Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny generation af trådløse hørepropper fra Huawei

FreeBuds-familien udvides med Pro 2

Skrevet af / 08/08/2022 - 19:04
Ny generation af trådløse hørepropper fra Huawei

I samarbejde med franske Devialet præsenterer Huawei nu en efterfølger til FreeBuds Pro – nemlig FreeBuds Pro 2, som siges at tage lytteoplevelsen til nye højder. Hørepropperne er designet til at passe til alle, uanset om du er en kræsen audiofil eller en mere tilgivende hverdagslytter.

Med FreeBuds Pro 2 kan du automatisk justere lyden alt efter formen på øregangen, hvordan du bruger hovedtelefonerne og lydstyrken i realtid. Alt for at opnå en mere personlig lydoplevelse.

Takket være lydkodningsteknologien LDAC er lydoplevelsen yderligere optimeret, så brugeren får ultrahøjopløst lyd. FreeBuds Pro 2 er certificeret i henhold til HWA og Hi-Res Audio Wireless.

Huawei FreeBuds Pro 2
Det sorte alternativ fra forgængeren er udgået og i stedet erstattet af den elegante Silver Blue. (Foto: Huawei)

For at skabe lette og præcise diskanter og overtoner bruges en flad UHF-membran, hvilket ifølge Huawei skulle være første gang i et par hørepropper. Derudover har høretelefonerne et dynamisk driverelement med fire magneter til mellemtonen og lavere frekvenser for en mere kraftfuld bas. Resultatet er blevet et frekvensområde fra 14 Hz til 48 kHz.

FreeBuds Pro 2 har en flydende forbindelse med to enheder, så man kan automatisk kan skifte mellem dem. De dobbelte tilslutningsfunktioner bør fungere med enheder til alle formål, inklusive tablets og computere. Uanset om enheden er baseret på HarmonyOS, Android, iOS eller Windows, skal det være nemt at tilslutte hørepropperne.

Støjreduktion

Huawei FreeBuds Pro 2 skulle være i stand til at identificere lydmiljøet og vælge den rigtige støjreduktionstilstand for den bedste lytteoplevelse. Her bruges Triple Mic ANC-systemet, som angiveligt øger den gennemsnitlige ANC-dybde (Active Noise Cancelling) med 15 procent sammenlignet med forgængeren. Ikke engang støjende flymotorer skulle kunne forstyrre musikoplevelsen og roen.

I pressemeddelelsen skriver Huawei også, at dens støjreduktionsteknologi til opkald, Pure Voice, muliggør klare opkald ved præcist at fange menneskestemmer og samtidig forbedre støjreduktionen, uanset hvor du er.

Batteritid

Batteritiden er øget med 30 minutter i forhold til forgængeren og er nu op til 4 timer med ANC og forlænges til i alt 18 timer med opladningsetuiet.

Uden ANC kan du lytte i 6,5 timer og op til 30 timer med etuiet. FreeBuds Pro 2 understøtter også omvendt opladning af coveret med både telefon og tablet.

Pris og tilgængelighed

Huawei FreeBuds Pro 2 er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris på knap 1.500 kroner.

Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

Prisbillige hørepropper fra Redmi

Hørepropper: Audio-Technica lover creme til øregangene

Hovedtelefoner afkoder din hjerne

0
Scroll to Top