Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Sennheiser Sport True Wireless

Fed lyd - kantet pasform

Sennheiser er bestemt ingen rookie, når det gælder lyd – hvilket de også beviser her. Men rækker det til en plads øverst på podiet?

Skrevet af / 14/09/2022 - 20:05
Sennheiser Sport True Wireless
Åsa Warme Hallén

 

At pakke et sæt Sennheiser Sport True Wireless ud er lige ud af landevejen. Ingen lir eller pjat her. Etuiet er en robust sag, eller for at være ærlig: det er virkelig klodset. Du kan glemme alt om at putte den i en lomme, uden at den bliver set. Det kan være, at producenten selv har fået samme tanke og derfor har sat en bæresnor i, så man kan fastgøre den til et bukseben eller til en taske. 

Sennheiser etui 1 Sennheiser etui 2
<
>
Stort og unødvendigt klodset. (Foto: Åsa Warme Hallén)
Sennheiser barrem
Sennheiser forsøger i det mindste at kompensere for manglen på smarte detaljer ved at inkludere en fin bærerem. Hatten af for det. (Foto: Åsa Warme Hallén)
Skillnad S A
Alt er bastant, når det gælder Sennheiser Sport True Wireless – selv etuiet. Her sammenligner jeg det med det fikse Adidas FWD-02 Sport. Årsagen kunne eventuelt være batteritiden, som er 9 timer for Sennheiser, mens Adidas kun kan præstere 6 timer. Men jeg er ikke sikker på, at det er grund nok. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Her er ingen aktiv støjreduktion, men Sennheiser mener åbenbart, at det er løst ved, at man kan skifte mellem åbne eller lukkede silikonedutter (der medfølger tre forskellige størrelser af hver). For at opleve det så stille som muligt i støjende omgivelser, skal du bruge Focus Mode sammen med lukkede silikonedutter. Vil du slippe mere af baggrundsstøjen ind og dermed blive mere opmærksom på dine omgivelser, vælger du de åbne dutter og skifter til Aware Mode. 

Som sædvanlig fungerer det bedre i teori end i praksis. For jeg kan vel ikke være den eneste, der vil skifte mellem de to muligheder under et træningspas, alt efter hvor jeg er? Skal jeg stoppe og skifte øredutter? Nu viste det sig faktisk, at jeg ærlig talt ikke kunne høre forskel på de forskellige dutter, så blodtrykket steg helt unødigt. Som tilbehør er der også fire ‘vinger’ i varierende størrelser. 

I min optik bør sportshørepropper kunne skylles grundigt under rindende vand for at bestå. Sennheiser Sport True Wireless er kun IP54-klassificeret, hvilket betyder, at den kan modstå ‘vandsprøjt fra alle vinkler’. 

JBL Reflect Flow Pro
Hørepropperne vejer hele 6,8 gram og er lidt for store og groft udformet for min smag. (Foto: Åsa Warme Hallén)
Sennheiser passform
Jag vil ikke påstå, at mine ører er mindre end gennemsnittet, men av, av, av, hvor disse hørepropper gør nas. I betragtning af at der medfølger et helt lille bjerg af dutter og vinger, ville Sennheiser have gjort klogt i at arbejde mere med pasformen på hørepropperne. (Foto: Åsa Warme Hallén)

At komme i gang 

Det er let at parre høretelefonerne med mobiltelefonen, og den tilhørende Smart Control- app (som er på engelsk) var nem at finde. Jeg får straks besked om, at der er en opdatering, og den kører jeg selvfølgelig. Det vil tilsyneladende tage 19 minutter. Efter cirka halvdelen af tiden ‘går der noget galt’, og opdateringen afbrydes. Efter at have prøvet i et par dage med samme resultat virker det pludselig! Så hav tålmodighed, hvis der er et problem … 

I app’en kan du selv bestemme, hvad der skal ske, når du rører ved hørepropperne, så det passer bedst til dig og dine vaner bedst. Tak for det, Sennheiser! Responsen er god og fungerer fortræffeligt, men hvis du ikke vil styre høretelefonerne ved hjælp af touch, kan du slå funktionen helt fra. Derimod kan du ikke skifte mellem Focus- og Aware-indstilling ved berøring. Jeg kan i hvert fald ikke finde det. 

Læs også Verdenspremiere: Sennheiser har gjort det igen Sennheiser har endnu en gang forbedret deres bedste trådløse hørepropper. Momentum True Wireless 3 er en sand fornøjelse.

Lyden med Sennheiser Sport True Wireless 

Det viste sig jo, at jeg ikke behøvede at bruge energi på at skifte dutter, der var beregnet til at henholdsvis åbne og lukke for støj udefra, for i mine ører gjorde det ingen forskel. At skifte mellem Focus- og Aware-indstilling er derimod en helt anden sag. Et smut ind i min Robbie Williams-playlist og Better man giver mig virkelig gåsehud. Nuanceret, luftigt og krystalklart lyder det. Overraskende nok er dette i Aware-indstillingen. Jeg skifter spændt til Focus, men så er der nogen, der skubber de stakkels kunstnere ned i en dåse og tager bassen væk. Det vil jeg helst være fri for. 

