Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Højttalere fra Steelseries

Vi kender hovedsættene fra Steelseries, men nu slippes lyden fri i rummet med tre højttalere til gaming.

Skrevet af / 25/08/2022 - 11:14
Højttalere fra Steelseries

Danske Steelseries er et kendt mærke, når det gælder udstyr til gaming. Og vi er også vant til lyd fra Steelseries i form af gaming-headsets, som vi har testet adskillige af. Ofte med rigtig godt resultat.

Læs også Trådløs gaming i hi-fi-kvalitet Det er svært at komme i tanke om noget, der kunne gøres bedre i SteelSeries’ topmodel.

Men nu udvider Steelseries med en serie af højttalere til spillebrug. Det sker med højttalersættene Arena 3, Arena 7 og Arena 9. Der er tale om henholdsvis et stereosystem, et 2.1-stereosystem med subwoofer og et 5.1-surroundsystem.

arena 9 hero
Steelseries Arena 9. (Foto: Steelseries)

For Arena 7 og Arena 9 er fronthøjttalerne de samme, nemlig kompakte tovejshøjttalere med 4″ bas/mellemtone med fibermembran og en diskant med silkedome. Subwooferen er udstyret med en 6,5″ nedadvendt basenhed. I Arena 9-systemet bruges yderligere to af de samme tovejshøjttalere til bagkanalerne, samt en centerhøjttaler.

I det billigere Arena 3-system er højttalerne kun udstyret med én 4″ enhed, og på diskantenhedens plads ser der ud til i stedet at være en basrefleksport.

arena 3 tech drivers wide
Steelseries Arena 3. (Foto: Steelseries)

Der nævnes intet i pressematerialet om indbygget forstærkeffekt, frekvensområde og maksimalt lydtryk, men vi får i det mindst at vide, at lyden kan styres og tilpasses med Sonar Audio-programmet.

Pris og tilgængelighed

Højtalerne kan købes nu. Prisen er 1.149 kroner for Steelseries Arena 3, mens Arena 7 koster 2.499 kroner og Arena 9 koster 4.499 kroner.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Masser af nye gaming-skærme

De bedste spil i 2024 (hidtil)

IKEA: Gadestil til gamere

Razers nye samarbejde tager kunderne med bukserne nede

Gaming-flagskibe fra LG

Sådan bliver PS5 Pro

Streaming og teamsnak i farver

PS5-opdatering rulles ud nu

Spil PS5 i Sonys Afeela-bil

Epic Games må hoste op

Samsungs 3D-skærm uden 3D-briller

Razer giver dig et los bagi

0
Lyd & Billede
Scroll to Top