TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Amazon viser film på iPad

Instant Video er en ny on-demand streaming app til iPad. Bag app'en står Amazon, som vil tilbyde iPad-ejere samme service og indhold som brugere af Amazons egen Kindle Fire tablet.

Af / 02/08/2012 - 12:20
Amazon viser film på iPad

Nu behøver du ikke længere at bruge iTunes til at leje eller købe film lovligt til din iPad. I stedet kan du kaste dig over Amazons nye Instant Video app, som netop er blevet lanceret i App Store. Vel at mærke kun hvis du bor eller bruger din iPad i USA.

Instant Video giver din iPad adgang til præcis det samme indhold som Amazons egen billige tablet-computer, Kindle Fire, der desværre også har et yderst begrænset udbud uden for USA. Ikke desto mindre kan nyheden på sigt blive interessant for os i Europa, da flere amerikanske on-demand tjenester, heriblandt iTunes og Netflix, enten allerede er eller er på vej til at blive udrullet i de europæiske lande.

Kindle Fire, og nu altså også iPad via Instant Video, giver Amazon-brugere adgang til at købe eller leje film, tv-udsendelser og serier på Amazons hjemmeside, og er du Amazon Prime-bruger har du adgang til yderligere 20.000 titler. Film du har købt eller lejet kan enten downloades til din tablet-computer eller streames, mens titlerne fra Prime videobiblioteket kun kan streames.Skærmbillede 2012 08 02 kl. 14.17.23App’en til iPad er nødt til at respektere Apples regel, der forbyder in-app køb af indhold med mindre Apple får 30% af omsætningen i gebyr. Det vil Amazon ikke betale, så vil du købe eller leje en film direkte fra din iPad, bliver du sendt ud af app’en og over i Safari, hvor du så kan handle løs, så længe tålmodigheden eller pengepungen rækker.

Instant Video understøtter AirPlay, men kan kun streame lyden til en AirPlay-højttaler. Der er ingen kompatibilitet med Apple TV, så dit video-indhold kan du ikke vise på fladskærmen via AirPlay. Til gengæld understøtter app’en Amazon Whispersync, som gemmer, hvor langt du er nået i en given film, så du kan fortsætte fra præcis samme sted på en anden enhed.

Selvom Instant Video primært er en streaming-tjeneste, så virker den kun med Wi-Fi og ikke med 4G/LTE, som jo ellers er et af de helt store salgsargumenter for iPad’en i USA. Desuden har Amazon blokeret app’en for brugere, der har jailbreaket deres iPad.

Annonce

Kilder: Amazon, The Verge

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Med Gemini under hjelmen bliver iPhone en Android-klon

Har du fået en mail om dit Instagram-password? Ignorer den!

Motorola lover syv års opdateringer til ny topmodel, der koster under 8.000 kroner

OnePlus lancerer gaming-mobil

Mislyde fra iPhone 17 Pro

Tvungen opgradering til iOS 26

Nu kan du caste Apple TV fra Android-mobilen til dit TV

iPhone 18 kommer i foldbar udgave, og nogle modeller lanceres først i 2027

Ny OnePlus-mobil lover to dages batteritid

Overvejer du at skifte fra iPhone til Android? Snart bliver det så let som ingenting

Turkis Nothing Phone (3a) Community Edition i 90'er-stil er designet af fans

Europæisk smartphone udfordrer Apple og Google: Jolla Phone udsolgt på 48 timer