Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Lovende lyd fra Beyerdynamic

Beyerdynamic Free Byrd er utroligt nok deres første helt trådløse hørepropper.

Skrevet af / 11/07/2022 - 14:29
Lovende lyd fra Beyerdynamic

Jeg måtte dobbelttjekke, om det virkelig kunne passe, at Beyerdynamic ikke har lavet trådløse hørepropper før Free Byrd. Det stemte. Utroligt nok. Det vil sige, de har lavet trådløse hørepropper tidligere, men med ledning mellem propperne. Altså ikke ægte trådløse hørepropper.

Det er Free Byrd til gengæld, og der er en grund til, at vi ser frem til at teste dem. Normalt når vi tester noget fra Beyerdynamic, bliver vi ofte begejstrede over lydkvaliteten, som altid holder et højt niveau. Derfor er der al mulig grund til også at have visse forventninger til lyden fra Free Byrd.

beyerdynamic Free BYRD tableview grey 1920x1920 2
Beyerdynamic Free BYRD grey

De kombinerer aktiv støjreduktion med medhør, 11 timers batteritid og Bluetooth 5.2 med IPX4 vandtæthed. De understøtter også Alexa og Google Fast Pair på Android-mobiler, og sandsynligvis også Siris stemmestyring.

Beyerdynamic siger desuden, at Free Byrd understøtter aptX Adaptive og AAC-filer, og to mikrofoner på hver høreprop skal give klar tale i telefonsamtaler.

Lydkalibreringssystem

beyerdynamic Free BYRD earbuds group shot 1920x1920 3
Beyerdynamic Free BYRD

Etuiets indbyggede batteri giver op til 30 timers batteritid, og det kan lades med induktionsladning på en ladeplade. 10 minutters ladning skulle give op til 70 minutter med musik.

Der findes en MIY-app til hørepropperne, hvor man kan tilpasse lyden til sine egne ører med Mosayc og selv justere balancen med en equalizer i app’en. Mosayc starter en 2 minutters test, som man lagrer resultatet af, hvorefter man bruger det som sin foretrukne lydprofil.

 

beyerdynamic Free BYRD earbuds front view black 1920x1920 4
Beyerdynamic Free BYRD

Free Byrd leveres med i alt otte par hørepropper, tre af dem er formbare skumpropper. Der medfølger også et USB-kabel til opladning af propperne og etuiet.

Prisen er angivet til 229 euro, altså ca. 1700 kroner.

Top 10 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Musik er vigtigt hele året, men specielt om sommeren er hovedtelefoner et must. Her er vores favoritter med støjreduktion.

Læs mere
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top