IFA 2015

Med sit nye smart-ur cementerer den koreanske elektronikgigant en vigtig beslutning. Android Wear er dømt ude.
forfatter

Samsung Gear S2 blev allerede så småt lanceret en uge før IFA-messen og er opfølger til sidste års Gear S, som både var smart og hurtigt, men også lidt af en firkantet kolos.

Gear S2 er ligesom forgængeren baseret på operativsystemet Tizen, og Samsung cementerer dermed tilsyneladende en beslutning om at holde sig væk fra Googles Android Wear-platform, selvom Samsung jo på mobil-fronten nok er verdens største producent af Android-baserede smartphones.

Men udover operativsystemet har Samsung Gear S2 ikke meget til fælles med forgængeren. Hele brugerfladen har fået et overhaling, og hvor Gear S mest af alt lignede noget helten fra en 80’er science fiction-film ville bære på armen, så er Gear S2 først og fremmest et ur, som man kan bære på armen i fuld offentlighed, uden det bliver pinligt.

Udover Gear S2 var Galaxy S6 edge+ Samsungs anden store mobil-nyhed på IFA 2015. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede
Udover Gear S2 var Galaxy S6 edge+ Samsungs anden store mobil-nyhed på IFA 2015. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede

Gear S2 har en bevægelig ring rundt om urskiven og en hjem- og tilbageknap, der giver brugeren en præcis og nem kontrol over grænsefladen. Med uret kan man modtage notifikationer og sende beskeder direkte fra armen, følge sine træningsmål med 24-timers aktivitetslog og meget mere. Når uret rammer butikkerne vil der i den dedikerede App Store være et par tusinde apps, der er tilpasset til den runde brugerflade.

Gear S2 Classic er den dyre udgave af Samsungs nye smart-ur. Kommer i oktober til 2.999 kroner. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede
Gear S2 Classic er den dyre udgave af Samsungs nye smart-ur. Kommer i oktober til 2.999 kroner. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede

Uret har et kompakt design med en tykkelse på 11,4 mm og en 1,2” rund S-AMOLED-skærm (opløsningen er 360 x 360 pixel). Indvendig gemmer sig en 1-GHz dual core-processor, mens batterilevetiden skal være på to til tre døgn, oplyser Samsung. Tizen-uret virker kun sammen med Android-mobiler, mens iPhone ikke understøttes.

Gear S2 er også udstyret med NFC, hvilket muliggør funktioner som mobilbetaling, når og hvis Samsung Pay kommer på vores breddegrader på et senere tidspunkt.

Sportsmodellen, der bare hedder Gear S2, kommer ligeledes i oktober, men til en pris på 2.599 kroner. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede
Sportsmodellen, der bare hedder Gear S2, kommer ligeledes i oktober, men til en pris på 2.599 kroner. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede

Gear S2 kommer i to versioner: Gear S2 classic med sort urskive og læderrem. Og så Gear S2 skabt til den aktive type, der vil have et mere sporty og minimalistisk design. Urremmene måler 22 mm og kan således udskiftes med alle slags standard-urremme, som man kan købe hos urmageren.

Annonce

Gear S2 lanceres til oktober til en vejledende udsalgspris på 2.599 kroner, mens Classic-modellen kommer til at koste 2.999 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.
Annonce
Annonce

Læs også