Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Audeze MM-100: Ny hovedtelefon til de professionelle

Audeze lover at MM-100 har meget af den samme kvalitet som de professionelle hovedtelefoner MM-500, til en langt mere overkommelig pris.

Skrevet af / 11/04/2023 - 23:00
Audeze MM-100: Ny hovedtelefon til de professionelle

Ikke længe efter at Audeze udgav deres professionelle hovedtelefoner MM-500, lavet i samarbejde med lydteknikeren Manny Marroquin (deraf MM i navnet), er den amerikanske producent klar med en ny, mere prisbillig model. Nemlig MM-100.

Audeze-MM-100-Side-White-IMG_0320-1 copy
Foto: Audeze

MM-500 gik ikke upåagtede hen. Selv faldt jeg hovedkulds for dem, da jeg testede dem i januar, for udover at de lyder neutralt og detaljert nok til at fungere som værktøj for lydteknikere, så har de en så forførerisk lydkvalitet over sig, at jeg bare blev siddende, og lyttede og lyttede. Og lyttede. I basregistret lader de til at overgå topmodellen LCD-5, og trods deres vægt på næsten 500 gram, forblev de komfortable under længere tids brug.

MM-500 er så også noget dyrere end de allerfleste kan eller vil betale, og nu ser Audeze deres snit til at tilbyde lydteknikere en budgetudgave. De nye hovedtelefoner MM-100 opfylder dette behov.

Også MM-100 er lavet i samarbejde med Manny Marroquin, så det vil være nærliggende at antage, at lydbalancen sikkert er nogenlunde den samme.

Læs også En drøm til både lydstudie og nydelse MM-500 er udviklet af og for studieteknikere, for at afsløre hele substansen i en optagelse. Noget som også giver ren nydelse til "almindelige mennesker".

Planmagnetiske hovedtelefoner

Audeze laver kun planmagnetiske hovedtelefoner, og MM-100 er ingen undtagelse. Dette kræver en meget større membranoverflade end i dynamiske ørekopper, og i MM-100 bruger Audeze de samme drivere som i MM-500, med en 90 mm membran.

Vægten er reduceret til 375 gram, et stykke ned fra 495 gram i MM-500. Disse er derfor blandt de allerletteste hovedtelefoner fra Audeze.

Audeze-MM-100-In-The-Box-Black-BK-IMG_0408-1 copy
Foto: Audeze

Testet af professionelle

Audeze hævder, at MM-100 er blevet testet af adskillige topkunstnere sammen med Manny Marroquin i Larrabee Studios i Hollywood. Med høj nøjagtighed gennem hele frekvensområdet, for at give stabile resultater, som kunstnere og teknikere kan stole på.

Magneterne i driverne skulle give høj klarhed med “klasseførende lav forvrængning”, og samtidig gøre hovedtelefonerne nemme at drive.

Rammen er lavet af en legering af magnesium og aluminium, som giver høj stivhed og lav vægt, mens ørekopperne og hovedbøjlen er fyldt med gel, som giver høj komfort.

Læs også Audezes dyreste er blandt de bedste vi har hørt LCD-5 er mindre og meget lettere end nogen af de andre hovedtelefoner i serien. Men sikke en lyd!

Ørekopperne kan drejes ind og gøres flade, hvilket gør dem nemmere at tage med ud og rejse.

Audeze-MM-100-3Q-White-BK-IMG_0275-1 copy
Foto: Audeze

Ny standard indenfor ydelse?

– Jeg er så glad for at gøre lyd i studiekvalitet tilgængelig for et bredere publikum, sagde Manny Marroquin ifølge pressemeddelelsen. – Alle, der arbejder med lyd, har brug for en hovedtelefon, de kan stole på, i eller uden for studiet, tilføjede han.

Målet med MM-100 er at sætte en ny standard inden for hovedtelefoners ydeevne for et bredere publikum. Vi på redaktionen er også meget begejstrede for denne model. Hvis MM-100 formår at give et godt touch af, hvad MM-500 leverer, så kan dette godt gå hen og blive modellen, som alle andre bliver målt op imod.

Audeze-MM-100-Solo-Hero-Black-BK-IMG_0427-1 copy
Foto: Audeze

Audeze MM-100: Pris og tilgængelighed

Audeze MM-100 kommer i handlen i maj, og prisen i USA er sat til 399 dollars. Vi vender tilbage med yderligere oplysninger, og vi har selvsagt allerede bestilt hovedtelefonerne til testning.

Mere info: audeze.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

1 kommentar til “Audeze MM-100: Ny hovedtelefon til de professionelle”

  1. Kære Lyd og Billede.

    Rigtig god anmeldelse.
    Jeg vil erhvere mig et sæt når de sælges i Danmark.

    Kan man spørger jer, hvad i mener de ville kunne fungerer til almindelig gaming/streaming mv. til et PC setup, hvor der bruges en DAC enhed selvfølgelig.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top