?

Lyver Qualcomm om Snapdragon X?

Scroll to Top