Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Google Maps er tilbage

Med opdateringen til iOS 6 forsvandt Google Maps fra iPad og iPhone til fordel for Apples eget kort. Men nu er Google klar med sin egen kort-app til iOS.

Skrevet af / 13/12/2012 - 14:50
Google Maps er tilbage

Apple Maps har været lidt af en skandale. Så meget, faktisk, at topchef Tim Cook måtte skrive et officielt brev til Apples kunder, hvori han tog det usædvanlige skridt at opfordre brugerne til at benytte sig af andre kort-tjenester såsom Bing, MapQuest og Waze, mens Apple arbejdede på at få sit eget kort til at virke.

Og nu kan han så tilføje Google Maps – den kort-app som Apple smed ud af iOS til fordel for Apple Maps – til listen. Google er klar med sin egen kort-app til iOS, og den er tilmed bedre og har flere funktioner end den version, som tidligere var en del af iOS.

Alle de kendte funktioner som søgning og Street View er tilbage, og dertil kommer, at den nye iOS-version af Google Maps nu også inkluderer ægte bilnavigation og en helt ny brugerflade. At bilnavigation nu er en del af Google Maps til iOS må siges at være ironisk, da det netop var fordi, Google angiveligt ikke ville levere denne funktionalitet til den gamle iOS-version, at Google Maps røg ud til fordel for Apple Maps i første omgang!

Den nye iOS-version af Google Maps kan køre både på iPhone og iPad, men en særlig optimeret iPad-version skulle være på vej.

Google Maps til iOS kan hentes i iTunes.

Kilde: Google

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top