Selv SMS Audio, som rapperen 50 Cent står bag, har slået sig på sports-høretelefoner. Udformningen er lige i øjet for målgruppen, og de føles pålidelige med en gummieret, kludderfri ledning. Det bakkes op af IPX4-certificering, som gør dem mere end vandafvisende nok. Fås i blå, gul eller pink.
Blandt tilbehøret finder vi en rigtig fin stofpose med sidelommer, hvor man f.eks. kan opbevare nogle af de tre par silikonepropper eller tre par ørevinger, der følger med.
Takket være udvalget kunne vi ret hurtigt finde en kombination, der passer i ørerne. Bærekomforten er over gennemsnittet, og de lod til at sidde, som de skulle. De er dog ikke lige så pålidelige som de allerbedste.
Man skulle tro, at kombinationen af rapper og sports-høretelefoner betød masser af bas. Men det er faktisk ikke tilfældet. Overraskende nok virker bassen mere nærværende end kraftig og tydelig. Kombineret med, at man ikke kan skrue særlig højt op, gør det, at de virker lidt kedelige i sammenhængen.
Konklusion
Hvis man ikke vil have Beats eller Monster, så er 50 Cents høretelefoner vel mindst lige så seje? De ser i hvert fald cool ud med stærke farver og lækre materialer. Desuden er de blandt de mest vandtætte i testen.
Men når man sætter dem i ørerne og starter musikken, begynder man at spekulere på, om man har sat dem forkert i. Den forventede baseksplosion udebliver, og de lyder lidt for pænt til at få pulsen op henne i fitnesscenteret. Mere overflade end substans, ganske enkelt.
Lyd & Billede mener
Generøst batteri, der kan holde hele ugen. Føles robuste og er reelt sprøjtesikre over for vand. Bassen er påfaldende nedtonet, så den pulsforhøjende motivation udebliver.
Vejl. pris 1050 kr
Specifikationer
- Bluetooth: Ja + aptX
- Batterilevetid: 8 timer
- Standby-tid: (ikke opgivet)
- Vægt: 19 g
- Vandtæthed: IPX4
Også i denne test:
10 trådløse trænings-høretelefoner
Monster iSport Wireless
Behagelige, men trættende
Monster byder som sædvanlig på god bas, men i længden bliver man træt af lyden.
JBL Synchros Reflect BT
Praktiske, men dårlig pasform
Udmærkede høretelefoner, hvis de passer til dine ører. Ellers kan lyden blive lige lovlig tynd.
Jabra Sport Pulse Wireless
Funktionelle, men for afslappede
Lyden engagerer ikke rigtig, men på den anden side er det de eneste høretelefoner, der kan måle din puls.
Jaybird BlueBuds X
Sej lyd, men lidt besværlige
Jaybird har den bedste lyd af alle høretelefoner i testen, men det er ikke helt let at få dem til at sidde.
Beats Powerbeats2 Wireless
Behagelige, men bastunge
Beats-høretelefonerne er mere komfortable end nogensinde og vil ikke skuffe fans af mærket.
Yurbuds Liberty Wireless
Klodsede og ukomfortable
De ser kedeligt ud, er ubekvemme at have på og lyder ovenikøbet ikke særlig godt.
Sony MDR-AS800BT
God lyd, men irriterende
De lyder ganske vist godt, men kontrolknappen er så frustrerende, at man mister lysten.
Plantronics BackBeat Fit
Smarte, men svag bas
Lukker lyd fra omgivelserne ind, hvilket er godt for løbere, men dårligt, hvis man gerne vil have meget bas.
Philips ActionFit Airborn
Plasticagtige og ubekvemme
Billige høretelefoner kan virke tillokkende, men i praksis duer de ikke til træning.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr