Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Siri husker dig i to år

Apple har svaret på kritik af firmaets håndtering af personlige data og afslører blandt andet, hvor længe den intelligente stemmestyringsfunktion, Siri, husker, hvad du siger.

Skrevet af / 19/04/2013 - 17:06
Siri husker dig i to år

Siri blev lanceret i 2011 sammen med iPhone 4S, og dermed har den intelligente stemmestyringsfunktion snart eksisteret i to år. Og præcis så længe husker tjenesten – der jo ikke afvikles lokalt på din iPhone eller iPad, men derimod via internettet på store servere hos Apple – hvad du har sagt til den.

Læs også: Siri kommer snart på dansk

Siri kan ikke skelne mellem stemmer, men alligevel gemmes datafiler med brugernes stemmer for at Siri generelt kan blive bedre til talegenkendelse, og angiveligt gemmer tjenesten også dine søgninger samt diverse data, som du ellers har liggende lokalt på din telefon – eksempelvis din adressebog. Det skriver 9to5mac.com.

Læs også: Siri elsker robotter

Alle data er dog anonymiseret på Apples servere, skriver webstedet. Hver eneste bruger tildeles således et tilfældigt nummer, og det er dette nummer – ikke dit Apple-ID eller din emailadresse – som bruges til at identificere dig i Siri-systemet.

siri

Efter kritik fra teknologi-magasinet Wired af flere unøjagtigheder i Apples forretningsbetingelser for Siri, har Apple nu valgt at præcisere, hvor længe Siri-serverne opbevarer data om brugerne. Og det er altså to år, hvorefter dine data bliver slettet, fortæller Apple-talsperson Trudy Muller til Wired.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top