Amazon er eksperter i at tjene penge, så selvfølgelig udsætter de dig for reklame for alle mulige andre bøger, de sælger, når du ikke lige er i gang med at læse i den, du allerede har erhvervet. Kindle findes i en reklamefri version, som du betaler ekstra for, og det er nok værd at overveje, hvis du ikke gider blive eksponeret for alverdens forslag til, hvad du skal læse, hver gang din e-bogslæser går i sleep mode.
Når det så er sagt, så ER det verdens største boghandel, du har i din hånd, og hvis du er typen, der læser bøger på engelsk, kan det næsten ikke blive bedre (og billigere). Amazon er giganten, vi både elsker og hader, fordi den er så svær at komme udenom. Og hver eneste dag kan du få gratis bøger leveret fra forfattere på jagt efter ratings, som kan få dem op ad Amazons bestsellerlister.
Hvis du insisterer på at læse bøger på dit eget sprog, er Kindles løsning, at du sender dem via e-mail til den. Din Kindle har sin egen unikke e-mail-adresse, og det fikse er, at f.eks. Saxo.com samarbejder med Kindle, så hvis du køber en bog der, kan du med et enkelt klik overføre den til din Kindle. I hvert fald hvis du har fortalt Amazon, at mailadressen fra Saxo er til at stole på. Når det er klaret, virker det bare, og bogen er overført i løbet af et par minutter.
Ulempen er, at du kun kan sende de bøger, som du rent faktisk har købt. Ikke dem, du har adgang til via streaming. Det samme gælder e-bøger, du har lånt på biblioteket. Eneste mulighed for at streame er Amazons egen streamingtjeneste, Kindle Unlimited.
Hør bøgerne
Hvis du ønsker at udnytte Kindles evne til at afspille lydbøger, skal du vide, at den er designet til streamingtjenesten Audible, som ikke er tilgængelig i Skandinavien. Du kan dog tegne et abonnement på den britiske version og på den måde få adgang til de mange engelsksprogede lydbøger. Hvis du ikke er interesseret i et abonnement, kræver det en større søgning at finde lydbøgerne, og modsat e-bøgerne får du dem ikke kastet i nakken.
Kindle har som de fleste andre e-bogslæsere ikke en højttaler indbygget, men det er nemt og smertefrit at tilslutte et par hørepropper via Bluetooth.
Så lad os forudsætte, at du bare elsker at læse bøger, du har købt og betalt, eller at du kan nøjes med at streame via Kindles egen tjeneste. Hvad får du så for pengene?
Lille og lækker
Du får intet mindre end en genial lille e-bogslæser. Den er intuitiv, reagerer hurtigt og glitcher langt mindre end konkurrenterne. Og så er den faktisk ganske elegant at se på med sine runde former og det minimalistiske udtryk.
Der er virkelig tænkt over brugervenligheden (UX), og de fleste vil kunne føle sig hjemme i den på meget kort tid. Alt er enkelt: lys og farve på skærmen, skrifttype og -størrelse, opslag i den indbyggede ordbog. Den kan endda oversætte enkelte ord eller sætninger til både dansk, norsk, svensk og finsk, hvilket unægteligt er praktisk, når nu den helst vil have dig til at læse engelske bøger.
Konklusion
Læser og lytter du på engelsk, og har du det fint med at lægge dine mønter hos Amazon, er der nærmest ingen tvivl: Kindle er skræddersyet til dig. Den kompenserer for sin monogame tilgang til bogshopping ved at være testens absolut billigste e-bogslæser.
Men hvis du egentlig helst vil bruge den som en generisk e-bogslæser og gerne vil læse bøger fra andre kilder, bliver du formentlig hurtigt træt af dit køb.
Også i denne test:
Onyx Boox Nova Air 2
Overlegen testvinder
Denne e-bogslæser kan næsten alt, hvad du kan drømme om.
Kobo Sage
Ergonomisk Amazon-konkurrent
E-bogslæseren til dig, der ikke gider støtte den amerikanske mastodont
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer