TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Google Pixel Tablet

Google Pixel Tablet giver Apple kamp til stregen

Googles tablet overrasker os med, hvor brugervenlig den er, og hvor meget mere anvendelig den bliver med dockingstationen.

Af / 20/06/2023 - 09:00
Google Pixel Tablet

Home mener

  • Genial dockingstation med højttalere medfølger. Fantastisk batteritid. Brugervenlig og et sikkert køb pga. Googles opdateringsgaranti.
  • Lav skærmopdateringsfrekvens. Ingen Wi-Fi 6E. Mangler hukommelseskortplads. Ingen opkobling til mobil. Ingen ansigtsgenkendelse.

En af de store overraskelser, da Google for første gang præsenterede sine Pixel-mobiler i Norden var, at de også havde en tablet på vej. En endnu mere glædelig overraskelse var, at den også vil blive solgt i Norden, selv om vi må klare os uden Pixel-uret. Efter lang ventetid er den her endelig, og vi har tilbragt en uge med den forud for lanceringen for virkelig at blive fortrolige med den.

I æsken finder vi, ud over selve tabletten, den særlige dockingstation med tilhørende oplader. Desværre er opladeren speciel, så du skal huske den, hvis du vil have dockingstationen med dig. Det er lidt besynderligt, at den ikke er med USB-C, når hele branchen er på vej i den retning. Heldigvis kan selve tabletten oplades med USB-C i en snæver vending, så du kan bruge en hvilken som helst moderne mobiloplader.

Google Pixel Tablet box scaled
Foto: Jonas Ekelund, L&B Home

Udseende og konstruktion

Designet er traditionelt med en glat bagside og en enkelt kameralinse i det ene hjørne. Den eneste indikation af, at der foregår noget særligt, er fire metalprikker, der minder om iPad’ens Smart Connector. Tænd/sluk- og volumenknapperne sidder i den ene ende af langsiden.

Pixel Tablet Case Hazel scaled
Coveret (tilbehør) har et vældig praktisk justerbart stativ, som ikke kommer i vejen for dockingstationen. (Foto: Google)

Tablettens konstruktion er stiv, så dens indre er helt sikkert godt beskyttet, men overfladematerialet føles overraskende plastagtigt i hånden. Den har også en ret tyk ramme omkring skærmen. Vi undrer os desuden over, at Google ikke nævner noget om Gorilla Glass eller lignende skærmbeskyttelse. Det er jo stadig en ret stor skærm, som vil få nogle knubs fra tid til anden. Google sælger dog et vældig godt cover med indbygget støtte, så den kan stå skråt på bordet i den ønskede vinkel. Coveret er ikke i vejen for dockingstationen.

Skærm

Ved første øjekast er skærmen ikke specielt imponerende. Den har ganske vist en opløsning på 1600 x 2560 pixels, hvilket er helt fint for en 11-tommers skærm. Fuldt sammenlignelig med eksempelvis sidste års Samsung Galaxy Tab S8, som vi har brugt som reference, da de er i samme prisklasse. Det er heller ikke en OLED-skærm, men en standard IPS LCD, og det kan vi også leve med. Men Google siger ikke et ord om understøttelse af udvidet dynamisk område, HDR. Og skærmens opdateringshastighed er kun 60 hertz, hvilket i dag kan betragtes som ydeevne i budgetklassen.

Annonce
Læs også Pixel 7a er den nye konge Pixels billigere model nærmer sig Pro-modellen, men til en noget lavere pris!

Kamera

Heldigvis er et kamera på en tablet ikke særlig vigtigt, da det nok mest bruges til at scanne dokumenter. Google har nemlig foretaget det mærkelige valg at sætte identiske kameraer på for- og bagsiden. Det betyder ikke, at selfie-kameraet er fantastisk, men at hovedkameraet har samme middelmådige ydelse som selfie-kameraet. Det vil sige, godt nok til basale selfies og videokonferencer, men ikke meget mere. For eksempel er der ingen understøttelse af 4K eller billedhastigheder over 30 fps.

 

Docked Tablet Porcelain 1920x1440 1
I docket tilstand oplades tabletten, samtidig med at den forvandles til en praktisk Nest Hub. (Foto: Google)

Anvendelse

Indtil videre har vi været lidt bekymrede over nogle af de tekniske detaljer ved Pixel Tablet. Men heldigvis er det den daglige brug, der betyder mest, og det er her, den brillerer. I Googles præsentation talte de om, at tablets sjældent forlader hjemmet, og at de derfor skal være så anvendelige som muligt, uanset om de bliver brugt eller ej. I løbet af testen indså vi, at andre tablets, vi bruger, faktisk tilbringer det meste af deres tid liggende på et bord i dvaletilstand.

Læs også Den lille hjælper på natbordet Google Nest Hub er et kontrolpanel til dit smarte hjem. Nu også med søvnsensor og (lidt) bedre lyd.

