TESTSchiit Heresy og Magni 3+

Turbo til hovedtelefonerne

Hvis du ikke er helt tilfreds med lyden fra dine hovedtelefoner, kan det være, at du skal have en bedre forstærker.
Karakter
Schiit Heresy og Magni 3+
Lyd & Billede mener
Blæser liv i hovedtelefonerne med overbevisning. Kan drive planar-hovedtelefoner. Vælg efter lyd – og smag.
Tænd/sluk-knappen sidder på bagsiden.
Specifikationer
  • Type: Hovedtelefonforstærkere
  • Effekt: 2,8 W RMS i 16 ohm, 410 mW RMS i 300 ohm
  • Teknologi: Bipolar transistor (Magni 3+), op-amp (Heresy)
  • Tilslutninger: RCA ind/ud
  • Hovedtelefonudgang: 6,3 mm
  • DAC: Nej
  • Crosstalk: -70 dB, 20 Hz – 20 kHz
  • Gain: 0/15 dB
  • THD: 0,0005/0,0013 %, low/high gain (Magni 3+)
  • Signal/støj: 115/104 dB, low/high gain
  • Andet: Udvendig strømforsyning
  • Mål og vægt: 12,7 x 8,9 x 3,2 cm / 0,45 kg
  • Web: schiit-europe.com
forfatter

Den nemmeste måde at få bedre lyd i hovedtelefonerne på er at købe en hovedtelefonforstærker. Selv billige hovedtelefoner kan med ét lyde meget bedre.

Præcis hvor mange penge man skal bruge, afhænger af, hvor god lyd man vil have, og selvfølgelig hvilken slags hovedtelefoner man har. De billigste hovedtelefonforstærkere er ikke kraftige nok til at få liv til tungtdrevne hørebøffer, så tjek følsomhed og modstand på hovedtelefonerne, før du køber.

Vores standardsvar til dem, der spørger efter en allround hovedtelefonforstærker, er AudioQuests lille DragonFly, der findes i et par forskellige versioner. Men det kan blive endnu bedre med en større udgave, der kobles til udgangene bag på anlægget.

Schiit Audio har skabt sig et navn på kort tid. Ikke kun fordi de navnet er, øh… let at huske, men også fordi de laver gode, billige DAC’er og hovedtelefonforstærkere. Og så har de været heldige med timingen. De første Schiit-produkter kom, da hovedtelefonmarkedet for alvor tog fart.

I dag laver de mange forskellige forstærkere og DAC’er, der kan bruges med hovedtelefoner. Blandt dem er to forholdsvis billige, tilsyneladende ens hovedtelefonforstærkere. Magni 3+ og Heresy. De koster det samme, de kan det samme, og ved første øjekast er det kun farven, der adskiller dem.

Det er ikke kun farven, der adskiller dem – de lyder også forskelligt. (Foto: Lasse Svendsen)

Tekniske forskelle

Men under det kompakte ydre er der tale om to forskellige veje til god lyd. De er lige kraftige og vil kunne drive de samme hovedtelefoner lige let, og de fleste af specifikationerne er ens.

Men Schiit har valgt at bruge bipolare transistorer i Magni 3+, med separat opbygning og symmetrisk tilbagekobling, uden kondensatorer i signalvejen. I stedet bruger de DC-kobling. Princippet anvendes i mange forstærkere, og her bruger de en ekstra driver for at dæmpe forvrængning og regulere bias-strømmen med en VBE-multiplier.

Annonce

Hvis man kigger inden i Heresy, ser det helt anderledes ud. Her er det op-amps, der styrer. Integrerede forstærkerkredsløb i venstre og højre kanal, hvilket giver lav udgangsimpedans og bedre målinger. Den tredjeharmoniske forvrængning er opgivet til 6-8 dB lavere end på Magni 3+, og Schiit Heresy har også lidt mindre målbar støj.

Så lyder Heresy vel bedst? Måske. Men lad os lige se lidt mere på forskellene.

Skal man vælge den silkebløde, rørlignende sølvfarvede Magni 3? (Foto: Lasse Svendsen)

To alen af samme stykke?

De sluttes direkte til en forstærkerudgang og har en gain-knap på bagsiden til de tilfælde, hvor udgangsspændingen fra forstærkeren er for lav. Selv om de bliver lidt varme, kan de stå tændt hele dagen, hvis man vil. Giv dem i hvert fald nogle minutter til at nå en ordentlig arbejdstemperatur, når de tændes med knappen på bagsiden. Og så er det bare at plugge hovedtelefonerne i.

Men i hvilken af dem? Svaret er, at det kommer an på to ting: Ens smag, og hvilke hovedtelefoner man har.

De første uger brugte jeg kun Magni 3+. Den blev også brugt i testen af hovedtelefoner til hi-fi i marts 2020, så jeg var godt vant – og godt tilfreds med lyden. Den lyder lidt som en raffineret rørforstærker. Hurtig dynamik, silkeglat mellemtone og diskant, og godt opløst med et luftigt lydbillede. Instrumenter og vokaler lyder godt fokuseret, og jeg trivedes vældig godt med den. Især til jazz og klassisk.

Sennheiser HD 660S bliver klangen i hovedtelefonerne ikke lige så mørk som fra f.eks. udgangen på en Hegel H90, men bassen sprudler ikke ligefrem. Ikke på samme måde som med Heresy.

Den lyder nemlig mere fremadlænet, endnu skarpere fokuseret, og der er mærkbart mere spark i bassen. Med HD 660S blev lydbilledet lidt mørkere, end jeg foretrækker det, men med HiFiMAN Sundara passede den som hånd i handske.

Klaverklang og strygere får en skarpere kant sammenlignet med Magni 3+, og vokaler lyder ikke så blødt og luftigt. Men den dynamiske kontrast er bedre. På HD660S blev bassen strammet op sammenlignet med Magni 3+, og kanalseparationen fremstod tydeligere på Heresy. Men ingen af dem havde nogen problemer med at drive de tungtdrevne planar-enheder i Sundara.

Annonce

Til pop, rock, electronica og alt, hvad der har fremhævede basrytmer og stor dynamisk kontrast, synes jeg, at Heresy er det bedste valg. Til længere tids fordybelse i operasamlingen vil jeg foretrække Magni 3+.

Eller den dynamiske, sprælske koksgrå Heresy? (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Valget mellem Shiit Heresy og Magni 3+ handler ikke om, hvilken af de to hovedtelefonforstærkere der lyder bedst. De spiller begge fremragende, men har en lidt forskellig klangkarakter, så de henvender sig til to forskellige slags købere.

De, der kan lide dynamik, især i bassen, og primært lytter til rytmisk musik, vil måske falde for den stramme kontrol og den potente dynamik i Heresy. Men hvis man kan lide et lidt blødere, glattere og mere åbent lydbillede med lidt mere luft og flere detaljer, skal man nok snarere vælge Magni 3+.

Læs alle artikler i én uge for 19 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Allerede abonnent?
Har du dette produkt?
Giv din karakter.
0 / 6

Your page rank:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. I følge billederne i artiklen har I testet to næsten ens forstærkerere. Eneste forskel er farven.

    1. Men okay… har selv 3+. Angiveligt … Det er kun klistermærket på bagsiden der fortæller det. Jeg kan næppe vide om der kun er tale om Magni 3. Det har irriteret mig. Jeg er dog godt tilfreds, selvom jeg ikke vil kalde lyden for enestående. I øvrigt er den ikke tilsluttet min integrerede forstærker. Hvorfor skulle jeg det? Jeg tilslutter lydkilden direkte i Magni’en.

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Læs også: