Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

TEST Audeze LCD-1

High-end hovedtelefoner til mobilen

Der findes ikke bedre lyd til bærbar brug i denne prisklasse.
Karakter
Audeze LCD-1
Lyd & Billede mener
Kompakte, lette og perfekte til mobilen. Glasklar og neutral lyd med levende basgengivelse.
Bassen ruller tidligt af, og lydbilledet er ikke så finmasket og raffineret som referencen.
Specifikationer
  • Type: Åbne, over-ear
  • Princip: Planmagnetiske
  • Foldbare: Ja
  • Kontrol/mikrofon: Nej
  • Kabel: 2 m med 3,5 mm stik (+ 6,3 mm adapter)
  • Drivere: 90 mm
  • Impedans og følsomhed: 16 ohm / 99 dB
  • Frekvensområde: 10 Hz – 50 kHz
  • Vægt: 250 g (uden kabel)
  • Finish: sort
  • Web: audeze.com

Ligesom HiFiMAN Sundara anvender californiske Audeze planmagnetiske drivere i LCD-1. Som er meget mindre, lettere og endda foldbare, selv om de har lidt større drivere inde i ørekopperne.

De små LCD-1 er de eneste, der kan plugges direkte i mobilen, uden at lyden falder sammen, og for folk, der vil have den gode lyd med ud i verden, er Audeze det bedste valg blandt åbne hovedtelefoner. Der medfølger også et fikst etui til LCD-1.

De kompakte ørekopper når lige rundt om ørerne, og med en relativt kort 2 meter stofbetrukket ledning undgår man for meget kabelsalat. Som på de fleste hovedtelefoner i testen kan det aftagelige kabel skiftes ud med et balanceret, hvis man vil koble LCD-1 til en hovedtelefonforstærker med balancerede udgange.

Audeze LCD-1 i praksis

Når impedansen er så lav som 16 ohm, gør det ikke så meget, at følsomheden er moderate 94 dB. Med AudioQuest Cobalt koblet til mobilen spiller LCD-1 nemlig legende let, og hvis man ikke vil have, at andre kan høre, hvad man lytter til, er de små Audeze-hovedtelefoner måske de allerbedste åbne hovedtelefoner til bærbar brug.

Bærekomforten er ikke uventet rigtig god. Den lave vægt er sig selvfølgelig en fordel, men vi oplevede, at ørepuderne i kunstlæder efterhånden gav et varmt og klamt tryk omkring ørerne. Ørekopperne kan drejes ganske meget, mest bagover, og mere end nok til, at de slutter tæt, når kopperne er rigtigt placeret på hovedet.

Annonce

Der er meget plast på LCD-1, der ikke virker lige så robuste som HiFiMAN Sundara, som de deler driftsprincip med. Den planmagnetiske konstruktion er baseret på samme princip med en papirtynd membran af et ledende materiale, drevet af små magneter. Det giver lavere bevægelig masse og hurtigere reaktionsevne end tungere dynamiske drivere.

(Foto: Audeze)

Det kan man mærke på lyden. Som er usædvanlig frisk og dynamisk for planmagnetiske hovedtelefoner. De små ørekopper huser som nævnt ret store membraner, og det kan mærkes på bassen, som er relativt fyldig i klangen. De, der synes, at alle planmagnetiske hovedtelefoner lyder tyndt, bør prøve disse.

Sibilanter (s- og sj-lyde) kan lyde lidt grumset, hvis man skruer op, men ellers er der ingen nævneværdige artefakter i lydbilledet.

Sammenlignet med HiFiMAN Sundara er lydbilledet mere fremme i skoene, og klangen er ikke så varm som på f.eks. Sennheiser HD 660 S eller Amiron Home.

Annonce

Bassen går derimod ikke særlig dybt, men til gengæld er der masser af detaljer, og lyden opleves som relativt neutral, uden at dele af frekvensområdet skiller sig negativt ud. Der er ikke lige så meget luft, og detaljegengivelsen er ikke så finmasket som på Sundara, men de egner sig alligevel godt til både studie- og hjemmebrug.

Konklusion

Der findes sandsynligvis ikke bedre åbne hovedtelefoner til mobil brug. Audeze LCD-1 kan klappes sammen, foldes ud og sættes på ørerne på samme måde som små, bærbare hovedtelefoner. Men lyden er meget bedre med et åbent og frisk lydbillede, der er godt afbalanceret og har en livlig bas, omend ikke med noget særlig dybbas.

Til lænestolsbrug findes der bedre valg, men til bærbar brug er Audeze LCD-1 et kup.

Audeze LCD-1 frequency

Audeze LCD-1 målt med miniDSP EARS og REW (kompenseret for, hvad miniDSP mener er subjektivt lineært). Bassen er lidt forsigtig op til 100 Hz, hvor den peaker, men holder en god linearitet (med varm klangbalance) over dette. Lidt zigzagmønstret frekvensgengivelse over 1 kHz, men gengiver helt op til 20 kHz med god energi.

Fuld adgang til Lyd & Billede for 39 kr

Få adgang alle +artikler, guider, anmeldelser samt til hele testarkivet i 3 uger.

Ingen bindingstid Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Også i denne test:

Neumann NDH 20

Uengagerende første forsøg

Legendarisk mikrofonproducent formår ikke at fænge med deres første hovedtelefonmodel.

Tiltalende udseende, flot aluminium-finish og god komfort. Lader til at være en behagelig belastning for forstærkere. Lyden ændrer sig ikke meget fra forstærker til forstærker.
Lyden er mørk med for lidt detaljer i toppen. Det klinger også for skarpt til vores smag.

Sony MDR-Z7M2

Underholdningen er reddet

Sony har forbedret deres premiummodel Z7 med teknologi fra flagskibet Z1R. Resultatet er endnu mere hårdtslående.

Ekstremt behagelige ørepuder. Fin kvalitetsfølelse med meget metal. Heftig bas, meget underholdende at lytte til.
Dynamikken kunne være mere udadreagerende, og bassen hurtigere. Tager lidt fokus fra overtoner og luft i musikken.

Fostex T60RP

Musikken folder sig ud

Om det er, fordi de er semi-åbne, vides ikke, men Fostex T60RP har renere lyd end de fleste lukkede i klassen.

Flot opløsning, fyldig bas og stort rum. Meget musikalsk præsentation.
Meget tungtdrevne, så glem alt om at bruge dem med mobilen. Lidt tilbagelænet diskant. Ligner industrielle høreværn.

Denon AH-D5200

Fabelagtig lukket musikformidler

Denon AH-D5200 er blandt de allerbedste lukkede hovedtelefoner i deres klasse.

Superflot og detaljeret lydbillede med masser af klangfarver. Lækker udførelse og fin komfort.
Diskantgengivelsen kunne have været lidt mere finmasket.

Beyerdynamic DT 1990 Pro

Knivskarpt analyseredskab

Studiekvaliteterne er både disse hovedtelefoners styrke og svaghed. Bør prøves før køb.

Superopløste og analytiske. Jernhård kontrol i bassen, meget åben og detaljeret lyd og glimrende bærekomfort.
Den analytiske karakter giver en mere spids, mindre lyttevenlig lyd.

Sennheiser HD 660S

Klassiker i nye klæder

Sennheisers bedste i 600-serien er det sikre valg i denne klasse.

Silkeblød lyd, der er rig på detaljer. Dejlig vokalgengivelse og varm, fyldig klang.
Begrænset lydtryk og dybbas.

Beyerdynamic Amiron Home

Det fornuftige valg

Beyerdynamic Amiron Home er et par usædvanlig vellykkede allround-hovedtelefoner.

Detaljeret, varmt og åbent lydbillede med potent bas. Fremragende bærekomfort og høj kvalitet.
Kræver en seriøs forstærker. Kan lyde lidt for blødt til nogles smag.

HiFiMAN Sundara

Testvinder i åben konkurrence

HiFiMAN Sundara er ikke alene det bedste køb i klassen; her får man også den bedste lyd.

Perfekt afbalanceret lyd med potent bas og spandevis af detaljer. Superdefineret lydbillede med noget nær komplette kvaliteter.
Størrelsen og vægten kan være en hæmsko.
forfatter

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.