Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Bravia Theatre: Sony lancerer nye soundbars og højttalere

Sony introducerer en spritny serie med BRAVIA Theatre hjemmebiograf-produkter.

Skrevet af / 17/04/2024 - 18:00
Bravia Theatre: Sony lancerer nye soundbars og højttalere

Hvis du er fast læser af Lyd & Billede, har du sikkert bemærket, at Sony netop har lanceret sine nye TV-modeller for 2024. Men eftersom lyden er det halve af oplevelsen, skulle det da bare mangle, at Sonys soundbars også får nogle kærkomne opdateringer.

Her går tæppet op for BRAVIA Theatre Bar 9, BRAVIA Theatre Bar 8 og surroundhøjttalerne BRAVIA Theatre Quad!

Læs også Her er Sonys nye TV-modeller for 2024 Sony inviterede os til englenes by for at afsløre sine nye TV-modeller.

Sony BRAVIA Theatre

Kendere af Sony vil vide, at BRAVIA-navnet normalt er forbeholdt producentens TV’er. Men i år har Sony valgt at samle en række nye TV- og lydprodukter under navnet BRAVIA Theatre. Målet er at tilbyde en komplet løsning til entusiaster, der søger den ultimative hjemmebiografoplevelse.

Og her er Sony i en gunstig position, da de kan trække på deres erfaringer fra den professionelle del af filmbranchen – herunder lyd i post-produktion – når de skal udvikle nye lydprodukter til hjemmebrug.

Det var i hvert fald den historie, Sony var ivrige efter at formidle, da vi for nylig besøgte Sony Pictures Studios i Los Angeles for at se og høre de nye Bravia Theatre-produkter. Vi kom med “bag kulisserne” og lærte lidt om, hvordan lydeffekter og stemmer lægges på i post-produktionen. Vi fik også en imponerende demonstration af Sony Pictures’ egen Dolby Atmos-biograf, og det var næsten hele turen værd!

Sonys soundbars og højttalere er væsentligt mere kompakte end biografsystemet – heldigvis! Lyttemiljøet i en almindelig stue giver også helt andre udfordringer end i en biograf, hvor alt er nøje udformet med kontrolleret akustik og snesevis af højttalere placeret rundt omkring med millimeterpræcision. Men ingeniørerne fortæller, at de har lagt masser af tid og kræfter i at gøre lydgengivelsen fra Home Audio-produkterne så autentisk og tæt på biografoplevelsen som muligt.

Sony Pictures har for nylig opgraderet sin egen biograf med Dolby Atmos. Det er noget af det fedeste, vi har hørt. (Foto: Sony)

BRAVIA Theatre Bar 9 og Bar 8: Nye flagskibssoundbars fra Sony

Sony Bravia Theatre Bar 9 i fuld surroundopsætning. (Foto: Sony)

Sony lancerer i år to nye high-end og premium soundbars – BRAVIA Theatre Bar 9 og BRAVIA Theatre Bar 8. Disse to erstatter modellerne HT-A7000 og HT-A5000, som vi har gode erfaringer med fra tidligere tests.

Sony har fokuseret på at gøre de nye soundbars mere kompakte og diskrete udseendemæssigt. Theatre Bar 9 er lige så bred som HT-A7000 (130 cm), men væsentligt lavere og mindre dyb. Størrelsen er dermed reduceret med 36 procent, men der er stadig plads til 13 højttalerenheder indeni. Bar 9 er også iklædt et mere diskret og elegant stofbetræk, hvor forgængeren bød på metalgitter og blank plast.

Lillebror Bar 8 har et lignende design med 11 højttalere og er 30 procent mere kompakt end HT-A5000. Den vil være en naturlig følgesvend til de mindre skærmstørrelser.

Den nye Bravia Theatre-serie bevarer også mange af de funktioner, som vi kender fra tidligere Sony-produkter. Begge soundbars er naturligvis kompatible med populære lydformater som Dolby Atmos og DTS:X, men Sony lægger naturligvis vægt på sin egen lydprocessering.