Derfor er Googles idé med en opladerdock, som samtidig er en højttaler, en genistreg. Når man er færdig med at bruge den, klikkes den på plads i dockingstationen med magneter og begynder at oplade. Men ikke nok med det, den går også i en hub-tilstand, hvor man kan vælge, om den skal vise billeder, klokken eller vejret. Pludselig forvandles den til en Nest Hub! Og den kan også vise notifikationer og bruges til at styre det intelligente hjem.

Du kan desuden bruge Chromecast til at sende videoer eller musik til den. Men i modsætning til en Nest Hub kører Pixel Tablet ægte Android, så du kan faktisk installere en hvilken som helst app på den og f.eks. se morgen-tv, mens du spiser morgenmad. Når der dukker noget interessant op, eller du vil svare på en e-mail på skærmen, kobler du den bare fra igen.

Google Pixel Tablet hub mode
Bestem selv, hvordan tabletten skal fungere docket i Hub Mode. (Foto: Google)

Hvorfor i alverden har Apple ikke opfundet dette? De opfandt jo den magnetiske Magsafe-dock til iPhone, så hvorfor de ikke bare skalerede den idé op til at fungere med iPad, er intet mindre end ufatteligt. Vi er sikre på, at ingeniørerne i Cupertino nu arbejder på noget lignende.

Læs også Smart løsning for iPhone som webcam Belkin udgiver to praktiske skærmbeslag til iPhone med MagSafe.

Der findes dog ikke noget tastatur, der kan tilsluttes det smarte stik, hvilket iPad har. Forhåbentlig kommer det. Der medfølger heller ingen pen, og Google forhandler ikke en, men tabletten understøtter USI 2.0. Det står for Universal Stylus Initiative og er et forsøg på at standardisere penne til touchskærme. Det betyder, at du kan købe en pen fra f.eks. HP, Lenovo eller Penoval.

Fingeraftrykslæseren sidder på power-knappen hvilket sikkert fungerer fint uden cover, men med cover på er knappen så forsænket, at det er besværligt at få møvet fingeren langt nok ind til at låse tabletten op. Hvorfor kunne den ikke have fået ansigtsgenkendelse? Som med Pixel-telefonerne er tabletten et relativt fremtidssikret køb, da man er garanteret Android-opdateringer indtil 2028.

Læs også Billedskønne Pixel Pixel 7 Pro er Googles referencetelefon, der viser, hvordan Android 13 skal bruges. Og nu er den i Danmark.

Lige præcis Android plejer at være vores største anke mod andre tablets end Apple. Den har tidligere ikke været tilpasset tablets, men fra og med Android 13 har de inkluderet tilpasningerne fra tabletversionen Android 12L. Brugergrænsefladen føles meget mere tilpasset til skærmstørrelsen og til brug i bredformat. At nogle apps stadig ikke er tilpasset, er næppe Googles skyld.

Charging Speaker Dock with Pixel Tablet Case Hazel scaled
Dockingstationen har en stor højttaler, som kan bruges til film og musik. (Foto: Google)

Lyd

Tabletten har to højttalerenheder i hver af de korte ender, hvilket giver stereolyd, når man har den er i bredformat. Og lydkvaliteten er god nok til at se videoer. Men når man sætter den i dockingstationen, opdager man, hvor meget bas lyden manglede. Dockingstationen rummer en 43,5 millimeters full-range højttalerenhed. I docket tilstand kan tabletten sagtens bruges til at se film og lytte til musik.

Google Pixel Tablet battery life
Ydelsen er som forventet for en af de bedre nye tablets. (Foto: Producenten)

Ydelse

Indeni sidder Googles Tensor G2-processor, den samme som i sidste års Pixel 7 Pro-mobil. Det betyder, at den faktisk er ret hurtig, den slår f.eks. den Galaxy Tab S8, vi sammenlignede med tidligere. Det er helt sikkert nok til mobilspil og på niveau med en iPad 9, hvis vi skal sammenligne med Apple. Men det, der virkelig fik os til at tabe kæben, er den utrolige batterilevetid, som vi målte til 17 timer og 24 minutter! Det er 50 procent mere end de mellemklasse-tablets, vi tidligere har testet, og de har mindre kraftfulde processorer!

Konklusion

Havde dette blot været en tablet, ville vi nok ikke være så imponerede, for den har sine tekniske mangler her og der, og er lidt gennemsnitlig. Men den magnetiske dockingstation med oplader og højttalere er en genistreg, som må få dem til at rive sig i håret hos Apple. Pludselig kan du bruge tabletten, selv når du ikke bruger den aktivt. Man får ganske enkelt en Nest Hub med i købet. Vi elsker det!

Karakter
Google Pixel Tablet
Premium
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke