Det kan virke vanvittigt at påstå, at 10.000 kroner er en “fornuftig” pris for et par hovedtelefoner. Men det er faktisk meget muligt, for sandheden er, at man får meget bedre lyd for pengene med et par hørebøffer, end hvis man skal punge ud for et dyrt hi-fi-anlæg.

Og de åbne LCD-X rammer et meget interessant prispunkt, for i denne klasse er forventningerne, at man bliver blæst totalt bagover i forhold til billige hørebøffer, samtidig med at man kommer meget tæt på de allerdyreste hovedtelefoner. Som i Audezes tilfælde hedder LCD-5 og koster mere end tre gange så meget som LCD-X!

Audeze laver udelukkende planmagnetiske hovedtelefoner. De adskiller sig fra almindelige, dynamiske hovedtelefoner ved at bruge en tynd folie ophængt mellem to magneter, hvor folien vibrerer med det elektriske signal og producerer lyd.

Det er en slags hybrid mellem dynamiske drivere og elektrostatiske paneler. Tænk en slags elektrostatisk panel, som ikke behøver ekstern strøm for at blive aktiveret; det elektriske musiksignal er nok.

Ny version af LCD-X

Skarpe læsere vil måske erindre, at vi testede LCD-X for nogle år siden, men i 2021 kom de i en ny version. Som altså er den, vi tester her.

I forhold til den ældre udgave har LCD-X fået nye ørepuder og et opgraderet magnetsystem. I virkeligheden har man fjernet to magneter og to Fazor wave-guides, og omplaceret de resterende med lige stort mellemrum mellem hver. Det giver en anden frekvensgang end før, selv om driver-konstruktionen i øvrigt er den samme.

En sideeffekt ved det er, at hovedtelefonerne er blevet omkring 50 gram lettere og mere behagelige at have på. Jo, 612 gram er stadig meget, men de bløde, men alligevel faste puder er med til at fordele vægten bedre over hele hovedet. Resultatet er faktisk ganske behageligt.

Letdrevne og fabelagtige

Planmagnetiske hovedtelefoner har ofte ret lav følsomhed og kræver derfor en temmelig kraftig forstærker for at vækkes til live. Det er for at kunne tvinge bas nok frem i forhold til resten af frekvensområdet.

Derfor er det overraskende, hvor potent lyd der kommer ud af LCD-X. De spiller faktisk lige præcis højt nok direkte fra hovedtelefonudgangen på min MacBook Pro, som kan sammenlignes med hovedtelefonudgangen på en ganske almindelig mobiltelefon. Man kan sidde og nyde musikken uden behov for en ekstra forstærker.

Jeg vil selvfølgelig anbefale en ordentlig hovedtelefonforstærker alligevel, da man så får så meget mere af både detaljer og fokus i lydbilledet. Og man får endnu kraftigere lyd med bedre baskontrol. Mere af alt det gode, med andre ord.

Fortjener en forstærker

Ud over at være letdrevne har LCD-X en meget potent og livlig basgengivelse. Især parret med en ordentlig forstærker. Man kommer langt med en bærbar Chord Mojo 2 eller en stationær Schiit Heresy, eller en Schiit Magni 3+, hvis man vil have et varmere og blødere lydbillede.

Selv har jeg råhygget mig med min egen Auralic Taurus, med Hegel HD30 koblet i front. Forforstærkeren McIntosh MHA200 har også fået lov til at lege med, og den får også meget af baskvaliteten i LCD-X frem.

Her kommer fundamentet i bastonerne i Lordes “Royals” virkelig frem. Det runger flot i bunden, mens attacket i hvert knips smælder godt. Lordes stemme står klart og tydeligt; det her er virkelig godt.

Daft Punks “Get Lucky” med Pharrell Williams på vokal er også meget stram og fed at lytte til. Samtidig lyder det i den grad som hi-fi, med detaljer i hver tone, der absolut lever op til forventningerne i denne prisklasse.

