Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Toppen af hjemmebio fra Marantz?

Marantz AV10 og AMP 10 er et gedigent forstærkersæt til hjemmebiografen. Billigt er det ikke, men vi vil tro, at du bliver rig på oplevelser ...

Skrevet af / 20/02/2023 - 13:16
Toppen af hjemmebio fra Marantz?

Vi har faktisk tidligere nævnt forstærkersættet fra Marantz, som består af processoren AV 10 og effektforstærkeren AMP 10. De blev nemlig officielt annonceret sidste efterår sammen med en række nye Cinema-forstærkere og -receivere med et helt nyt udseende. Smukt, hvis du spørger os!

Nyheden denne gang er, at forstærkersættet nu endelig kan købes, og vi har et sæt på vej ind til test!

Marantz_av10_StudioL_02
Marantz AV 10 processerer hele 15 lydkanaler plus fire subwoofere. (Foto: Marantz)

Marantz AMP 10: Processor med 15 kanaler

Processoren AMP 10 har syv HDMI-indgange, som alle understøtter 8K-video.

På lydsiden har den 15.4 kanalers processering, hvor 4-tallet står for antal subwoofere, som kan kalibreres og justeres individuelt. De 15 kanaler kan konfigureres, som du ønsker; har du behov for flest mulige høyttalere i loftet, så er det maksimale antal seks, så har du ni kanaler tilbage til at drive højttalerne, som er placeret rundt i rummet i ørehøjde (9.1.6-konfiguration).

Ønsker du af en eller anden grund endnu flere højttalere på gulvet, kan du have op til elleve højttalere der og i stedet reducere til fire lofthøjttalere (11.1.4). Fleksibelt, med andre ord.

Læs også Marantz Cinema: Friskere udseende - heftigere lyd? Marantz Cinema-serien består af nye, integrerede surround-forstærkere, samt separat processor og 16-kanals effektforstærker - og med et udseende, man bestemt ikke har lyst til at gemme væk.

Avancerede kredse

En seriøs processor har brug for seriøs digital behandling. For at konvertere så mange som 19 kanaler samtidig skal alle DAC’er være perfekt synkroniseret med en meget nøjagtig clockgenerator. Til dette formål bruger AV 10 en meget præcis kvartskrystal og anvender en lille bufferhukommelse, hvor eventuelle faseforskydninger korrigeres, inden signalet sendes videre.

De nyeste HDAM-SA3 transistorkredse skal give endnu lavere støjgulv end tidligere, og antallet af transistorer er mere end fordoblet siden forgængeren.

Du kan vælge mellem å bruge balancerede XLR-udgange eller almindelige ubalancerede RCA.

Marantz AV10 Interior
Foto: Marantz

Omsluttende lydformater

Marantz AV 10 understøtter selvsagt Dolby Atmos, men også DTS:X. I den henseende er den også IMAX Enhanced-kompatibel. Dette er vel mer en særligt ‘digital handshake’ end et format, sådan at forstå at hvis filmen, du skal se, er kodet med IMAX Enhanced vil du automatisk få DTS:X-lyd, og receiveren slår også al billedprocessering fra. Vi har ikke helt afgjort, om IMAX Enhanced er en gimmick, eller om det faktisk er smart at have. Nogen nødvendighed er det i hvert fald ikke.

Har du musikudgivelser med det endnu mærkeligere, men rigtig gode, Auro 3D-lydformat (filmudgivelser findes vel nærmest ikke), så understøtter processoren også det.

Til daglig musiklytning har AV 10 mulighed for streaming, bl.a. med multirumsystemet HEOS, som kan afspille trådløst til andre kompatible netværksprodukter i hele huset. Men også AirPlay 2, Bluetooth og Spotify Connect understøttes.

Marantz AV10 Sub out
Alle kanalene kan kjøres balansert, til og med alle fire subwoofere. Foto: Marantz

Rumkorrektion

AV 10 har Audyssey MultEQ XT32 rumkorrektion, som fungerer fint. Ønsker du derimod den meget heftigere Dirac Live-korrektion, som virkelig giver store muligheder for at tilpasse lyden til rummet, kan en licens købes til dette. Bemærk, at du i så fald skal bruge en separat målemikrofon til dette. For eksempel miniDSP UMIK-1.

Marantz AMP 10: Massiv effekt til 16 højttalere

AMP 10 er en 16 x 200 watt effektforstærker, målt med to kanaler drevet samtidig. Dette er opgivet til at kunne fordobles til 400 watt i 4 ohm. Marantz mener selv, at AMP 10 er deres “mest avancerede og opløste forstærker” hidtil.

De 16 kanaler kan bruges individuelt eller parres til bi-amping, så hver højttaler får to kanaler, med total separation mellem høje og lave frekvenser. Alternativt kan forstærkerne brokobles, hvis du i stedet har behov for mere kraft til hver hver højttaler.

Marantz_AMP10_AV10_Studio_002
Foto: Marantz

Marantz AV 10 og AMP 10: Tilgængelighed og priser

Forstærkersættet AV 10 og AMP 10 kan købes nu, og prisen er 52.000 kroner – pr. styk!

Mere info: marantz.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

0
Lyd & Billede
Scroll to Top