Soundcore er et undermærke af kinesiske Anker, og med Liberty 3 Pro får man tilsyneladende meget for pengene: Aktiv støjreduktion og lydgennemslip er på plads, og hørepropperne kan tilsluttes to enheder samtidig. LDAC-codec’en giver desuden næsten CD-kvalitet med en Android-mobil. Det slanke etui med lynlås, som også kan oplades trådløst, giver et godt premiumindtryk.

Der medfølger silikonedutter i fire størrelser og desuden vinger i lige så mange størrelser, der skal fastgøres under ørets antihelix. For mit vedkommende passede de næstmindste hørepropper bedst sammen med de største vinger; så fik jeg en glimrende pasform.
Man kan downloade en app, som tager én igennem en høretest, og EQ-indstillingerne indstilles automatisk efter hørelsen. Man kan også indstille EQ’en manuelt med en ottebånds grafisk equalizer.

Lyden af Anker Soundcore Liberty 3 Pro
Høretesten hjalp ikke noget særligt for mit vedkommende, da diskanten blev skruet for meget op. Heldigvis lyder Liberty 3 Pro godt lige ud af æsken, med stor og fyldig bas. Diskanten er en anelse mere luftig og finmasket med LDAC (Android) end med AAC (iOS), men forskellen er ikke særlig stor.
Mellemtonen er lidt tynd på Soundcore, og Esperanza Spaldings lidt hårde stemme på jazznummeret “Formwela 10” bliver lige lovlig skarp og nasal. Heldigvis kunne jeg justere EQ’en, så de duede med meget forskellig musik. Det handler om at skrue 1,6 og 3 kHz et par dB ned og kompensere ved at skrue noget op ved 800 Hz. Det hjalp meget, og samlet set kan jeg klart anbefale Liberty 3 Pro.

Lyd & Billede mener
God lyd, som kan blive endnu bedre med EQ’en. Fikst etui, velfungerende støjreduktion og fleksibel pasform. Plus for trådløs opladning og LDAC-codec. Lyttetesten hjalp ikke undertegnede meget. Sangstemmer lyder lidt tyndt og nasalt.
Vejl. pris 1200 kr
Specifikationer
- Type: Helt trådløse hørepropper
- Bluetooth: 5.2
- Multipunkt: Ja
- Støjreduktion og lydgennemslip: Ja/ja
- Resistens: IPX4
- Codecs: LDAC, AAC, SBC
- Batteritid: 8 timer + 24 timer fra etui
- Vægt: 2 x 7,5 g + 43 g etui
- Opladning: USB-C, trådløs Qi
- Hurtigopladning: 15 min. opladning = 3 timers afspilning
- Web: soundcore.com
Også i denne test:
Fire helt trådløse hørepropper
Audio-Technica ATH-CKS50TW
Godt forsøg fra Audio-Technica
Måske de mest komplette trådløse hørepropper fra Audio-Technica, vi har testet.


Shure Aonic Free
Næsten studielyd
Når Shure skal lave de bedste trådløse hørepropper, de formår, kan det ikke mindst ses på størrelsen.


Technics EAH-AZ40
De bedste budgethørepropper
Technics EAH-AZ40 gør så meget rigtigt, at man kan undre sig over, hvorfor man skulle betale mere.


Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr