Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

4K-tv til betalelige priser fra Philips

Det behøver ikke koste en halv bil at få tv i den allerhøjeste 4K-opløsning.

Skrevet af / 17/11/2014 - 12:32
4K-tv til betalelige priser fra Philips

Som flittige læsere vil vide, er 4K- eller Ultra High Definition tv et af årest store modeord. Og efterhånden er de ekstremt højtopløste skærme ved at komme ned i en prisniveau, hvor flere kan være med. Hos Philips koster adgangsbilletten til UHD nu ca. 11.000 kroner. Det er i form af modellen 7909, som findes i udgaver på 49 tommers og 55 tommer. Vi har tidligere skrevet om 7909-serien, da den blev introduceret på IFA 2014-messen, men nu er den en realitet i butikkerne.

49 tommer er ikke nogen kæmpeskærm set med dagens alen, men fjernsynene er udstyret med Philips Ambilight-system, som “strækker” tv-oplevelsen uden for skærmen ved at kaste farvet lys op på væggen, som matcher farverne på skærmen. 7909 har Ambilight i siderne, men ikke i top og bund.

Tv’et har indbygget intelligens i form af en Android-computer, som giver adgang til indhold på indhold og tjenester i Google Play. Desuden er der eksempelvis apps med Google Play Movies, Google Play Music, YouTube, Facebook, Twitter og Skype. Derudover leveres tv´et med Onlive cloud gaming tjeneste.

Der er indbygget Philips’ CloudTV med adgang til blandt andet tv-kanaler, Dropbox og spil. Hbb-tv, start-forfra, tv-arkiv, pause-tv, spilplatformen, samt Spotify Connect, så man kan streame musik fra sin smartphone eller tablet til fjernsynets højtalere. Skærmen understøtter 3D med passive briller.

Der er også dobbelt-tuner, så man kan se et program, mens et andet optages. Der er 1,6 GB internt lager til optagelse, og mulighed for at tilslutte en harddisk via et af de tre USB-stik. Man kan spejle indholdet af skærmen på en Android-tablet til tv’et via Wi-Fi Miracast.

Philips 49PUS7909 (123 cm diagonalt) koster 10.999 kr, og 55PUS7909 på 139 cm i diagonalmål koster 12.999 kr.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Samsungs nye 2024 TV-modeller: Masser af AI-funktioner

TCL's 163" X11H demonstreret i Kina

Nu kender vi priserne på årets nye OLED-TV fra LG

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top