Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iPad med 128 GB

Forskellige indikatorer har affødt et troværdigt rygte om, at Apple er på trapperne med en iPad med 128 GB lager.

Skrevet af / 29/01/2013 - 15:00
iPad med 128 GB

Der er ikke tale om en ny generation, men derimod blot endnu en model i den nyeste serie, som Apple kalder “fjerde generation iPad med retina-skærm” – og som vi andre for nemheds skyld kalder iPad 4! Den nye model får altså med 128 GB lager, kommer både i en ren Wi-Fi-version og i en version med både Wi-Fi og 4G/LTE, og den vil også kunne fås i både sort og hvid.

Rygterne om en ny iPad med mere hukommelse er blandt andet bragt til torvs af udviklere, som har bemærket kode i beta-versionen af iOS 6.1, som indikerer eksistensen af en iOS-enhed med 128 GB lager. Og i Apples nyeste iTunes, version 11, skulle der også være referencer til en enhed med 128 GB.

Der er så kommet kød på rygterne efter, at 9to5mac.com har fortalt, at en stor forhandler i USA har modtaget nye såkaldte SKU-koder. SKU betyder Stock Keeping Unit – og er et slags varenummer – og de nye koder referer altså til en ny iPad, som har fået beskrivelsen ”Ultimate”.

Da de eksisterende iPad-størrelser – 16, 32 og 64 GB – i SKU-systemet kendes under betegnelserne ”Good”, ”Better” og ”Best”, er det meget nærliggende at gå ud fra, at den nye ”Ultimate”-model får mere hukommelse. Og vi tager så springet og gætter på, at det nok bliver 128 GB i alt.

OPDATERING 29/1:

Apple har for få timer siden netop bekræftet lanceringen af iPad 4 med 128 GB lager.

I pressemeddelelsen skriver Apple blandt andet om pris og tilgængelighed:

“De nye 128 GB versioner af fjerde generation af iPad vil kunne fås fra tirsdag den 5. februar i sort og hvid til en vejledende udsalgspris på DKK 6.099 (4.879,20 ex. moms) for iPad med Wi-Fi og DKK 7.099 (5.679,20 ex. moms) for iPad med Wi-Fi + Cellular. Alle versioner af iPad med 128 GB vil blive solgt via Apple Online Store (www.apple.com/dk), og udvalgte autoriserede Apple-forhandlere.”

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Apple i shitstorm: Undskylder nu for brutal reklame

Nokia 3210 er tilbage!

Klogere og stærkere - samme kamera

iPad Pro får to OLED-paneler

Ny iPad Air fås i to størrelser

Nothings designkonkurrence er afsluttet

Sov du over dig i morges? Apple indrømmer, at det var deres skyld!

Tag en digital detox med Nokias nye dumme mobiler

Her er HMD's egne mobiler

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Lyd & Billede
Scroll to Top