data-srcset

Teknologi

Googles mytiske kvante-supercomputer er næsten lige så hurtig som en normal skrivebords-pc.

Det skulle ellers have været århundredets kamp. Den gammeldags bordcomputer imod den mystiske kvantemaskine fra D-Wave. En sort terning, drevet efter principper hentet i tusmørkezonen mellem videnskab og science fiction, hvor bits kan være både nul og et på samme tid. Men kampen endte nærmest uafgjort.

En kvantecomputer bygger på helt andre principper end vanlige computere. Principper, som gælder i de allermindste dele af atomet. Hvor pc’en jonglerer med milliarder af bits, rummer kvantecomputeren kun få bits, som til gengæld kan antage flere tilstande samtidig. Og hvor pc’en møjsommeligt tygger sig gennem de mange bits én ad gangen (eller i hvert fald kun så mange gange, som antallet af processorkerne tillader), kan kvantecomputeren – i hvert fald i teorien – afprøve alle tænkelige løsningsmodeller samtidig, og lynhurtigt finde frem til løsninger, som det ville tage en traditionel computer en evighed at beregne.

I hvert fald i teorien. Men det har ikke hidtil været muligt at konstruere en computer, der bygger på kvantemekaniske teorier. For selv om kvantebits kan være både det ene og det andet, vil de stadig helst være på et stabilt stade, og den mindste påvirkning – herunder forsøget på at aflæse deres position og dermed resultatet på beregningen – vil få dem til at skifte.

Canadiske D-Wave Systems har imidlertid haft succes med at fremstille en kommercielt tilgængelig computer bygget på kvantemekanisk teori. Computeren indeholder 512 såkaldte q-bits bestående af løkker af sjældne metaller, der med flydende helium holdes nedkølet til -273 grader. Blot 0,15 grader over det absolutte nulpunkt.

quantum-image_01
Hjertet i D-Wave-kvantecomputeren er løkker af sjældne metaller, der holdes nedkølet til 0,15 grader over det absolutte nulpunkt.

Et hold af forskere hos Google og NASA, som begge er storforbrugere af computerkraft, har prøvet at pudse D-Wave-maskinen på forskellige regneopgaver. De første tests var lovende, og viste en regnehastighed, der var over 35.000 gange hurtigere end klassiske algoritmer.

Nu har de imidlertid prøvet at sammenligne den mange millioner dollars dyre D-Wave-terning med en traditionel computer, hvor begge maskiner fik lov at være på hjemmebane. Begge skulle løse samme opgave, men programmerne blev optimeret til at udnytte hver maskinnes særlige fortrin i så høj grad som muligt.

Og resultatet blev i bedste fald flertydigt. Nogle opgaver klarede kvantecomputeren fem gange hurtigere end bord-pc’en, men i andre beregninger var D-Wave hundrede gange langsommere end pc’en.

annonce

Selv om man næppe kan sige, at Google har fået fuld valuta for pengene, mener fysiker Matthias Troyer fra det schweiziske teknologiske institut, at det er godt klaret af D-Wave. Han siger til magasinet Science, at det er imponerende, at en så ny teknologi er i stand til at måle sig med en moderne comnputer, som har årtiers udvikling i bagagen.

annonce

Alt i alt har forsøget med D-Wave hverken be- eller afkræftet spørsmålet, og måske er den en ægte kvantecomputer, måske ikke. Måske begge dele på én gang.

Kilde: Wired

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Læs også

 data-srcset

Nye radioer fra JBL

Nej, lineær radio er skam ikke dødt. Det vil JBL bevise med deres bærbare Tuner 2 og Tuner XL.

 data-srcset

HBO Max lanceret i USA

I dag er der premiere på HBO og WarnerMedias nye streaming-tjeneste i USA. Kan HBO Max blive en værdig Netflix-udfordrer?

 data-srcset

Tilpas dit gaming-lydkort

Nej, det hedder ikke Pure Edition, fordi RGB-lyset er fjernet på Sound BlasterX AE-5 Plus. Tværtimod: Her er der lys i alle ender og kanter.