Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Fysiske musikmedier steget 40 procent

Ifølge Discogs er der blevet handlet 12 millioner vinylplader i 2020. Det er 40 procent mere end i 2019! CD-salget er øget tilsvarende.

Skrevet af / 20/02/2021 - 13:40
Fysiske musikmedier steget 40 procent

Ingen, der regelmæssigt køber og sælger fysiske plader på nettet, kommer uden om handelsplatformen Discogs. Stedet, hvor alle og enhver både kan købe og sælge musik, og det er også det sted, man går hen, hvis man vil have en idé om værdien af de plader, man har i sin samling.

I corona-året 2020 oplevede websitet en kraftig stigning i salget af fysiske musikformater. Mest populært var vinyl, hvor 11,96 millioner plader skiftede hænder gennem Discogs. Det er en stigning på hele 40,75 procent i forhold til året før. Hele rapporten kan du læse her.

Læs også Er LP’en fremtidens musikmedie? Imens cd'en er på vej ud som musikmedie, er LP-pladen i hastig fremgang. Salget af vinylskiver er således mere end syvdoblet siden 2008.

CD-salget er også steget

Måske mere overraskende er det, at CD-salget også steg næsten tilsvarende. Næsten 3,5 millioner CD’er blev handlet, hvilket er en stigning på 37 procent i forhold til året før. Og hvis du troede, at kassettebåndet var dødt, skal du bare vide, at der blev solgt næsten 300.000 af dem sidste år.

Hvad det samlede salg gennem alverdens musikbutikker er, har vi ikke overblik over, men vi ved, at der i USA blev solgt 19,1 millioner vinylplader (LP’er og singler) i 2019 og hele 46,5 millioner CD’er. Årsagen til, at andelen af vinyl i forhold til CD’er er anderledes end hos Discogs, kan være, at det er her, entusiaster går hen for at finde sjældne objekter, og at det i højere grad gælder vinyl end CD’er.

De officielle tal for 2020 for USA og Norden er ikke offentliggjort i skrivende stund.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

Prisbillige hørepropper fra Redmi

Hørepropper: Audio-Technica lover creme til øregangene

Hovedtelefoner afkoder din hjerne

0
Scroll to Top