Først og fremmest er der tale om 360 Spatial Sound Mapping, som genererer flere kunstige “fantomhøjttalere” på steder, hvor der ikke er fysiske højttalere. Tidligere havde man brug for både en soundbar og baghøjttalere for at lave denne mapping – men Bar 9 og Bar 8 klarer det helt af sig selv uden ekstra højttalere.

Lydgengivelsen kan også tilpasses specifikt til lyttepositionen ved hjælp af rumkalibrering – såkaldt Sound Field Optimisation.

Sony-højttalerne har selvfølgelig også Acoustic Center Sync, som gør det muligt for dem at spille sammen med kompatible Bravia TV’er ved at integrere og synkronisere lyden fra centerkanalen mellem højttalerne og TV-skærmen. En anden funktion er Voice Zoom 3, som kan fremhæve dialogen i lydsporet og gøre stemmerne mere tydelige, selv ved lavere lydstyrke.

Overbevisende lyttedemo

Selv om soundbarerne er skrumpet lidt i størrelse, ser det ikke ud til, at lyden har lidt under det, snarere tværtimod. Vi fik en kort demo af den nye flagskibsmodel Bar 9 sammen med de eksisterende baghøjttalere SA-RS5 og subwooferen SA-SW3, som gav indtryk af et meget stort og sammenhængende lydbillede.

Vi lagde især mærke til, at diskantgengivelsen – detaljerne i toppen af frekvensområdet – virker langt mere detaljeret og finopløst end på forgængerne. Når man forbinder de forskellige højttalere, kan man også bruge Sonys nyligt opdaterede BRAVIA Connect-app til at styre det hele.

Vi ser frem til at få de nye soundbars på testbænken – måske kan de udfordre Samsung, Sonos og JBL på hjemmebane i år?

edited selects-3 edited selects
<
>
Bravia Theatre Bar 9 (foran) og forgængeren HT-A7000. (Foto: Sony)

BRAVIA Theatre Quad: Skræddersyet hjemmebiografsystem til de kræsne

Anonymous_UM65_Long_006_AE 21_SP_skeleton_slant-Large
<
>
De nye Quad-højttalere har en ny " X-balanced" højttalerenhed på toppen (Foto: Sony)

Sony havde også en ekstra godbid i ærmet til hjemmebiograf-fans. For ud over de nye soundbars lanceres også surroundhøjttalerne Bravia Theatre Quad. Disse bliver efterfølgerne til det populære HT-A9-system, som har været meget eftertragtet blandt Sony-entusiaster.

Forgængeren var et setup med fire højttalere (plus subwoofer, hvis relevant), som vi testede med gode resultater. Den nye model bruger meget af den samme teknologi, men antallet af højttalerenheder er nu øget fra 12 til 16, og højttalerne har desuden fået en slankere formfaktor. De vil tage sig godt ud, når de hænges fladt på væggen.

Vi fik en sjov demo af Quad-systemet i Sonys lokaler, og af alle de hjemmehøjttalere, vi hørte, var det nok den, der bedst formåede at lukke os inde i “boblen” af omsluttende surroundlyd. Så vi ser især frem til at teste dette system på hjemmebane.

Pris og tilgængelighed

De nye Sony Bravia Theatre soundbars og højttalere kommer til salg i Skandinavien i foråret/sommeren 2024. Her er de priser, Lyd & Billede har fået adgang til:

Bravia Theatre Pris
Bar 9 10.500 kr
Bar 8 7.500 kr
Quad 20.000 kr

Bemærk! Ud over de førnævnte højttalere har Sony også lanceret et nyt neckband med skulderhøjttalere – Bravia U – som du kan læse mere om i artiklen nedenfor:

Læs også Din egen personlige hjemmebio-oplevelse Sonys nye skulderhøjttalere med neckband, Bravia Theatre U, lover en personlig hjemmebio-oplevelse med Dolby Atmos og 360 Spatial Sound.

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

0
Lyd & Billede
Scroll to Top