TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Bowers & Wilkins Px8

Endnu bedre lyd

Med Px8 har Bowers & Wilkins finpudset alle kvaliteterne fra Px7 S2. Det er dækket op til ægte hi-fi-lyd uden ledning!

Af / 06/12/2022 - 09:00
Bowers & Wilkins Px8

Lyd & Billede mener

  • Lyden er creme de la creme, intet mindre! Endda lidt bedre end lillebror Px7 S2, og mere premium finish. Fabelagtig komfort.
  • Der kan stadig findes alternativer med endnu bedre støjdæmpning. Lidt lav samtalelyd. Lydforbedringen i forhold til lillebror retfærdiggør ikke helt prisforskellen.

Da jeg testede Px7 S2, var jeg ikke i tvivl om, at dette var en ny favorit i den vigtige prisklasse omkring 3.000 kroner. På det niveau er man oppe mod giganter som Sony og Bose, og hvor B&W måske ikke når helt i top på støjdæmpning, har den en betydeligt bedre lydkvalitet. Og støjdæmpningen under alle omstændigheder så god, at lydkvaliteten af musikken bliver vigtigere. 

Den smørbløde mellemtone kombineret med den hårdtslående, fyldige bas og generelt høje troværdighed forførte virkelig. 

 

B&W - Px8 Product 3 - Black B&W - Px8 Product 3 - Tan
<
>
Px8 er Bowers & Wilkins' nye topmodel i segmentet trådløse hovedtelefoner. (Foto: B&W)

Px8 med forbedrede materialer

Det har hele tiden været kommunikeret, at der ville komme en topmodel: Px8, med endnu mere eksklusive materialer og bedre drivere. 

Inden i ørekopperne finder vi da også specialdesignede og vinklede drivere med kulfibermembraner, som skal give lavere forvrængning og endnu højere lydkvalitet. 

Annonce

Der er også kælet mere for detaljerne, for eksempel er B&W-logoet på kopperne diamantslebet, og både ørepuderne og hovedbøjlen med memory foam, beklædt med blødt skind. 

B&W - Px8 Product - Black
Foto. B&W

Støjreduktion

Selve støjreduktionen er som den, vi finder i Px7 S2, som er forbedret siden 2019-udgaven af PX7. Bl.a. med en helt ny digital processor, udviklet af B&W selv. 

Der er i alt seks mikrofoner i høretelefonerne, hvoraf to bruges til tale, og fire til støjreduktion. 

En mikrofon inde i hver kop lytter til høretelefonerne. En på ydersiden af hver kop lytter til omverdenen, og summen af disse tolkes af DSP’en, som producerer modfasesignalet til støjen – og reducerer det bedst muligt. 

Læs også Fantastisk lyd fra B&W Px7 S2 er slet og ret et sæt hovedtelefoner med fantastisk vellyd, som endda har støjreduktion.

Talemikrofonerne og de ydre støjreduktionsmikrofoner er placeret anderledes end i 2019 for bedre at kunne opfange stemmen og fjerne omgivende støj under opkald. 

Støjreduktionen kan også vendes, så man i stedet slipper støjen ind. Såkaldt ambient sound eller transparens. En separat knap til støjbehandling sidder på venstre ørekop, og hver funktion kan slås til eller fra – der er ingen trin mellem nul og maksimal effekt.

Foto: B&W
Foto: B&W

Fantastisk komfort

Px8 har samme form som Px7 S2, og samme behagelige foring i puder og hovedbøjle. Jeg kan rigtig godt lide pasformen, og især hvis man har et lille hoved, vil disse hovedtelefoner passe bedre end mange af konkurrenterne. Selv min søn, som er knap fem år gammel, kan have disse på – næsten uden problemer med pasformen.  

Den passive støjreduktion er god, og bedre end hos topmodeller fra Sony og Bose. Men siden jeg testede Px7 S2, har jeg også stiftet bekendtskab med f.eks. Focal Bathys og Mark Levinson No.5909, og jeg må sige, at de rammer endnu mere plet end B&W, når det gælder passiv støjreduktion. 

Men B&W er nok en tand mere behagelig for brillebærere. 

B&W Px8 007 Edition 2 B&W Px8 007 Edition
<
>
Der findes også en 'James Bond'- specialversion i begrænset oplag, nemlig 007 Edition. (Foto: B&W)

De bedste drivere

Bowers & Wilkins har arbejdet meget med deres drivere, og Px8 er udstyret med de hidtil bedste. Størrelsen er den samme som på Px7 S2, nemlig 40 mm. Men hvor membranerne er i biocellulose (tænk kunstig hud og ansigtsmasker) og harpiks i Px7 S2, er valget faldet på kulfiber i Px8. Det er det samme materiale, som bruges i diskanten i den kostbare 700-højttalerserie, og det gør membranen både stiv og let. Resultatet skulle være en næsten perfekt stempelform, da membranen skydes frem og tilbage af det magnetiske system. 

Man får den bedst mulige lyd over Bluetooth med aptX adaptive codec. Det er dog kun til glæde for Android-brugere, mens Apple-brugere må nøjes med AAC. Hvilket stadig er bedre end standard codec til Bluetooth (SBC). 

Udover Bluetooth kan høretelefonerne tilsluttes med et analogt 3,5 mm kabel til USB-C, og desuden digitalt via PC eller Mac med USB. Den maksimale opløsning er da 24-bit / 48 kHz. 

B&W - Px8 Product 4 - Tan B&W - Px8 Product 4 - Black
<
>
Foto: B&W

App-styring

Med Bowers & Wilkins Music-app’en kan man tilkalde stemmeassistenten og også justere lyden ved hjælp af tonekontrollen. Her er kun tale om bas og diskant, der er ingen multi-band equalizer. Bedre end ingenting, men jeg foretrækker personligt flere EQ-muligheder. 

En nyhed der er kommet siden jeg testede Px7 S2 er, at du nu kan afspille musik fra streamingtjenester gennem Music-appen. Det fungerer fint nok, men når jeg for eksempel spiller fra min yndlingsplayliste i Tidal, stopper afspilningen efter hver sang, og jeg skal manuelt starte den næste. 

BW Px8 Macro 2 Black scaled 1
Foto: B&W

Lyden af Bowers & Wilkins Px8

Hvis du kan lide lyden af Px7 S2, vil du elske Px8! Lydsignaturen ligner meget, hvilket er ensbetydende med en cremet og rig mellemtone, med en varm og masserende bas, der tryller guldet ud af musikken. Uanset om man er til Tiëstos basbeats eller får sit kick af klassisk musik, er basfundamentet i Px8 virkelig fedt! 

Sangstemmer er fyldige uden at være overdrevne, og detaljeniveauet opover i toneområdet er endda en anelse bedre end med den i forvejen fremragende Px7 S2. Selve klangsignaturen ligner meget, men man hører, at der er endnu bedre tonekvalitet på Px8. Men er forskellen stor nok? 

Med det digitale kabel sat direkte i pc’en bliver lyden endnu bedre, og forskellen mellem Px7 S2 og Px8 vokser lidt. Man sætter større pris på de bedre drivere, når lydbilledet vokser, og detaljerne træder mere naturligt frem.

Man skal ikke mere end et par år tilbage i tiden, før der knapt fandtes trådløse, støjreducerende høretelefoner i denne prisklasse. Jeg har længe savnet ordentlige hi-fi-alternativer, og så man kan argumentere lige så meget, man har lyst til, at Bluetooth stadig er komprimeret lyd og aldrig bliver rigtig hi-fi. Men det handler om at få det allerbedste ud af det, og så vil det aldrig være forkert at skabe de bedst mulige hovedtelefoner.

FOCAL Bathys airplane wing
Focal Bathys er en hård konkurrent til Px8. (Foto: Focal)

Konkurrenter

Heldigvis er der kommet nogle alternativer på markedet på det seneste. Først B&O Beoplay H95, derefter Apples AirPods Max. Hvilket igen har inspireret mange flere. Px8 er dermed ikke uden konkurrence i denne prisklasse. 

Px8 har dog bedre dynamik end H95 og lyder mere indbydende endAirPods Max i mine ører.  

Jeg nævnte tidligere Focal Bathys, som faktisk koster lidt mere end Px8. Disse har en ganske anden lydgengivelse. Hvor B&W har sin fyldige, cremede lyd, er Bathys i stedet legende letfodede, med en lynhurtig transientrespons. De er endda luftigere i mellomtonen og med mulighed for en endnu mere naturtro diskantgengivelse (hvis man justerer lidt i EQ’en). Mange vil nok falde for den varmere lyden fra Px8, men ‘den klare stjernehimmel’, som Bathys præsterer, er virkelig noget for sig selv. Men så koster Bathys jo også en pæn slat mere.

BW Px8 Product 2 Black scaled 1
Foto: B&W

Samtalekvalitet

Talekvaliteten på mobilsamtaler og videokonferencer er den samme med Px8 som med Px7 S2. Det fungerer helt fint. Min stemme går tydeligt igennem hos modtageren – selv om støjdæmpingen skaber nogle artefakter hist og her. Lyden på brugerens stemme er lidt lavere end med enkelte andre hovedtelefoner, og både Sony WH-1000XM5 og Bose NCH 700 lyder bedre ved samtaler. Det er med andre ord musikgengivelsen, du betaler for her. 

B&W - Px8 SPREAD
Foto: B&W

Konklusion

Bowers & Wilkins Px8 er et sæt meget veldrejede hovedtelefoner. Lyden er rigtig god, og specielt forførende er den cremede, varme mellemtone og den saftige bas. Musikken får en glød som med få andre.  

Støjreduktionen er god, selv om der findes andre, som gør jobbet bedre. Når det gælder komfort, er der få, der kan true dem, og det faktum at de også kan bruges af folk med mindre hoveder er en god ting. Også brillebærere vil kunne holde ud at have dem på i længere tid af gangen.  

Px8 har flere konkurrenter i sin prisklasse, den argeste måske lillebror Px7 S2, som til en 40 procent lavere pris er lige så god på alt andet end lydkvalitet. Og som også på det punkt er tæt på.  

Karakter
Bowers & Wilkins Px8
Premium
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord