TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Gruppetest: Fire helt trådløse hørepropper

Trådløse hørepropper til den halve pris

Hvis du går et trin ned fra topmodellerne, kan du få næsten lige så god lyd for meget færre penge.

Af / 18/05/2022 - 16:00
Fire helt trådløse hørepropper

Helt trådløse hørepropper er endelig blevet modne, og nu behøver man ikke længere at frygte udfald, begrædelig batterilevetid og dårlig samtalekvalitet.

Hvor man for et par år siden kun fik to-tre timers afspilning fra selve hørepropperne plus et par timer ekstra fra lade-etuiet, er fem timer fra hørepropperne og tre ekstra opladninger fra etuiet nu almindeligt. Faktisk har ingen af hørepropperne i denne test en kortere opgivet batterilevetid end syv en halv time.

Audio-Technicas kombattant skal på sin side holde intet mindre end 20 timer sammenhængende, hvis man kan leve uden støjreduktion, mens de fortsat byder på 15 timer med støjreduktionen aktiveret.

Moderne hørepropper oplades desuden meget hurtigere. Fuld opladning fra 0 til 100 procent tager omkring tre timer – det halve af, hvad sådanne hørepropper krævede i begyndelsen. Næsten alle understøtter nu hurtigopladning, hvor 15 minutters opladning giver mellem en og tre timers spilletid.

Læs også Nura NuraTrue: “Briller” til ørerne NuraTrue måler din hørelse og skræddersyer lyden, så du hører musikken i alle dens farver.

Støjreduktion er blevet almindeligt

Aktiv støjreduktion er blevet mere og mere almindeligt, også blandt hørepropper. I prisklassen under 1.500 kroner er der alligevel kompromiser i forhold til dem, der koster op imod det dobbelte, og det er ikke alle, der har det, i denne klasse. Af de fire par, vi tester her, har to støjreduktion.

Annonce

For undertegnede er det ikke noget stort problem, da de fleste hørepropper alligevel lukker støj ude ret effektivt. Men det hjælper især på lavfrekvent støj, at man aktivt kan filtrere det fra.

Alle kandidaterne har derimod lydgennemslip (også kaldet omgivelseslyd), hvor man kan lukke lyd udefra ind, så man ikke behøver at tage hørepropperne af for at høre, når nogen taler til én, eller når man færdes i trafikken. Smart.

Codecs

Fordi Bluetooth-teknologien har begrænset båndbredde, er trådløs tilslutning som udgangspunkt ikke lige så godt som kabel rent lydmæssigt. Det kan dog til en vis grad afhjælpes med bedre codecs, som er en mere effektiv måde at komprimere det digitale lydsignal på, så man bevarer meget af lydkvaliteten.

aptX er en almindelig codec at se, som kommer Android-brugere til gode. Apple-enheder understøtter den derimod ikke; her er det AAC, man skal kigge efter i stedet. Alle modeller i denne test har AAC, mens Audio-Technica ATH-CKS50TW og Shure Aonic Free også har aptX.

Anker Soundcore Liberty 3 Pro tager prisen for bedste codec, fordi de også har LDAC, som giver Android-brugere dobbelt så høj båndbredde på lyden som de øvrige codecs. Udgangspunktet for endnu bedre lyd er dermed til stede.

True Wireless orepropper mai 2022 SPREAD
Fra venstre: Audio-Technica ATH-CKS50TW, Anker Soundcore Liberty 3 Pro, Technics EAH-AZ40 og Shure Aonic Free. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Beskyttet mod vand

Selv om ingen af hørepropperne i denne test er beregnet til træning, er de alle IPX4-certificeret. Det gør dem beskyttet mod vandsprøjt, så man kan bruge dem i regnvejr uden at være bange for, at de går i stykker. Men til længere træningssessioner og til brug i styrtregn bør man kigge efter mindst IPX5 eller IP55, som kan tåle vedvarende fugt (IP55 kan også tåle støv og egner sig bedre til saltvand og dermed også sved).

Læs også Her er dommen over Beats’ træningshørepropper Beats Fit Pro har aktiv støjreduktion og 3D-lyd. De sidder fabelagtigt, men hvordan lyder de?

Testkriterier

Som altid tæller lydkvaliteten på musik mest, men vi vil også gerne finde ud af, hvor godt stemmen går igennem under mobilsamtaler og videokonferencer. Batterilevetiden er ligeledes vigtig, og vi roser selvfølgelig også ekstra funktioner, hvis de ikke går nævneværdigt ud over lydkvaliteten.

De fleste hørepropper har i dag touch-funktioner til at styre musik og opkald, men de er ofte bøvlede og bruges sjældent, og det er ikke noget, undertegnede lægger særlig meget vægt på. Stemmestyring kan derimod være rart, men forvent i høj grad at skulle tage mobilen frem, når du skal gøre noget.

Hvad pasform angår, så er det et vigtigt punkt, men også meget individuelt. Og dermed en udfordring at bedømme i særlig grad.

Technics EAH-AZ40

De bedste budgethørepropper

Technics EAH-AZ40 gør så meget rigtigt, at man kan undre sig over, hvorfor man skulle betale mere.

God, klar lyd lige ud af æsken. Tabte hørepropper kan findes igen med app’en. God pasform, meget små og lette hørepropper. Sidetone til samtaler.
Lidt tynd mellemtone som udgangspunkt (kan fikses med EQ’en).
Læs hele testen

Anker Soundcore Liberty 3 Pro

Premiumlyd til budgetpris

Anker Soundcore Liberty 3 Pro har det meste, man kan ønske sig, inklusive støjreduktion. Her får man meget for pengene!

God lyd, som kan blive endnu bedre med EQ’en. Fikst etui, velfungerende støjreduktion og fleksibel pasform. Plus for trådløs opladning og LDAC-codec.
Lyttetesten hjalp ikke undertegnede meget. Sangstemmer lyder lidt tyndt og nasalt.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-CKS50TW

Godt forsøg fra Audio-Technica

Måske de mest komplette trådløse hørepropper fra Audio-Technica, vi har testet.

God lyd efter justering i EQ’en. Find tabte hørepropper med app’en. Aktiv støjreduktion. God pasform.
For skarp mellemtone lige ud af æsken. Aktivering af EQ’en reducerer den maksimale lydstyrke til lidt over normalt lytteniveau.
Læs hele testen

Shure Aonic Free

Næsten studielyd

Når Shure skal lave de bedste trådløse hørepropper, de formår, kan det ikke mindst ses på størrelsen.

Sandfærdig lyd, næsten som studiemonitors. Rigtig god samtalelyd.
Store hørepropper og enormt lade-etui. Aktiv støjreduktion mangler (men den mekaniske støjreduktion er god). Lyden kunne have været mere medrivende.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?