TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Focal Elear og Sennheiser HD 800 S

Mesterlyd der varmer ørerne

Du har ikke hørt drømmelyd, før du har hørt disse hovedtelefoner.

Af / 23/02/2017 - 06:12
Focal Elear og Sennheiser HD 800 S

Det er let at affærdige high-end hovedtelefoner som dyrt vanvid. Men det er lige så let at glemme, at det er meget almindeligt at betale 20.000 kroner og mere til for et stereoanlæg. Og selv om et par hovedtelefoner aldrig vil give samme stereoperspektiv som et par højttalere, fordi lyden kommer lige ind i ørerne og ikke forfra, så slipper man for rummets negative påvirkning af lyden.

Da rummet påvirker lyden mere end noget andet i enhver lydopsætning, har man pludselig glimrende forudsætninger for at overgå lydkvaliteten fra selv det mest hardcore stereoanlæg.

Bruger du 10.000 kroner på et par hovedtelefoner, så må du hurtigt op i 100.000 kroner for et par højttalere, hvis du vil opnå en tilsvarende lydoplevelse. Plus måske flere tusind kroner og arbejdstimer brugt på installation af akustisk tilbehør. Dæmpemåtter, diffusorer og basfælder er ikke ukendt interiør hos ægte audiofile!

Det bedste af det hele er, at hovedtelefonerne kan tages med overalt!

Åben type
I jagten på fantastisk lyd tester vi to meget dyre hovedtelefonmodeller. Begge er af den åbne type, hvilket betyder, at de lækker musik ud og støj ind. Du risikerer dermed at genere folk i umiddelbar nærhed, samtidig med at musikken drukner i larm, hvis du bruger hovedtelefonerne i støjende omgivelser. Men de har fordelen af bedre dynamik end de lukkede, fordi drivernes membran får frit spillerum uden over- og undertryk.

Annonce

Ægte high-end-hovedtelefoner er af den grund næsten altid af den åbne type. En rar bonus er, at ørerne ikke bliver svedige, uanset hvor længe man har dem på.

Højttalerproducent mod verdensetter
Sennheiser var verdens første producent af åbne hovedtelefoner, tilbage i 1968. HD 800 S er topmodellen og demonstrerer, hvor langt producenten er kommet med teknologien (hvis man ser bort fra de ekstreme Orpheus til næsten 400.000 kroner). Vi elskede forgængeren HD 800, og S-modellen skulle være endnu bedre. De er også blevet dyrere siden sidst.

Focal er på sin side kendt for deres fantastiske højttalere. Ikke mindst Sopra No3, som vi kårede til Årets Bedste high-end-højttalere. Men selv om hovedtelefoner og højttalere er nært beslægtede, er det ikke nogen selvfølge, at man er lige så god til begge dele. Sennheiser har f.eks. aldrig lavet højttalere. Så vil Focal med deres eksklusive Elear kunne give de endnu dyrere Sennheiser HD 800 S konkurrence?

Focal Elear

Lyd der slår gnister

Focal Elear præsenterer et lydbillede med næsten uendelige detaljer, og der er både fart og tryk på!

Dynamikken er strålende, så en lilletromme har masser af snert, mens musikken er mere luftig end en soufflé. Bassen er dyb og lækker.
Der mangler lidt varme, og klangkarakteren hælder imod det kolde. Vælg derfor en forstærker med fyldig lyd.
Læs hele testen

Sennheiser HD 800 S

Forbedret reference

Sennheiser tager deres legendariske HD 800 et skridt videre.

Ultralineær og højopløst lyd følges op af mere og bedre bas end før. Bærekomforten er formidabel.
De kræver meget af forstærkeren, så du kan godt glemme mobilen. Der findes modeller med endnu mere sprudlende dynamik.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?