Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Sony WH-1000XM4

Stadig den bedste støjreduktion

Der er fortsat ingen, der kan slå Sony WH-1000XM4 på støjreduktion. Men vi håber, de snart tager skridtet med endnu bedre lyd.

Skrevet af / 23/11/2021 - 17:36
Sony WH-1000XM4
Geir Gråbein Nordby

Sony WH-1000XM4 er vores reference blandt støjreducerende hovedtelefoner. Ikke fordi de nødvendigvis har den allerbedste lyd, men fordi selve støjreduktionen er overlegen.

Funktionen “Speak to Chat” sætter automatisk musikken på pause, når man begynder at tale med nogen, og samtidig aktiveres lydgennemslip. Adaptiv lydstyring justerer støjreduktion og lydgennemslip baseret på adfærd og omgivelser, men jeg foretrækker at justere dette manuelt selv.

(Foto: Sony)

Hovedtelefonerne er komfortable, og vægten på 254 gram er ikke alverden. Så må man leve med, at plastfølelsen er ret høj.

Sony-app’en har flere indstillinger, såsom at vælge imellem den mest stabile forbindelse (SBC) eller fokus på lydkvalitet. Sidstnævnte bør vælges, hvis man vil bruge LDAC-codec’en med en Android-telefon; så får man den allerbedste Bluetooth-lyd. iPhone-brugere bør også bruge denne funktion, selv om de kun får AAC-kvalitet. Det er mærkbart bedre end med SBC, og forskellen er mere hørbar end mellem AAC og LDAC.

Sony WH-1000XM4 folded
(Foto: Sony)

I Sony-app’en kan man analysere sin øreform, hvilket Sony-hovedtelefonerne så bruger til at optimere gengivelsen af 360 Reality Audio, som er et Sony-lydformat, der giver 3D-lyd med stereohovedtelefoner. Udgivelser i dette format kan man bl.a. finde på Tidal og Deezer.

I samme app kan støjreduktionen optimeres i forhold til lufttrykket, hvilket kan gøre dem endnu mere velegnede i fly højt oppe i luften.

Sony WH-1000XM4(3)
(Foto: Sony)

Støjreduktionen

Der er stadig ingen, der har formået at skubbe Sony ned fra støjreduktionstronen, og det sker heller ikke denne gang. Selv om man kan høre en let susen med ANC aktiveret (som på næsten alle andre støjreducerende hovedtelefoner), er dæmpningen så effektiv, at det hurtigt er tilgivet.

Læs også Vi har testet Sonys nye topmodel! Sony har skrumpet deres topmodel en hel del. WF-1000XM4 er et par virkelig gode hørepropper. Der er bare lige nogle ting, man skal gøre …

I bil på vej over fjeldet bliver lyden af medpassagerer og bilstereo undertrykt i en sådan grad, at jeg kan have min egen musik på moderat volumen og stadig nyde det. Sony’erne virker også eksemplarisk på fly, og det er disse hovedtelefoner, man skal have, hvis man vil have den allerbedste støjreduktion.

Sony WH-1000XM4(2)
Foto: Sony

Lyden

I app’en kan man aktivere DSEE Extreme, der forsøger at hente information frem igen, som er gået tabt i den kompression, der er nødvendig for at sende trådløst via Bluetooth. Det giver et bedre indtryk af stereobredde og luft i toppen. Man kan også justere lyden med en 5-bånds grafisk equalizer; i så fald anbefales det at deaktivere DSEE Extreme for ikke at dræne for meget batteri.

Lyden af WH-1000XM4 er god. Diskanten er mere frisk end på tidligere generationer, men selv om jeg roste dem i denne disciplin, da jeg testede dem sidste år, er der flere andre i klassen, der har bedre tonegengivelse end Sony. Yamaha YH-E700A lyder klart bedre, og JBL Tour One er også foran.

Bassen er kontant og livlig, men går ikke specielt dybt på Sony’erne. Beyoncés “Be Alive” lyder sejt og underholdende, men Esperanza Spaldings kontrabas kunne afgjort gå dybere.

Noget, jeg godt kan lide, er at lydkvaliteten ikke varierer meget i forhold til, om støjreduktionen er slået til eller fra. Eller lydgennemslip, for den sags skyld. Hovedtelefonerne bevarer i høj grad den stramme og kontante rytmik.

Sony WH-1000XM4 white lifestyle(2)-gigapixel-standard-width-3839px Sony WH-1000XM4 white lifestyle-gigapixel-standard-width-3839px
<
>
(Foto: Sony)

Konklusionen

Det er over et år siden, vi første gang testede WH-1000XM4, og især på støjreduktion imponerer hovedtelefonerne lige så meget i dag, som da de var helt nye på markedet. På det felt er de stadig klasseledende.

Med en tynd dybbas, men stadig en saftig og svulstig mellembas er det ikke de mest lineære i klassen. Lyden er dog generelt god, og især hitlistepop lyder medrivende. Jazz og klassisk er ikke deres livret, da det kræver flere nuancer og bedre linearitet. Det fungerer okay, men der findes bedre hovedtelefoner til akustisk musik.

Sony WH-1000XM4 spread(3) Sony WH-1000XM4 spread(2) Sony WH-1000XM4 spread(1)
<
>
(Foto: Geir Gråbein Nordby)
Karakter
Sony WH-1000XM4
Premium

Lyd & Billede mener

Stadig klassens bedste støjreduktion, og pasformen er lige så god som før. På lydkvalitet er der flere, der har overhalet Sony.

Også i denne test:

5 støjreducerende hovedtelefoner november 2021

JBL Tour One

Energisk JBL-lyd

JBL Tour One er et par gedigne hovedtelefoner, som efter en tur gennem EQ-funktionen i app’en får et smil frem på læben.

Livlig og kontant lyd. Det bliver aldrig kedeligt!
Lyder bedst med støjreduktionen slået fra. Bør justeres lidt i EQ’en for at få det bedste frem i dem.
Læs hele testen

Philips Fidelio L3

Veldrejede Philips

Philips Fidelio L3 er flottere at se på og udstråler bedre byggekvalitet end de fleste andre i denne klasse. Men hvad med lyden?

God støjreduktion. Fin og velafbalanceret lyd. Rigtig godt kvalitetsindtryk!
Lyden er lidt lav, hvilket heldigvis til dels kan fikses med EQ’en.
Læs hele testen

Yamaha YH-E700A

Den bedste lyd

Leder du efter et par virkelig vellydende hovedtelefoner? Her er de! Yamaha YH-E700A gør rent bord på lydkvalitet.

Herlig kraftig og fyldig lyd. Helt i top i klassen! Desuden ser de godt ud og sidder godt om ørerne.
Støjreduktionen er god, men ikke blandt de bedste.
Læs hele testen

Bose QuietComfort 45

Ingen store overraskelser

Bose har ikke taget nogen syvmileskridt med QuietComfort 45.

Blandt de mest komfortable hovedtelefoner, vi kender. God støjreduktion og ditto lydgennemslip. Neutral klangbalance.
Lyden opleves som tynd, og støjreduktionen kan ikke slås fra uden samtidig at aktivere lydgennemslip.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top