Hvor den ældre LCD-X-model har lidt for lidt energi i presensområdet (det mest fremtrædende frekvensområde for en stemme), så vokalen er trukket for langt ind i musikken, fylder den nye version det ud på formidabel vis. Den lyder markant mere livligt og mere åbent i øvre mellemtone.

Ikke så stor rumfølelse

Der, hvor LCD-X ikke stråler helt så meget, er i diskantområdet. Bevares, der er overtoner her, og de er dejligt uforvrængede. Men sammenlignet med f.eks. HiFiMAN Arya er der ikke lige så meget luft i LCD-X.

En anden ting ved disse hovedtelefoner er, at stereobredden er lidt smal. Man kan trække en lige linje mellem venstre og højre ørekop, som man ofte kan med hovedtelefoner, der ikke formår at tegne det samme holografiske lydbillede op som et par højttalere. Det er endnu mere tilfældet med LCD-X.

Mozarts klaverkoncert nr. 21 i C-dur virker lidt endimensionel, selv om hvert instrument er godt fokuseret, og man får en fremragende dynamik. Men man får mere rum med Arya og Sennheiser HD 800 S, bare for at nævne et par stykker.

Roon-brugere: Glæd jer!

Audeze har derimod et es oppe i ærmet for dem, der savner mere luft i toppen og et større lydbillede. Hemmeligheden er Roon, som er en avanceret og lækker musik-app til PC og Mac. Her har Audeze lavet DSP-filtre til flere af deres modeller, deriblandt 2021-modellen af LCD-X.

Filtrene er kalibreret til hver enkelt hovedtelefonmodel for at give “en optimal og naturlig lytteoplevelse svarende til et par tonalt neutrale reference-monitors i et velbehandlet rum”.

Kalibreringsfiltrene er resultatet af målinger og kritisk lytning, og der er specifikke filtre for hver eneste sample-frekvens fra 44,1 kHz og helt op til 768 kHz. Så man undgår at resample filtrene, hvilket kan give fejl.

DSP-filtrene reducerer dog følsomheden på hovedtelefonerne, som efter min mening ikke længere spiller højt nok direkte fra hovedtelefonudgangen på min MacBook. Man har derfor brug for en forstærker. Desuden mister man noget attack i mellembassen og det tryk i mellemtonen, som hovedtelefonerne giver på egen hånd.

Det, man får i stedet, er et meget større lydbillede med flere detaljer i toppen. Tonestrukturen er langt mere kompleks, og hvert instrument svæver i luften på en helt anden måde. Klassisk musik bliver en helt anden oplevelse; det her er virkelig vanedannende!

Det er smag og behag i sidste ende, men i mine øjne øger Roon-filteret lydkvaliteten mere, end det skader den. Man kan i øvrigt justere trinløst, hvor meget af denne korrektion, man vil have.

Konklusion

2021-udgaven af Audeze LCD-X er virkelig vanedannende. Her får man masser af snert og power, som planmagnetiske hovedtelefoner egentlig ikke er kendt for. Bassen er klippefast og ekstremt kontant, og mellemtonen formelig står ud, så vokaler og instrumenter bliver yderst levende og dynamiske.

Sjældent (eller aldrig) har vi hørt så sprødt et lydbillede fra planmagnetiske hovedtelefoner, og desuden er de så følsomme, at man sagtens kan drive dem med en svag forstærker. Til nød hovedtelefonudgangen på en bærbar eller en mobiltelefon.

Men med en ordentlig forstærker vågner de rigtig til live, og så smælder de løs som bare pokker. Det lyder aldrig skarpt, bare lækkert og levende. Og også opløst; vi får ikke lov til at glemme, at det her er ægte hi-fi!

Alt dette er lidt på bekostning af rumfølelsen, og det er ikke i toppen af diskanten, de stråler mest. Nogle vil måske opleve dem som lidt “mørke”. Roon-brugere får en løsning i form af et separat DSP-filter lavet specielt til netop denne model. Så opfører de sig helt anderledes, med endnu mere luft og flere detaljer.

Også i denne test:

To high-end hovedtelefoner