Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg har i årtier været fascineret af AI, og hvordan AI kan bruges til at fortælle interaktive historier i computerspil. I 2001 forsvarede jeg mit kandidatspeciale i datalogi: Jeg arbejdede med en undergren af AI, kaldet Kunstigt liv, hvor jeg brugte teknikker inspireret af myrers samarbejdsformer til at løse optimeringsproblemer. Efter uni, i 2003, tog jeg chancen og grundlagde sammen med seks venner et spilfirma: Vi ville lave et MMO (massively multiplayer online game), hvor fokus skulle være på at spille rollespil med de andre spillere og opleve historier, der dynamisk blev tilpasset af AI-gamemasters: AI-processer, der matchede spillere, så de kunne spille rollespil med hinanden. Vi fik en masse positiv interesse, men fejlede i sidste ende, bl.a. fordi det skulle vise sig, at vi var 20 år for tidligt på den. Siden da har jeg arbejdet med computerspil og gamification, men har hele tiden haft et øje på udviklingen indenfor AI.
AI har udviklet sig markant siden dengang; langsomt og sikkert op igennem 00’erne og 10’erne – og eksplosivt de seneste par år. ChatGPT og lignende teknologier kan nu føre forholdsvis overbevisende samtaler i et naturligt sprog, også på dansk, om en lang række emner. Disse Large Language Models (LLM’s) kræver det ingen tekniske forudsætninger at snakke med, og de kan endda instrueres i at tale som fiktive eller kendte personer. Mine konklusioner er i skrivende stund:
1: Teknologien er til stede nu, hvor troværdige NPC’er kan føre en meningsfuld dramatisk konversation af rimelig kvalitet.
2: CPU- og GPU-kravene er massive. Det er et problem, fordi det betyder, at AI-modellerne ikke kan afvikles på slutbrugerens hardware hurtigt nok, især ikke hvis GPU’en allerede har travlt med at skubbe polygoner ud. AI-modellerne kører på dyre servere, så AI-virksomhederne er nødt til at tage penge for forbrug. Det harmonerer skidt med spilindustrien.
3: Det kommer til at ændre sig. CPU’er og GPU’er bliver hele tiden billigere og kraftigere, og både de store virksomheder og open source-folk arbejder hårdt på at producere mindre modeller, der stadig er kraftfulde og udtryksfulde. Når de to kurver krydser, så modellerne bliver små nok til at kunne køre på almindelige forbrugeres hardware, vil vi se en ny eksplosion af AI. Især i spil. Direktøren for Stability.ai har udtalt, at han tror på, at vi får ChatGPT på vores mobiltelefoner inden for et år eller to. Jeg er sikker på, at han har ret.
4: AI-modeller er allerede trænet til at forstå og tale et naturligt sprog, og til at vide lidt om en masse. For også at være interessante NPC’er skal de instrueres i, hvordan de skal tale, hvilke mål de har, hvad de ved og ikke ved. Grundlæggende, hvordan de skal spille spillet, så den kreative vision bliver formidlet korrekt. Det bliver, tror jeg, en eftertragtet kompetence at kunne designe den slags interessante personligheder, og det spændende er, at det ikke kræver teknisk indsigt: Man kan instruere disse sprogmodeller cirka på samme måde, som man ville instruere en menneskelig skuespiller!
Forestil dig et spil, hvor du som spiller skal intrigere i hoffet i Game of Thrones: Hvor du kan tale med de andre Non Player Characters, (NPC’er) i hoffet, overtale dem til at gøre hvad du vil have, vælge dine venner og fjender med omhu, lyve for nogle af dem, og vinde deres loyalitet. Forestil dig, at dialogen ikke er skrevet på forhånd, selv om NPC’ernes personligheder, måder at tale på og deres overordnede mål og ambitioner er defineret. En af mine andre store passioner er rollespil. Både den type, hvor man sidder omkring et bord og spiller, og den type, hvor man klæder sig ud og spiller sin rolle i passende kulisser (live action role-playing, også kaldet LARP). Jeg er selv mere interesseret i de rollespil, der handler mere om historier og samspillet imellem spillerne, end om at tæve hinanden med latexsværd. Det fascinerende ved de historier er, at selv om oplægget og mange af hovedtrækkene er de samme i forskellige gennemspilninger, er detaljerne helt op til spillerne, og det leder til vidt forskellige oplevelser fra spil til spil.
Der er et stykke vej endnu, før AI NPC’er kan levere, hvad en dygtig rollespiller kan i form af interessant dialog, og den sociale interaktion, man oplever i et LARP, får vi aldrig i et computerspil, men computerspil kan nogen andre ting, som LARP’er ikke kan, og med LLM’er til at styre NPC’erne, og andre AI’er til at styre og justere handlingen, plottet, baseret på spillerens handlinger, kan vi få nogle helt nye oplevelser, nogle helt nye genrer af spil.
En gruppe forskere fra Stanford udførte et eksperiment: De lavede en simpel SIM’s-agtig spilverden og befolkede den med AI-karakterer, der havde deres egne mål og motivationer. En af dem havde en indbygget motivation til at arrangere en Valentine’s Day-fest, og hun planlagde festen, dekorerede sit hjem, besøgte de andre karakterer og inviterede dem. En af de inviterede havde et indbygget crush på en tredje person, som HUN så inviterede. Stanford-forskerne baserede deres AI’eres opførsel og kommunikation med hinanden på en snedig brug af ChatGPT, hvor de brugte en del af “prompten” til at beskrive karakterens mål, motivation og hukommelse, som f.eks. hvem der allerede var inviteret.
Der foregår i øjeblikket en MASSE eksperimentering med LLM’er i spilindustrien, fra helt små firmaer med eksperimentelle spil til AAA-spil fra de helt store spilfirmaer. Der findes også allerede services, man kan lege med som spiludvikler, eller endda som lægmand. Jeg tror, vi kommer til at se de første spil, baseret på ChatGPT og lignende AI-modeller, i den nærmeste fremtid. Mange af dem vil sikkert være noget skrammel, men jeg er også overbevist om, at vi kommer til at se nogle, der bliver ekstremt spændende. Både som gamer og som spiludvikler er jeg virkelig spændt på, hvad fremtiden bringer.
