Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Sennheiser HD 660S

Klassiker i nye klæder

Sennheisers bedste i 600-serien er det sikre valg i denne klasse.

Skrevet af / 07/04/2020 - 11:30
Sennheiser HD 660S
Geir Gråbein Nordby

Få hovedtelefoner har haft legendestatus så længe som Sennheisers 600-serie. De allerbedste er HD 660 S, som har været vores reference blandt åbne, dynamiske hovedtelefoner i denne prisklasse. De er lette og kompakte, og spiller fint på alt fra enkle hovedtelefonforstærkere til dyr high-end hi-fi. HD 660 S er ikke helt neutrale, men så godt afbalanceret, at de er et velegnet referencepunkt.

Der medfølger et proprietært 3 meter langt kabel, en lille taske til transport og et balanceret kabel med 4,4 mm Pentaconn-stik. Desværre findes der ikke mange hovedtelefonforstærkere med Pentaconn-stik ud over Sennheisers egne.

Ligesom på Audeze LCD-1 er ørekopperne vinklet lidt i forhold til den polstrede bøjle, og HD 660 S er hovedsagelig lavet af plast. Det giver lav vægt og god bærekomfort.

Sennheiser HD 660 S i praksis

De stofklædte ørepuder sidder blødt på hovedet, og den ovale form passer perfekt til i hvert fald mine ører. De er slet ikke uegnede til bærbar brug. Med en modstand på 150 ohm og 104 dB følsomhed får man udmærket lyd, men der er ingen tvivl om, at en AudioQuest Cobalt koblet til mobilen vil give langt bedre lyd i HD 660 S.

De store, ovale ørepuder og det moderate pres mod hovedet giver fremragende bærekomfort. Ligesom hovedtelefonerne fra Beyerdynamic er de blandt de mest behagelige at have på over tid. Hvis de havde været sammenfoldelige, ville de have været perfekte at have med på tur, selv om de ikke er lige så kompakte som LCD-1.

(Foto: Sennheiser)

De, der kender tidligere udgaver af Sennheisers HD 600-serie, vil næppe blive skuffede over HD 660 S. Lydbilledet er mere åbent og detaljeret, bassen er tydeligere defineret, og klangfarver kommer meget bedre frem i lydbilledet. De er ikke så analytiske som Beyerdynamic DT 1990 Pro, og lyden er varmere og mere lyttevenlig end på LCD-1.

Strygere er fornemt defineret, og det samme kan siges om vokaler, men der er et let slør over diskanten, som dæmper aggressiviteten i f.eks. hård rock. Det ville være korrekt at sige, at balancen i lyden giver en meget behagelig lytteoplevelse. Der er mere luft i lyden på HiFiMAN Sundara og strammere og mere dynamisk bas på LCD-1, men det fratager ikke HD 660 S deres kvaliteter.

Konklusion

Sennheiser HD 660 S føles som en gammel, skræddersyet frakke. De er måske ikke ultramoderne eller højteknologiske, men de passer, hver gang man tager dem på, og den klassiske Sennheiser-lyd er meget vanedannende.

Man får mere intens dynamik og skarpere detaljegengivelse med andre hovedtelefoner, men få andre har så mange positive allround-kvaliteter som Sennheiser HD 660 S.

HD660S frequency
Sennheiser HD 660S målt med miniDSP EARS og REW (kompenseret for, hvad miniDSP mener er subjektivt lineært). Lidt forsigtigt med energi i bassen under 100 Hz, og fra mellemtonen omkring 1 kHz begynder afrulningen meget forsigtigt. Bortset fra en top omkring 8 kHz for at få detaljerne og luften frem.
Karakter
Sennheiser HD 660S
Premium

Lyd & Billede mener

Silkeblød lyd, der er rig på detaljer. Dejlig vokalgengivelse og varm, fyldig klang. Begrænset lydtryk og dybbas.

Også i denne test:

9 hovedtelefoner i premiumklassen

Neumann NDH 20

Uengagerende første forsøg

Legendarisk mikrofonproducent formår ikke at fænge med deres første hovedtelefonmodel.

Tiltalende udseende, flot aluminium-finish og god komfort. Lader til at være en behagelig belastning for forstærkere. Lyden ændrer sig ikke meget fra forstærker til forstærker.
Lyden er mørk med for lidt detaljer i toppen. Det klinger også for skarpt til vores smag.
Læs hele testen

Sony MDR-Z7M2

Underholdningen er reddet

Sony har forbedret deres premiummodel Z7 med teknologi fra flagskibet Z1R. Resultatet er endnu mere hårdtslående.

Ekstremt behagelige ørepuder. Fin kvalitetsfølelse med meget metal. Heftig bas, meget underholdende at lytte til.
Dynamikken kunne være mere udadreagerende, og bassen hurtigere. Tager lidt fokus fra overtoner og luft i musikken.
Læs hele testen

Fostex T60RP

Musikken folder sig ud

Om det er, fordi de er semi-åbne, vides ikke, men Fostex T60RP har renere lyd end de fleste lukkede i klassen.

Flot opløsning, fyldig bas og stort rum. Meget musikalsk præsentation.
Meget tungtdrevne, så glem alt om at bruge dem med mobilen. Lidt tilbagelænet diskant. Ligner industrielle høreværn.
Læs hele testen

Denon AH-D5200

Fabelagtig lukket musikformidler

Denon AH-D5200 er blandt de allerbedste lukkede hovedtelefoner i deres klasse.

Superflot og detaljeret lydbillede med masser af klangfarver. Lækker udførelse og fin komfort.
Diskantgengivelsen kunne have været lidt mere finmasket.
Læs hele testen

Beyerdynamic DT 1990 Pro

Knivskarpt analyseredskab

Studiekvaliteterne er både disse hovedtelefoners styrke og svaghed. Bør prøves før køb.

Superopløste og analytiske. Jernhård kontrol i bassen, meget åben og detaljeret lyd og glimrende bærekomfort.
Den analytiske karakter giver en mere spids, mindre lyttevenlig lyd.
Læs hele testen

Audeze LCD-1

High-end hovedtelefoner til mobilen

Der findes ikke bedre lyd til bærbar brug i denne prisklasse.

Kompakte, lette og perfekte til mobilen. Glasklar og neutral lyd med levende basgengivelse.
Bassen ruller tidligt af, og lydbilledet er ikke så finmasket og raffineret som referencen.
Læs hele testen

Beyerdynamic Amiron Home

Det fornuftige valg

Beyerdynamic Amiron Home er et par usædvanlig vellykkede allround-hovedtelefoner.

Detaljeret, varmt og åbent lydbillede med potent bas. Fremragende bærekomfort og høj kvalitet.
Kræver en seriøs forstærker. Kan lyde lidt for blødt til nogles smag.
Læs hele testen

HiFiMAN Sundara

Testvinder i åben konkurrence

HiFiMAN Sundara er ikke alene det bedste køb i klassen; her får man også den bedste lyd.

Perfekt afbalanceret lyd med potent bas og spandevis af detaljer. Superdefineret lydbillede med noget nær komplette kvaliteter.
Størrelsen og vægten kan være en hæmsko.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top