Sennheiser equalizer
I app’en kan du nemt vælge, hvilket lydbillede, du foretrækker. (Skærmbillede fra app)

I appen er der en række forskellige lydindstillinger såsom Rock, Pop, Dance, Hip Hop, Klassisk og Film. Disse kan ændres og tilpasses alt efter behov og humør. Der er også en Podcast-indstilling, som er rigtig god. Hvis du opretter en Sennheiser-konto, kan du endda lave en eller flere lydindstillinger, som er helt tilpasset dig. Jeg kan godt lide Peter LeMarcs Ett av dom sätt, og jeg danser vildt i køkkenet til Maybe you’re the problem med Ava Max (yes, hørepropperne blev siddende). Jeg har virkelig ikke noget at klage over, når det gælder lyden, som er genial – men mine stakkels ører græder, fordi propperne er så kantede og klodsede. 

Læs også Let at holde af Garmin er ikke nybegyndere udi træningsure. Findes der én grund til, at netop dette ur er klassens bestseller?

Skal du have ‘det ene øre fri’, går det fint med kun at bruge den ene høreprop, mens den anden ligger trygt og godt i etuiet. Det lykkedes mig ikke at finde ud af, hvordan jeg ændrer det i app’en (så afspilningen stopper), men muligheden foreligger måske … 

Da jeg brugte hørepropperne i min foretrukne Aware-indstilling under udendørs træning, kunne jeg stadig opleve, at meget af baggrundsstøjen var lukket ude. Jeg ville ganske vist lyve, hvis jeg sagde, at de klarer vind perfekt, for det gør de desværre ikke, men det er helt acceptabelt. Det kan muligvis skyldes, at musikafspilningen er så pokkers god, at jeg bliver helt opslugt og hverken hører eller er opmærksom på mine omgivelser … 

Samtalelyd 

Når jeg fører samtaler udenfor, får jeg klager med det samme. Hørepropperne fanger vinden, og en af dem jeg taler med siger, at det føles som om min stemme bliver sænket, mens lyden af vinden forstærkes. De kan også tydeligt høre mine fodtrin. Hvis jeg holder mig inden for hjemmets fire vægge, er der dog ingen, der brokker sig over samtalekvaliteten. 

Konklusion 

Sennheiser Sport True Wireless leverer testens bedste lydoplevelse. Desværre har de ikke været lige så omhyggelige med pasformen og har valgt at lave et par hørepropper, der er lidt for store og klodsede til at passe ethvert øre. Desværre sænker dette den samlede vurdering.  

Men hvis du har lidt store ører, så anbefaler jeg dig at slå Aware-mode til og give den maks gas! 

Karakter
Sennheiser Sport True Wireless
Premium

Home mener

Lyden. God app med mange muligheder for at tilpasse funktioner. Store, kantede og klodsede. Mangler aktiv støjreduktion.

Også i denne test:

6 trådløse hørepropper til træningen

Adidas FWD-02 Sport True

Superb pasform – og intet andet

Adidas er gode til design, og her har kreativiteten haft frit løb. Måske endda lidt for meget.

Vældigt komfortable.
Uengageret lyd. Mangler aktiv støjreduktion. Meget ustabil app.
Læs hele testen

JBL Reflect Flow Pro

For dig med store ører

JBL har to deltagere i testen – denne har det dyreste prisskilt.

God og brugervenlig app med mange indstillingsmuligheder. Fungerer godt til samtaler.
Hørepropperne er store og uformelige. Lyden er lidt for tam og uengageret. Man kan ikke selv justere støjreduktionen.
Læs hele testen

Jabra Elite 4 Active

Spilleglæde til en god pris

Hvad har testens billigste hørepropper at tilbyde? Jabra er ingen nybegynder, så forventningerne er ganske høje.

Pædagogisk og brugervenlig app. God pasform.
Træge touch-knapper, som ikke kan tilpasses personlige behov.
Læs hele testen

JBL Reflect Aero

For dig, som elsker at spille højt

Denne høreprop har et noget lavere prisskilt end sin konkurrent fra samme mærke. Er det godt eller skidt, monstro?

Du kan foretage mange personlige indstillinger i den brugervenlige app. Fungerer godt til opkald, selv udendørs. Den adaptive støjreduktion kan slås fra, og du kan selv justere støjreduktionen.
Lidt stor og uformelig høreprop. Der skal skrues højt op, for at lyden skal komme til sin ret.
Læs hele testen

Jabra Elite 7 Active

Ørerne blev glade

Når man er testens dyreste, har man en hel del at skulle bevise.

Bekvem og brugervenlig. Nem at tilpasse brugerens egne præferencer.
Lidt mere finjustering af lydbilledet ville ikke skade.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

God træningsmakker

Vild, vildere, Jabra?

Sjov løsning

Hold styr på dit helbred – det er nemmere end du tror

Fokus på bevægelse

Til den aktive

Overrasker

Når næsten helt frem

Et ur til træning

Smart-ur til kendere

Få gang i træningen

Til udendørstræning

Scroll to Top