Sony WF-1000XM3 var en af vores klare favoritter, da vi først testede dem for halvandet år siden. Solid og fyldig lydkvalitet kombineret med acceptabel støjreduktion gav dem topkarakter i den første test, på trods af at det kunne knitre lidt i den trådløse forbindelse til mobilen.

I de efterfølgende måneder blev konkurrencen mere og mere hård, og det er ikke længere acceptabelt med hørepropper, der ikke holder forbindelsen i et jerngreb. Af samme grund har vi ikke længere WF-1000XM3 øverst på vores anbefalet-liste.

Mens vi helt sikkert kan forvente en direkte efterfølger til topmodellen, er de nye WF-SP800N ikke mindre spændende. Ud over den nyeste Sony-elektronik får vi nemlig både vand- og støvtæthed (IP55), hvilket helt manglede på WF-1000XM3. WF-SP800N er nemlig beregnet til aktive brugere, der gerne vil bruge deres hørepropper til træning.

Husene er store og faktisk tungere end Bose QC Earbuds. Ligesom Bose fæstnes Sony med silikonevinger i ørerne, så de sidder helt fast, uanset hvor meget man bevæger sig. Og de er behagelige at have på.

Adaptiv støjkontrol

Hørepropperne har aktiv støjreduktion og såkaldt ambient-mode, der slipper lyd igennem udefra, og begge dele kan justeres i Sony Headphones-app’en. De lærer også af ens vaner og kan justere støjreduktionen efter ens brug. Også efter geografisk placering, hvis man aktiverer dette (hvis de f.eks. ved, at man altid slår støjreduktionen til på arbejde, gør de det automatisk, når man ankommer).

Støjreduktionen er i øvrigt helt okay. Den er dårligere end på både storebror WF-1000XM3, Bose QC Earbuds og Jabra Elite 85t, men har helt klart en funktion. Den fjerner nogle af de dumpe baslyde, som øredutterne ikke stopper passivt, og ambient-mode gør, hvad den skal.

Brugervenlighed

Tilslutning er let, selv om hørepropperne ikke opretter forbindelse med NFC, og vi bemærker også, at etuiet ikke kan oplades trådløst med Qi. Her er det USB-C, der gælder hele vejen. Til gengæld er batterilevetiden opgivet til hele ni timer i propperne med en ekstra opladning fra etuiet. Det er med støjreduktionen slået til; uden stiger den til 13 timer. Respekt!

Propperne har touch-paneler, og man kan vælge, hvilken funktion henholdsvis venstre og højre høreprop skal have (f.eks. støjreduktion og ambient-mode på den venstre og musikafspilning, samtaler og stemmeassistent på den højre). Derimod kan man ikke ændre antallet af tryk, der skal gøres med fingeren for hver funktion.

Sony har udeladt aptX-codec’en i SP800N; her får man kun AAC og den meget ringe SBC-codec. Jeg forstår ikke helt, at Sony har udeladt deres egen LDAC-codec, som giver overlegen Bluetooth-lyd. Denne codec burde gennemsyre alle Bluetooth-produkter i Sony-kataloget, hvis du spørger mig.

Talekvalitet

Hvad angår talekvaliteten, kunne den afgjort have været bedre. Min egen stemme kommer ikke så tydeligt igennem til modtageren i den anden ende. Det lyder indelukket, hvilket gør det svært at skelne mellem s- og f-lyde, og det samme gælder p- og t-lyde. I den henseende lyder Bose klarere end Sony, selv om lyden er mere skarp og irriterende. Sony må dermed finde sig i en sidsteplads i testen af talekvalitet.

Lydkvalitet – musik

Heldigvis lyder musik bedre. Meget bedre. Bassen er tung og groovy, og den generelle lyd er varm og fyldig. Her bliver det ikke skarpt, når man skruer op, i modsætning til både Huawei Freebuds Pro og Bose QC Earbuds. Man kan måske argumentere for, at der er lige lovlig meget bas, men det kan justeres.

Man skal bare vide, at hvis man vil dæmpe bassen i app’en, skal man ikke bruge den sædvanlige EQ-funktion til det. Den grafiske EQ har nemlig 400 Hz som laveste frekvens, mens det er området omkring 100 Hz, der er overdøvende på SP800N. Tricket er i stedet at skrue Clear Bass-funktionen et par takker ned.

Det største problem med SP800N er imidlertid hverken mængden af bas, eller om støjreduktionen er god nok eller ej. Det er lydniveau, jeg savner her – de spiller simpelthen ikke højt nok. Én ting er, at pop- og party-musik ikke formår til at blæse ørerne ud. Men også klassisk musik nydes bedst på højt niveau; noget, Sony simpelthen ikke evner.

Er det på grund af de små 6 mm drivere? Det står i hvert fald i skarp kontrast til hovedtelefonerne WH-1000XM4 (og XM3), som er blandt de kraftigste i klassen. Heldigvis vil støjreduktionen gøre, at man ikke behøver at spille så højt som ellers, men det er stadig lidt for fesent til min smag.

Konklusion

Sony WF-SP800N er et par meget veludstyrede trådløse hørepropper. Batterilevetiden er rigtig god, propperne er vand- og støvafvisende, og har både aktiv støjreduktion og ambient-mode.

Lyden er varm, fyldig og medrivende. At LDAC-codec’en mangler, er ikke noget stort savn, selv om det nok ville have åbnet lidt ekstra op i toppen. Problemet er, at hørepropperne ikke har et højt nok maksimumniveau; det bliver lidt forsigtigt. Talekvaliteten er også småtrist.