TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Philips Fidelio T1

Monsterhørepropper fra Philips

Det er ikke kun prisen, der er velvoksen på Philips’ bedste trådløse hørepropper, Fidelio T1.

Af / 12/03/2022 - 19:10
Philips Fidelio T1

Lyd & Billede mener

  • Fabelagtig støjreduktion. Dæmper også vind. Fin samtalekvalitet. Kraftig lyd.
  • Lidt hård klang, som ikke helt kan justeres væk. Ingen manuel EQ. Kun få forudindstillinger. Store hørepropper og enormt etui.

Med de helt trådløse Fidelio T1 tager Philips kampen op mod de klasseledende premium-hørepropper. Det er en frisk satsning, for i denne prisklasse finder vi både Bowers & Wilkins PI7, Devialet Gemini og Bang & Olufsen Beoplay EQ. Faktisk koster Philips-hørepropperne ca. 20 procent mere end Sonys nyeste topmodel, WF-1000XM4. Det forpligter!

Philips Fidelio T1 lifestyle4
(Foto: Philips)

Seriøs støjreduktion

Et af de største salgsargumenter er, at Philips har arbejdet hårdt og længe med støjreduktionen, som også har en indstilling til at reducere vindstøj. Det er det mest krævende, sådan en støjdæmpningsteknologi kan sættes til, for det kræver, at den hele tiden er i fase, klar til at reagere på den hurtigste ændring i lydtryk.

Gør den ikke det, risikerer man i stedet at forstærke støjen! Hvilket min kollega John Alex Hvidlykke oplevede med de dyre B&O Beoplay HX.

Philips Fidelio T1 white silver 989x556 1 Philips Fidelio T1 white silver2 989x556 1
<
>
Philips Fidelio T1 i hvid og aluminium. (Foto: Philips)

Alt er stort

Det er ikke kun prisen, der er stor på Fidelio T1. Etuiet er også enormt, blandt de største, jeg har set, og buler tydeligt ud i bukselommen. Det er ikke dog kun negativt, for det betyder, at der er plads til et stort batteri, som giver op til 35 timers ekstra spilletid.

Selve hørepropperne har også velvoksne huse, sandsynligvis for at få plads til avanceret elektronik, ud over at give volumen nok til en kraftig basgengivelse. Også her er der formentlig relativt store batterier for at kunne spille musik uafbrudt i op til 13 timer, før hørepropperne skal lades op fra etuiet.

Annonce

Der følger et stort udvalg af øredutter med, inklusive nogle af memory-skum i tre størrelser og nogle af silikone i hele seks størrelser. Der er med andre ord en god chance for, at et af parrene passer perfekt til dine ører, og for mig var det memory-skum i størrelse M, der sad lige i øret.

Men husene rager godt ud af ørerne, og jeg må indrømme, at de langtfra ville være mit førstevalg, hvis jeg skulle finde på at løbe mig en tur.

Philips Fidelio T1 lifestyle flight 989x556 1 Philips Fidelio T1 Graabein scaled 1 989x556 1
<
>
God batterilevetid og seriøs støjreduktion. Men Fidelio T1 er STORE. (Foto: Philips)

Skabt til vellyd

Philips har satset på lydkvaliteten med Fidelio T1, som ud over AAC og SBC lyd-codecs også er udstyret med LDAC. Denne codec er udviklet af Sony med henblik på at få ekstra høj båndbredde ud af Bluetooth-forbindelsen og dermed give noget nær tabsfri kvalitet op til “CD-kvalitet” (16 bit/44,1 kHz), og som desuden understøtter højopløst lyd op til 96 kHz . Ikke tabsfrit, vel at mærke.

LDAC kræver en Android-telefon, mens iPhone-brugere får almindelig AAC-lyd. Hvilket heller ikke er dårligt.

Hvis man downloader Philips Headphones-app’en, kan man vælge imellem støjreduktion, vindreduktion og lydgennemslip (kan også gøres ved at rode med fingeren på selve hørepropperne), og der er også forskellige lydindstillinger. Bass, Powerful, Voice og Treble gør, præcis hvad det lyder som, mens man skal slå funktionen helt fra for at få neutral lyd.

Desværre er der ingen manuel EQ-indstilling, og hvis Philips læser dette, så står det på ønskelisten til en fremtidig opdatering.

