TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

Helt trådløse hørepropper fra Sennheiser

Momentum True Wireless lukker lyden af omgivelserne ind, når du har brug for det, så du kan have dem i ørerne hele tiden.

forfatter
Publiceret 01/09/2018 - 18:34

Noget af det fine ved hørepropper er, at de blokerer støj udefra effektivt uden behov for aktiv støjreduktion. Ulempen er, at du må tage ud propperne ud, hver gang nogen prøver at sige noget til dig.

Det har Sennheiser løsningen på i form af de helt trådløse hørepropper Momentum True Wireless. Med funktionen Transparent Hearing fanger talemikrofonen lyd udefra og sender den i ørerne, så man kan høre omgivelserne. Smart!

Desuden loves vi fremragende lydkvalitet, og hovedtelefonerne understøtter både aptX og AAC lyd-codecs for at give bedre trådløs lyd over Bluetooth.

En ulempe ved helt trådløse hørepropper – hvor ikke så meget som en nakkerem binder dem sammen – er, at de har begrænset batteritid. Det skyldes, at de ud over at få musikken trådløst fra telefonen også hele tiden skal synkroniseres aktivt med hinanden for at give et optimalt stereoperspektiv. Sådan en forbindelse tærer på batteriet, og Momentum True Wireless har derfor også en begrænset batterilevetid på fire timers kontinuerlig brug.

(Foto: Sennheiser)

Et kompakt lomme-etui rummer hørepropperne, når de ikke er i brug, og så lades de op samtidig. Etuiet har strøm nok til to ekstra opladninger, hvilket giver i alt 12 timers batterilevetid.

Prisen er sat til 300 euro, altså ca. 2.200 kroner, når de lanceres midt i november.

da-dk.sennheiser.com

 

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Billig USB-DAC fra Creative Sound Blaster X1 er en kompakt og tegnebogsvenlig USB-DAC til computeren.
Fantastisk lyd fra B&W Px7 S2 er slet og ret et sæt hovedtelefoner med fantastisk vellyd, som endda har støjreduktion.
Sjælefred til spotpris Creative Zen Hybrid ser langt dyrere ud, end de i virkeligheden er. Og sådan lyder de også.
Stjernestøv fra Sennheiser Efter tre år har Sennheiser endelig opdateret sine trådløse Momentum-hovedtelefoner. Og Momentum 4 Wireless skuffer ikke.
LG lancerer nye hørepropper LG’s nye TONE Free hørepropper sidder som støbt, og de lover store lydoplevelser med bl.a. Dolby Atmos og støjreduktion
Familieforøgelse i FreeBuds-familien FreeBuds-familien udvides med Pro 2
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend