Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Kobo Sage

Ergonomisk Amazon-konkurrent

E-bogslæseren til dig, der ikke gider støtte den amerikanske mastodont

Skrevet af / 08/04/2023 - 10:32
Kobo Sage
Pernille Redder

Med sin danske menu er Kobo Sage så nem at installere, at et barn ville kunne gøre det. Du skal dog holde tungen lige i munden, når du opretter dig i Kobos online boghandel; det kræver, at du scanner en QR-kode på e-bogslæseren og opretter dig som bruger på telefonen. Det tager et par minutter, og så er det klaret. 

Efter at Sony trak sig tilbage fra e-bogsmarkedet, overtog Kobo overtog deres webshop, og der er ingen tvivl om, at tanken bag konceptet her er, at du skal købe dine bøger i Kobos shop og læse dem på deres e-bogslæser. Hvem er det nu, vi kender, som har et lignende koncept? Nå, ja. Amazon!  

Der er faktisk en del skandinaviske bøger i shoppen. Og der er også et fint lille udvalg af gratis bøger, selv om vi ikke kender nogen af dem på forhånd. Ligesom Amazon tilbyder Kobo åbenbart den mulighed til forfattere, at de kan øge kendskabet til deres bøger og forsøge at gafle nye læsere ved at forære en af deres bøger væk. Man kan godt finde sig en ny yndlingsforfatter på den måde, hvis man er klar til at gå udenom boghandlernes bestsellerlister.  

Men da det ikke er alle skandinaviske forlag, som er tilgængelige i Kobos shop, kan du ikke forvente at finde de bøger, du helst vil læse. Og da vi søger på en knapt så kendt dansk forfatter, Tom Peder Olsen, som har udgivet to bøger, får vi 40 sider med resultater, men ingen af dem er Tom. Det øverste resultat er en bog om Mikhail Gorbatjov, som Lars Peder Poulsen-Hansen har oversat. Det var ikke lige det, jeg ledte efter. Så Kobos butik er sjov at gå på opdagelse i, men ret frustrerende hvis man søger efter noget bestemt. 

Navigation 

Man skal lige vænne sig til at kigge på en e-bogslæser. Den blinker og glitcher en del, når man skifter mellem menuerne, og virker i første omgang meget oldschool i forhold til de lækre tablets og telefoner, vi plejer at kigge på. Men den skal jo også opføre sig som papir, ikke som en fancy tablet med bjælder og klokker. Vi tilgiver det. Når bogen er downloadet, er Kobo supernem at navigere i. Swipe til højre for at bladre eller klik på den lille knap til højre for skærmen, som er nærmest perfekt placeret i forhold til tommelfingeren. I det hele taget er der noget meget ergonomisk over denne e-bogslæser med dens nubrede bagside og rundingen, som får den til at ligge godt i hånden. 

Hvis du foretrækker at læse i landscape-mode, skal du bare vende e-bogslæseren, så følger bogen med, og du kan nu navigere både frem og tilbage via knapperne. Det kræver dog, at du holder læseren med begge hænder og tomlerne ret tæt på hinanden. En stilling, der ikke passer ret godt til mine hænder, men måske er det anderledes for dig. 

Lækre features 

Hvis du er utilfreds med skrifttypen, bogstavernes størrelse, farven på skærmen eller andet i den retning, er det nemt at prøve forskellige muligheder af. Der er for eksempel et helt arsenal af skrifttyper, og det kunne man da godt sommetider savne i dens analoge fætter. 

En bog af papir har sin egen statistikfunktion: Du kan nemt se, hvor langt du er kommet ved at kigge på antallet af sider du har læst, og antallet af sider, du mangler at læse. Den metode er foolproof. Kobo har i stedet for en statistikfunktion indbygget, hvor du hele tiden kan følge med i, hvor mange procent, du har læst af bogen, hvor mange minutter, du mangler at læse af hvert kapitel, og hvor mange timer du mangler i alt. Det er sjovt! 

En anden lækker funktion er muligheden for at slå et ord op. Markér det med fingeren og vælg søg i den lille drop down-menu. Her kan du vælge, om du vil søge ordet frem i bogen (Hvad var det nu med den karakter?), på Google eller Wikipedia. 

Læs eller lyt 

Kobo Sage har Bluetooth, og deres shop har sjovt nok også lydbøger. De er lige så nemme og hurtige at downloade som e-bøgerne, og e-bogslæseren forbinder sig nemt til mine hørepropper. I løbet af et par minutter hører jeg den lydbog, jeg har hentet, og det kan man umuligt udsætte noget på.  

Der er en indbygget notesbog i Kobo’en, og nu begynder Kobo at skuffe. Den har ellers den lækre feature, at den kan omdanne håndskrift til maskinskrift. Men notesbogen virker kun med Kobos pen, som sælges separat. Der kunne ærligt talt godt være mulighed for, at man bare kunne trykke med fingeren, selv om det ikke har samme finesse. Tvungne ekstrakøb føles altid lidt som snyd.  

Kobo præsenterer nogle beta-funktioner i denne version. Bl.a. muligheden for at gå på internettet via browseren. Vi forsøger at gå på Saxos hjemmeside for at hente en af bøgerne derfra, men Kobo håndterer ikke pop op-vinduer ret godt, så vi opgiver projektet.  

Til gengæld synkroniserer Kobo fint med Dropbox, så bøger, der er downloadet hertil via andre devices kan nemt tilgås fra Kobo’en. Det tager mindre end fire minutter at oprette forbindelse til Dropbox og flytte en købt bog fra Saxo på computeren til Kobos mappe, og et øjeblik efter kan jeg åbne den på læseren. Dét spiller.  

Konklusion 

Kobo Sage er en sær lille snegl, men den gør de ting, den gør, virkelig godt. Og resten af de ting, den gør, bliver lidt for besværligt. Hvorfor i alverden skal vi omkring Dropbox for at læse en bog, der ikke er fra Kobos egen shop? Stort set alt kan lade sig gøre, men det kræver et par trin mere, end man kunne ønske sig.  

Kobo Sage er den af de tre e-bogslæsere, som har plads til flest bøger. For ud af de 32 gigabyte lagerplads, den er udstyret med, går under 4 gigabyte til selve systemet.  

Når nu den har en shop indbygget, ville det være rart med et bedre udvalg af bøger på dansk. Den er til gengæld vanvittigt lækker at holde i hænderne og læse på. Det trækker klart op.  

Karakter
Kobo Sage
Basic

Home mener

Dansk menu og ligger godt i hånden. Statistik over din aktivitet. Mangler mange skandinaviske bøger i sin shop. Ikke egnet til streaming, og nogle funktioner virker kun ved tilkøb af en pen.

Også i denne test:

3 E-bogslæsere

Onyx Boox Nova Air 2

Overlegen testvinder

Denne e-bogslæser kan næsten alt, hvad du kan drømme om.

Styresystemet Android giver talrige muligheder for at læse fra forskellige platforme. Indbygget mikrofon og højttaler samt pen og avanceret notetagning.
Ikke vandtæt, og trods 25 sprogmuligheder i indstillinger er ingen af dem skandinaviske. Kabinettet virker skrøbeligt på trods af, at det er en metallegering.
Læs hele testen

Amazon Kindle Paperwhite 5

Nærmest perfekt til at læse og lytte på engelsk

Verdens mest berømte e-bogslæser har stadig overlegne egenskaber.

Føles med sine 205 gram næsten vægtløs, og verdens største boghandel er lige ved dine fingerspidser. Synkroniseringen er selvfølgelig perfekt med Kindles app på telefonen.
Reklamer og engelsk menu. Og det er besværligt at få danske bøger lagt ind på den.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lang batterilevetid, lav pris og gode funktioner

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lyd & Billede
Scroll to Top