Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: AirPods Pro

Mangler kun én ting

Det er ikke alene USB-C-opladningen, der er ny - AirPods Pro er også blevet smartere.

Skrevet af / 06/10/2023 - 10:01
AirPods Pro
Lasse Svendsen

Ligesom iPhone 15 har de hvide AirPods Pro nu også fået USB-opladning. Det var på tide. Apple har hængt i bremsen med USB-opladning og alt for længe holdt fast i det proprietære Lightning-stik. Pudsigt nok har de leveret iPad med USB-C, og nu er turen også kommet til MagSafe-etuiet, som følger med anden generation af AirPods Pro.  

Men USB-C-stikket er ikke den eneste nyhed. Apple har opdateret hørepropperne med nogle smarte funktioner, som ikke oprindeligt fandtes i Pro-modellerne.  

Jep, det er et USB-C-stik. Foto: Lasse Svendsen

Hørepropperne ser ud som før og har den samme dynamiske driver på indersiden, så forvent ikke den helt store lydmæssige opgradering.  

De mest interessante opdateringer finder man i iPhonens styresystem. Alle, der har en nyere iPhone og kan opdatere til iOS 17, vil få de nye funktioner, der bl.a. omfatter automatisk medhør. Som også findes på andre hørepropper, men selvfølgelig er det smartere her.  

AirPods Pro i MagSafe-etuiet. Foto: Lasse Svendsen

Smart er også den måde, adaptiv lyd fungerer på, mens personlig volumen er lidt nørdet efter vores mening. Denne funktion tilpasser lydstyrken, efter at softwaren har lært dit lyttemønster at kende, så podcasts og musik afspilles, som du kan lide det. 

Lydtilpasning

Med aktiv støjreduktion dæmpes som bekendt alle udefra kommende lyde. Men nogle gange vil man gerne høre, hvad der foregår uden for musikken i ørerne, og så tager de fleste af os propperne ud eller trykker på knappen til transparent lyd. Det kan man også gøre her, men Apple har taget transparent lyd et skridt videre.   

Hørepropperne bruger som altid de udvendige mikrofoner, som sender lyde udefra og ind gennem en proces, der fasevender og dæmper støjen. Når transparent lyd er aktiveret i høreproppernes Bluetooth-menu, bliver støjreduktionen lidt smartere. Den slipper lyde igennem, som er vigtige at høre, f.eks. et bilhorn eller en sirene, men dæmper lydene, så du ikke får et chok. 

Samme som før, bare smartere. Foto: Lasse Svendsen

Kremte, hoste, nyse

Transparent lyd, dvs. at man slukker for musikken og aktiverer mikrofonen for at høre, hvad folk i nærheden siger, behøver ikke at blive aktiveret i app’en eller ved at tappe på stilken på høreproppen. Apple kalder det Conversation Awareness eller opmærksomhed på tale; vi kalder det automatisk lyttefunktion, og det kan aktiveres i iOS 17 på mobilen, som automatisk slår musikken fra, når man begynder at tale.   

Det fungerer overraskende godt. Så snart man åbner munden, går der et splitsekund, så dæmpes musikken. Man kan holde en samtale kørende uden musik, man kan endda holde korte pauser på et par sekunder – måske mens man tænker sig om – uden at musikken fader ind og forstyrrer.   

Samme funktion findes på andre premium-hørepropper, men ingen af dem fungerer så godt med automatisk tilpasset lyd som disse.  

Man kan hoste, nyse, rømme sig eller svare et kort ja eller nej, uden at hørepropperne tror, at man er ved at starte en samtale. 

Hvis du har en iPhone 15, kan du oplade hørepropperne med USB-C-kablet. Foto: Apple

Lydkvalitet 

AirPods Pro har Apples Adaptive EQ, som tilpasser lyden til, hvordan hørepropperne sidder i øret. Den aktiveres i Bluetooth-menuen og fungerer godt, men efter min mening er den ikke nogen god erstatning for en manuel EQ, som man selv kan tilpasse og gemme som en præference.   

Ja, men der er en EQ i iPhone-indstillingerne, siger du måske. Og det er korrekt. Der finder man et væld af fremragende EQ-valgmuligheder, men de fungerer kun på Apple Music, ikke i Tidal- eller Spotify-app’en.   

IMG_9908 IMG_9909 IMG_9910
<
>

Det gør Spatial Audio, eller rumtilpasset lyd. Som er særligt effektiv til film og TV-serier, der understøtter Dolby Atmos. Det giver en ret flot surround-effekt, som også fungerer til musik, der er indspillet eller mixet med Dolby Atmos. Rumtilpasset lyd kan opnås ved at bruge iPhonens kamera til at scanne hoved og ører, og derefter lagres en brugertilpasset profil, som også fungerer på de almindelige AirPods (3. generation) og AirPods Max.  

Hørepropperne tilpasser også balancen mellem venstre og højre kanal, når man drejer hovedet.   

Lyden er som tidligere, og det betyder saftig bas og et stort og behageligt lydbillede. Med popdronningen Kylie Minogues dansevenlige Hold On To Know i ørerne, og Akustisk valgt fra EQ-menuen i Apple Music, er lydbilledet bedre afbalanceret, end når den adaptive EQ får lov at bestemme. Vokalen er bedre fokuseret, og vælger man Rock (!), løftes bassen til disco-niveau, uden at vokalen drukner i lydbilledet.   

Læs også Den bedste lyd Technics lover klarere opkald og bedre støjreduktion end nogensinde før med flagskibs-hørepropperne EAH-AZ80.

Weird Goodbye med The National og Bon Iver lyder ikke så åben og fokuseret som med Technics EAH-AZ80, og klaverklangen på Keith Jarrett Trios If I Were A Bell har ikke samme dybde og dynamik som med de bedste støjreducerende hørepropper.  

Lyden fra et par AirPods Pro er mærkbart mere åben og levende end fra de almindelige AirPods, og med adaptiv støjreduktion er de også et meget bedre køb for alle, der tilbringer meget tid udendørs.   

Læs også Endelig er Apples AirPods gode nok Apple AirPods 3 burde have været sådan fra dag ét, men nu, hvor de endelig er her, er vi begejstrede.

Det kan blive endnu bedre, hvis Apple faktisk lancerer tabsfri lyd – lossless audio – til flere produkter end de svinedyre Vision Pro-briller. De vil nemlig understøtte lossless audio i 20-bit, 48kHz direkte i hørepropperne. Det kan ikke engang den nyligt lancerede iPhone 15 i nogen udgave. 

Konklusion

Med USB-C-opladning og smartere funktioner, som automatisk tilpasset lyd ved samtale og adaptiv lyd, er Apples hvide AirPods Pro i andre generation en no brainer for iPhone-brugere, som leder efter gode hørepropper. Støjdæmpningen er helt i topklasse, samtale er bedre end hos nogen af konkurrenterne, og lydkvaliteten er virkelig god, om end ikke helt så god som fra de allerbedste hørepropper. 

Karakter
AirPods Pro
Premium

Lyd & Billede mener

Smart transparent lydfunktion, velfungerende adaptiv EQ og lydkvalitet helt i topklasse. Endelig USB-C. Lossless lyd først med Vision Pro i 2024.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top