Tool på 2 watt?

Man kan ikke spille Tool på en højttaler med 2 watt! Ikke desto mindre er det netop, hvad der følger med, hvis du køber deres nyeste album i fysisk format.
Annonce
Annonce
forfatter

Der har været meget snak om det kommende Tool-album. I flere år er bandet gået frem og tilbage mellem retssag og lydstudie i forsøget at lave en værdig efterfølger til det fantastiske album 10,000 Days. Bandet har de sidste fem år bedyret, at et nyt album var tæt på at være færdigt. Men så besluttede de sig pludselig for at skrive sangene om, og processen har været ekstremt langtrukket.

Nu kommer det nye album så endelig. Det udsendes den 30. august og får titlen Fear Inoculum. Og en spilletid på hele 89 minutter! Det bliver tilgængeligt på de allerfleste streaming-tjenester, der omsider også fører alle deres andre albums (de har ikke kunnet streames før nu).

Fysisk udgivelse

Som mange andre musikudgivelser bliver det også tilgængeligt i fysisk format. Men ikke som man skulle tro. Indtil videre er der nemlig kun én fysisk version af albummet, i et begrænset oplag, og det er lidt af et overflødighedshorn. Hør bare:

En CD nedskaleret til 79 minutter. MP3 download-kode med alle 89 minutter tilgængelige. Og en 36 siders bog med en masse heftigt artwork. Men så begynder det at blive mærkeligt. Der følger nemlig også en 2 watt højttaler med, som du kan høre albummet på!

Hvis det ikke er mærkeligt nok, vil du måske falde ned af stolen, når du hører, at der også følger en 4 tommers skærm med præinstalleret videomateriale med. Ja, du læste rigtigt: En skærm. Og prisen for hele herligheden? 900-1.200 kroner (!), afhængigt af hvor du handler.

At Tool gør noget specielt for deres fans, er ikke noget nyt, og det er sejt, at man gør sig umage med at tænke ud af boksen. Men her er spørgsmålet, om det ikke snarere er marketingafdelingen, der har fået lidt for meget indflydelse …

Hvad mener du? Vil ekstraudstyret tilføre værdi og magi til musikken, eller er det bare et spekulativt markedsstunt, der giver os endnu mere junk, som vi ikke har brug for? Og kan man overhovedet høre Tool med 2 watt? Kommentér på vores Facebook-side!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Annonce
Annonce

Læs også

4K-laserprojektorer har hidtil været frygtelig dyre, men det agter LG at gøre noget ved.
Samsung har fornyet deres flagskibe. Nu endelig med rumkorrektion – og AirPlay 2.
Optrapper kampen mod Sonos med Sound Bar 550.
Laser giver kraftigt lys i op til 150 tommers størrelse.
De to kinesiske mobilproducenter vil fremover udvikle produkter i fællesskab.
Nu kan du glæde dig til mere pomp, pragt, intriger – og sex – blandt det bedre borgerskab i 1800-tallet.
Reporter-udgave med kevlar
Premieren på den 25. James Bond-film flyttes til efteråret.
Med endnu en global streamingaktør på det nordiske markedet optrappes kampen om streamingabonnenterne.
Nye smart-låse, som du kan snakke til - og som kan tale med dine andre smart-enheder.
Får øget rækkevidde og bedre plads.
Streaming-forstærker, der kan alt, hvad man kan tænke sig, og lidt til.
I går havde den nye kompakt-SUV Mercedes-Benz EQA officiel verdenspremiere. Se video fra lanceringen her!
Gør dig klar til endnu hurtigere trådløst internet: Netgear Nighthawk RAXE500 er verdens første router med Wi-Fi 6E!
I dag indsættes Joe Biden som USA’s 46. præsident, og amerikanerne, verdenen og den frie presse kan lægge et fire år langt mareridt bag sig.
Så meget lyd som muligt fra små kabinetter.