TEST: Sony SRS-XP500

Vi har alle været der. Stemningen er god, vejret er perfekt, og musikken i baggrunden er tilpas høj. Man kan godt snakke med gæsterne, men efterhånden som festen skrider frem, og humøret stiger, stiger volumen også.

Det er som regel en festglad deltager, der skruer op for lyden. Ofte er det en almindelig Bluetooth-højtaler, som står midt på bordet, der skal få festdeltagerne i endnu bedre stemning. Sommerens store hit får folk op af stolene, og de danser med alle tænkelige færdighedsniveauer. De færreste bemærker, at lyden er skærende høj, og at bassen knap nok er i takt med musikken.

Højttaleren er simpelthen ikke egnet til jobbet, og hvis festen fortsætter længe med samme lydstyrke, går der ikke lang tid, før højtaleren må kasseres. Hvilket er dumt, da der findes højttalere, som kan klare en fest bedre end andre.

Såsom den store Sony MHC-V73D, som vi testede sidste år. En festhøjttaler, der er så stor, at den trilles på hjul og har trommefunktion (taiko), mikrofonindgange og DJ-styring af musikken.

Men for mange er den for stor og for dyr, og så er højttalere som JBL Boombox 2 og Ultimate Ears Hyperboom ofte et bedre valg. De er langt mere diskrete, men spiller mere end højt nok og fedt nok til at sætte fart i selv den fladeste fest.

Udfordreren

Til knap den halve pris af MHC-V73D kan man få Sony SRS-XP500, som kun er lidt større end en Hyperboom i samme prisklasse.

Den har ikke taiko-trommerne, men den har DJ-funktion, mikrofonindgange og guitarindgang (!), og spiller bukserne af de små Bluetooth-højtalere, vi kender. Den fås i øvrigt også i en endnu større udgave kaldet SRS-XP700 til en ca. 20 procent højere pris for dem, der skal fylde et meget stort rum med lyd.

Den kan spille fem timer længere end XP500’s 20 timer og er ligesom den også sprøjtesikker. Begge kan styres fra et panel på toppen, eller man kan styre lyden og funktionerne med Music Center- eller Fiestable-app’en fra Sony.

Dér finder man også DJ-effekter og lydindstillinger, inklusive bas-, mellemtone- og diskantjustering. Afspilning kan styres med stemmekommandoer eller gestik – motion control – hvor man bevæger mobilen for at styre musikafspilningen.

Sony-højttaleren kan kobles sammen med andre Sony-højttalere for endnu mere lyd, og XP-modellerne kan også lægges ned, hvis man vil have dem på en hylde.

Højt, men …

Sonys SRS-serie af Bluetooth-højttalere har ofte været de mest vellydende trådløse højttalere fra den kant. Desværre er SRS-XP500 ikke blandt dem. Sammenlignet med Hyperboom mangler den finesse, balance og kontrol.

Den spiller enormt højt, og man kan mærke bassen i kroppen. Især hvis Mega Bass er aktiveret. Så blafrer buksebenene, og der er næppe tvivl om, at Sony-højttaleren er garant for en ordentlig feststemning. Små Bluetooth-højttalere kommer ikke i nærheden af det samme lydtryk, for slet ikke at nævne den bas, der er Sony-højttalernes force.

Under metalfronten sidder der to firkantede basenheder sammen med to diskantenheder. Det er mere end nok til at sætte fut under enhver fest, men hvor en Hyperboom trives lige så godt med en klassisk søndagskoncert som med festmusik aftenen før, er Sony SRS-XP500 kun egnet til det sidste.

Selv når jeg dæmper bassen, overskygger den mellemtonen, som lyder tyndt og metallisk. Diskanten bliver meget forvrænget, når man skruer op for lyden, og det virker, som om al kraften i højttalerne går til at drive energien i bassen. Som også bliver ret ulden og træg, når man spiller højt.

Man kan godt glemme at få klangen fra strygere, endsige et klaver, til at lyde troværdigt, men det er måske heller ikke det mest oplagte brugsområde for en festhøjttaler i denne prisklasse.

Konklusion

Sony SRS-XP500 er en festabe med fremragende funktioner, som er skræddersyet til sommerfesten, men heller ikke så meget andet.

At lytte til musik på denne højttaler bliver man hurtigt træt af. Den har ingen af de kvaliteter, der skal til for at få musikken til at lyde troværdigt, men den engagerer umiddelbart festdeltagerne med sin evne til at skovle rytmer i basregionen ud med overbevisende kraft. I den forstand er den et pletskud. Men også kun i den.