CX 3.00 er et skridt op fra Sennheisers klassiske model CX 300. For den højere pris får man ved første øjekast lidt større huse og lidt mere spændende design. De fås i hvid, sort eller rød med sorte detaljer, men virker plasticagtige. Ledningen er nærmest oval og har en gummiagtig belægning, der er god til at forebygge sammenfiltring.
Man får tre ekstra par silikonedutter i forskellige størrelser og en æske med indbygget spole, der kan bruges til transport. Det er dog temmelig besværligt, og den er for kantet til at have i lommen.
Propperne er vinklede, så de har en mere naturlig pasform i øret. Kombineret med, at de er blandt de mindste og letteste i testen, betyder det, at de er behagelige selv ved lang tids lytning.
Derimod synes vi, det er synd, at der ikke er nogen kontrol/mikrofon, heller ikke en simpel volumenkontrol. Det diskvalificerer dem for folk, der ofte skifter mellem at tale i telefon og høre musik. Men hvis man snarere er en af dem, der gør enten det ene eller det andet, så er det måske ikke nogen katastrofe.
Arven fra den bastunge 300-model er tydelig. Det er ikke høretelefoner til finpilleri, men snarere en street-model til dem, der vil høre sej musik med pumpende bas. Og det får man masser af – begyndelsen af “Silent Shout” med The Knife giver næsten en lille hjernerystelse! Men det er kontrolleret kraft, så man rent faktisk også kan nyde musikken. Og man kan sagtens høre andre genrer med godt udbytte.
Jo, der er da småting, man kan kritisere, men til denne pris er vi overbærende.
Konklusion
Sennheiser CX 3.00 er en opgradering af den klassiske model 300. For de ekstra penge får man en mere behagelig pasform og endnu dybere bas. De sidder rigtig godt i ørerne, selv ved længere tids lytning. Derimod mangler der en kontrol/mikrofon, og vi får ikke engang en volumenknap. Hvilket der ellers er behov for indimellem, for basgengivelsen er imponerende.
Her er en vurdering, som du nok aldrig kommer til at se fra vores side igen: De sejeste street-hørepropper i testen kommer ikke fra et af de smarte brands, men fra Sennheiser.
Lyd & Billede mener
God pasform og også behagelige i det lange løb. God forsegling, der giver masser af bas. Ingen kontrol/mikrofon. Klodset rejse-etui. Virker lidt plasticagtige til prisen.
Vejl. pris 400 kr
Specifikationer
- Elementer: (ikke opgivet)
- Frekvensområde: 17 Hz – 21 kHz
- Impedans: 18 ohm
- Følsomhed: 118 dB
- Vægt: 12 g
Også i denne test:
8 overkommelige hørepropper
JBL Synchros E10
Farverige baskanoner
Simple høretelefoner med flotte farver og solid bas, men lyden er lige lovlig bombastisk.
Supra Nero
Tilbagelænet kvalitet
Supra følger op på forrige års prisvinder med en imponerende prisværdi.
Sony MDR-EX650AP
Vellydende luksus
Sonys høretelefoner giver lige så meget glæde, når man holder dem i hånden, som når man lytter til dem.
Monster ClarityHD In-Ear
Avancerede men billige
Disse hørepropper virker som et kompromis, der burde have fået lov til at koste lidt mere.
Marshall Mode
Seje og rockede
Som ventet er Marshalls høretelefoner lavet til rock, men de lyder faktisk pænere, end vi havde regnet med.
Jays a-Jays Four+
Kraft og kontrol
Seje og praktiske høretelefoner med god lyd på både opkald og musik.
Denon AH-C50MA
Enkle og neutrale
Denon har ikke kompliceret tingene unødigt, men burde nok have spenderet lidt mere på selve lyden.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr