IFA 2015

Nu starter IFA 2015-udstillingen, der viser os fremtidens produkter, som du kan købe allerede i morgen.
forfatter

IFA er Europas største elektronikmesse med over 240.000 besøgende og mere end 1.500 udstillere fordelt på over 150.000 kvadratmeter i de store messehaller i Berlin.

IFA, en forkortelse af “Internationale Funk Ausstellung”, har eksisteret i 90 år, og i år er det den 55. i rækken. Vi rapporterer direkte fra showet hver dag fra onsdag den 2. september.

Messen, som i år varer seks dage fra 4. september, plejer at være en klar vejviser for de produkter, der kan forventes i butikkerne dette efterår.

I år er vi helt sikre på, at vi vil se en bred vifte 4K-fjernsyn i mange forskellige størrelser, og måske bliver det i år, OLED-skærme med 4K får et gennembrud. En ting er sikkert, nemlig at 4K-apparater er blevet billigere og bedre, og der vil komme meget mere indhold til 4K-tv.

Miss-IFA-de-2

Alle de store tv-producenter, Samsung, Sony, Philips, LG og Panasonic, vil præsentere sine nye tv-modeller i de kommende dage. Men vi forventer også at se flere Blu-ray-afspillere med 4K – eller Ultra HD. Modeller, som du rent faktisk kan købe i butikkerne dette efterår.

IFA handler kun i mindre grad om fotografering, men vi forventer stadig at finde flere kameraer med 4K-video der, for 4K bliver en fuld realitet i systemkameraer til efteråret og næste år.

Annonce

Hjemmebio har i de seneste år handlet meget om soundbars og lydsokler, og det kommer det også til at gøre denne gang. Men nu bliver de andet og mere end bare højttalere til tv’et. De får flere forbindelser, og er trådløse, så du kan streame musik. Og måske vil vi se Dolby Atmos for første gang i en soundbar eller en lydsokkel.

Hi-Fi har altid været en stor del af IFA. I de senere år har vi set en bevægelse væk fra separate komponenter og over til trådløse højttalere, hovedtelefoner og anlæg. Det kommer vi også til at se i år.

Trådløs lyd vokser med enorm hastighed, og snart vil selv kaffetragten være en streamingenhed.

En tendens, som vi kommer til at se mere til, er Hi-Res – eller højtopløst lyd. Medieafspillere, hovedtelefoner og trådløse systemer og højttalere kommer i stigende grad til at understøtte Hi-Res, hvilket potentielt vil kunne give dig en bedre lyd, end Spotify leverer.

Med Sony, Samsung og LG til stede er det naturligt, at der lanceres nye mobiler og tabletter, men ikke i nogen stor skala. Som regel handler det om en ny topmodel. Den store syndflod af mobiler kommer først til Mobile World Congress i februar 2016.

Wearables som armbånd og smart-ure får sin naturlige plads på IFA, teknologien er endnu kun på kravlestadiet, så vi forventer ikke nogen sensationel nyhed nu.

Lyd & Billedes redaktion er til stede på IFA 2015 og rapporter dagligt fra messen fra den 2. september.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Annonce
Annonce

Læs også