Philips Fidelio T1 black wet
Philips Fidelio T1 er vandafvisende med IPX4-certificering. (Foto: Philips)

Lyden af Philips Fidelio T1

Philips har tydeligvis satset på fyldig bas og distinkt diskant med disse hørepropper. Tromme- og basrytmerne på Bea Millers “Playground” fra den fremragende animationsserie Arcane dundrer ind i øregangene – sikke nogle dybe bastoner!

Lydbilledet strækker sig godt ud i bredden, synthesizerne er sprøde og kontante, og Beas stemme er klar og tydelig. Men den kunne godt have haft mere kød på benet i nedre mellemtone; det bliver lidt tyndt. Med Voice-indstillingen aktiveret får jeg det, jeg vil have, og det er faktisk den lydindstilling, der lyder mest lineær, da de andre har lidt for dæmpet mellemtone i forhold til bas og diskant.

Hvor dybbasområdet er tungt og hårdtslående, er mellembassen mere mangelfuld. Jeg ville gerne have mere attack i mellemregisteret på stortromme og tamtammer, og også tonerne i elbassen er lidt tunge. Endelig er der lidt for meget energi midt i det nedre diskantområde omkring 5 kHz. Det kan indimellem lyde lidt hårdt og spidst.

Philips Fidelio T1 frequency
I neutral tilstand (brun graf) har Fidelio T1 god energi i dybbassen, men mangler lidt smæld i mellembassen omkring 150 Hz. Den lidt beherskede nedre mellemtone bliver langt mere energisk i Voice-indstillingen (blå graf). Måling udført med REW-software og miniDSP E.A.R.S.-mikrofonhoved, kompenseret for subjektivt lineær kurve.

Klassisk musik

Klassisk musik lyder afgjort bedre med LDAC end med både AAC og SBC, hvilket Android-brugere vil sætte prise på. Der er mere luft i violinerne på Mozarts klaverkoncert nr. 21 med Géza Anda, rummet er større, og musikken i det hele taget mere levende med længere efterklangstid.

Læs også Nura NuraTrue: “Briller” til ørerne NuraTrue måler din hørelse og skræddersyer lyden, så du hører musikken i alle dens farver.

Alligevel må Philips se sig slået af både Bowers & Wilkins PI7 og Devialet Gemini, som begge har varmere lyd. Og søreme om jeg ikke også bedre kan lide Sony WF-1000XM4. Hvis man vil slippe billigere, er Nura NuraTrue et fund med mindst lige så tung bas, men samtidig endnu klarere lyd.

Philips Fidelio T1 black
(Foto: Philips)

Klasseledende støjreduktion

Der, hvor Philips til gengæld slår de fleste, er på støjreduktionen. Støj dæmpes effektivt, og også vindstøj bliver faktisk godt undertrykt. Desuden kan man vælge såkaldt Sidetone, som betyder, at man kan høre sin egen stemme i hørepropperne under telefonsamtaler og digitale møder.

Stemmegengivelsen ved samtaler er også rigtig god; noget af det bedste, jeg har hørt fra hørepropper. Fidelio T1 har med andre ord en klar berettigelse, selv om lydkvaliteten som musikhørepropper måske ikke alene kan retfærdiggøre prisen.

Philips Fidelio T1 lifestyle
(Foto: Philips)

Konklusion

Philips Fidelio T1 er et par dyre og meget store hørepropper. Lade-etuiet fylder lidt for meget i en bukselomme, men passer godt i en jakkelomme. Selve hørepropperne er også store og vil nok ikke passe til alle. Selv om der følger et stort udvalg af dutter med for bedst mulig pasform.

Talekvaliteten er imponerende, og støjreduktionen fungerer tiptop. Også vindstøj reduceres.

Lydkvaliteten på musik er god og allerbedst med en Android-telefon og LDAC aktiveret. Den klareste mellemtone får man i Voice-indstillingen. Men det lyder også lidt hårdt og koldt, og det mangler noget punch i mellembasregisteret til at balancere den tunge dybbas.

Den gode lyd kunne blive endnu bedre, hvis man kunne lave manuelle EQ-indstillinger.

Karakter
Philips Fidelio T1
Premium
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord