Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: Apple Watch Series 3

Stadig på toppen

Apple Watch er stadig det bedste bud på et smart-ur trods kort batterilevetid.

Publiceret 19/12/2017 - 12:47
Apple Watch Series 3
Mikael Hansen

Apple sidder tungt på markedet for smart-ure og er kommet langt, siden første udgave af det firkantede ur ramte gaden. Prisen er faldet betragteligt, og indmaden er blevet hurtigere og mere avanceret. Særligt den øgede processorkraft gør underværker for Apple Watch Series 3, som ifølge Apple er hele 70 procent hurtigere end forrige model. Det kan mærkes.

På ydersiden er der dog ikke sket ret meget siden sidst. Uret ligner sig selv, og om man kan lide det firkantede look eller ej, må være en smagssag. Vi kan dog ikke tage fra Apple, at det sidder behageligt på armen.

blank
Apple Watch Series 3 (Foto: Producent)

WatchOS 4

Ligesom Samsung har Apple også deres helt eget lukkede operativsystem. Fordi det er Apple, og de sidder så tungt på markedet, er støtten fra udviklerne dog markant større, hvilket ses på det store udvalg af apps. Har du dertil en iPhone, er æbleuret et naturligt valg, da både software og hardware taler samme sprog.

Desværre savner vi også et par funktioner. En simpel ting som søvn-tracking er ikke en del af standardpakken, men kræver en ekstra app. Et godt bud er Sleep++. En anden ærgerlig ting er batterilevetiden. Apple oplyser, at uret kan holde strøm i 18 timer. Regn med, at du maksimalt får to dages brug ud af det, men lad det gerne op hver aften.

blank
(Foto: Producent)

Bedre til træning

Takket være en ny barometrisk højdemåle kan Apple Watch 3 nu ligesom konkurrenterne holde styr på, hvor mange trappetrin du tager i løbet af dagen. Det har været tiltrængt og kan f.eks. også bruges, når man står på ski.

Uret er naturligvis stadig vandtæt, og Apple har forbedret målinger under svømning. Trænings-app’en understøtter dertil nu højintensiv intervaltræning og registrerer ligesom tidligere, hvor meget du har stået op, bevæget dig og motioneret, i tre pædagogiske cirkler.

Konklusion

Apple Watch Series 3 er som ventet hurtigere og har fået nye smarte funktioner. Den store popularitet i markedet betyder et kæmpe udvalg af apps, og har du allerede en iPhone, er det et naturligt valg. Ud over en hurtigere processor sætter vi også meget pris på den forbedrede pulsmåler samt højdemåleren. Desværre er batteriet stadig et af de store minusser og betyder, at du gerne skal huske at lade uret op hver eneste dag.

Home mener

Apple Watch 3 er lynende hurtigt, har et brugervenligt design og et godt styresystem med masser af apps. Batteriet er alt for lille og betyder, at du helst skal lade uret op dagligt.

Også i denne test:

4 smart-ure til fitness

Fitbit Ionic

Et godt forsøg

Fitbit Ionic vil gerne være et smart-ur, men er blot en forstørret tracker.

blank
Ionic har en stor, flot skærm og lang batterilevetid, og er eminent godt til at indsamle data.
blank
Der mangler apps. Begrænset mulighed for passive notifikationer. Føles stort og klodset på armen.
Læs hele testen

Garmin Vivoactive 3

En smart tracker

Vivoactive 3 ligner et smart-ur, men er alligevel bedst til tracking.

blank
Glimrende dataindsamler med behagelig pasform og lang batterilevetid.
blank
Knap så meget et smart-ur og et lidt trægt menusystem. Ingen lagerplads til at gemme musik.
Læs hele testen

Samsung Gear Sport

Godt allround smart-ur

Lang batterilevetid og understøttelse af Spotify er et hit.

blank
Gear Sport har et pænt og intuitivt design samt mange gode funktioner.
blank
Selv om Tizen OS er kommet langt, mangler der stadig apps. Søvn-trackingen er for upræcis.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    83 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

6 mobiler du har råd til

Pixel 7a er den nye konge

Maksimale muskler til minimal pris

Den lille sikre sorte

Læsehest uden rygsmerter

Bedste tablet hvis du hader iPad

Scroll to Top