Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny serie fra skaberen af Yellowstone – Lawmen: Bass Reeves

Taylor Sheridan er klar med endnu en westernserie. Og sikken et stjernegalleri!

Skrevet af / 14/11/2023 - 09:01
Ny serie fra skaberen af Yellowstone – Lawmen: Bass Reeves

Som vi skrev for halvanden uge siden, har det værste støv nu lagt sig i Yellowstone-lejren, og hvis fredspiben ikke ligefrem er røget, er stridsøksen i hvert fald så godt som begravet – og endelig har serieskaber Taylor Sheridan og Paramount bekræftet, at 2. del af Yellowstones sidste sæson får sin længe ventede premiere næste år.

Dog uden seriens store stjerne, Kevin Costner. Derimod kommer der en fortsættelse af serien med Matthew McConaughey i hovedrollen. Titlen på den nye serie bliver 2024, og den føjer sig til rækken af Yellowstones’ prequel-serier 1883 (2021) og 1923 (2023).

Hvilken karakter McConaughey skal portrættere i 2024 (som foregår i nutiden) er ikke blevet offentliggjort – men vi forventer, at det bliver en Dutton.

Læs også Men Yellowstone er ikke (helt) død Paramount bekræfter nu, at sidste del af Yellowstone-serien faktisk kommer - næste år.

Men længe inden da kan vi se frem til endnu en westernserie fra multitalentet Sheridan.

Allerede den 18. december får Lawmen: Bass Reeves premiere på SkyShowtime.

Nu er traileren her:

I serien Lawmen: Bass Reeves vækkes den legendariske sherif Reeves og ærkeskurkene fra det vilde vesten til live.

Virkelighedens Bass Reeves (spilles af David Oyelowo, Selma) er anerkendt som en af de største helte i nybyggertidens Amerika.

Reeves levede fra 1838 til 1910, og han startede sit liv som slave. I tiden efter genopbygningen arbejdede han som lovens lange arm i indianerterritoriet, hvor han fangede over 3.000 af de farligste forbrydere uden nogensinde at blive såret.

Lawmen: Bass Reeves (Foto: SkyShowtime)

Reeves’ utrolige livshistorie fortæller om hans rejse fra at være slave til at blive den første sorte sherif vest for Mississippi.

Selv om han anholdt tusindvis af forbrydere i løbet af sin karriere, tyngede sherifstjernen ham, og han kæmpede med den moralske og følelsesmæssige pris, hans elskede familie måtte betale.

Lawmen: Bass Reeves (Foto: SkyShowtime)

Bass Reeves bliver ikke en direkte efterfølger til 1883, men foregår i det vilde vesten i samme tidsperiode.

Læs også Det herlige, smukke, brutale Vilde Vesten Prequel-serie til Yellowstone overgår sin moderserie.

Lawmen: Bass Reeves bliver en del af en antologiserie, som også vil følge andre ikoniske sheriffer og skurke, der har sat deres præg på USA’s historie. Således bliver Bass Reeves den første sæson af Lawmen-serien.

gallery Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (15) gallery Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (12) gallery gallery Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (9) Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (14) Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (4)
<
>
Lawmenn: Bass Reeves. (Foto: SkyShowtime)

Ud over Oyelowo i hovedrollen vil vi se legendariske Donald Sutherland, Dennis Quaid og Barry Pepper i ledende roller.

Andre roller vil blive spillet af Lauren E. Banks, Demi Singleton, Forrest Goodluck, Joaquina Kalukango, Lonnie Chavis, Grantham Coleman, Tosin Morohunfola, Dale Dickey, Rob Morgan, Ryan O’Nan, Margot Bingham, Mo Brings Plenty, Justin Hurtt-Dunkley og Bill Dawes.

Lawmen: Bass Reeves (Foto: SkyShowtime)

Shea Whigham (Boardwalk Empire) og Garrett Hedlund vil optræde i gæsteroller.

Læs også Sheridan gør det igen! Med Taylor Sheridan som showrunner, og duoen Harrison Ford og Helen Mirren i hovedrollerne, var forventningerne til 1923 skyhøje.

Chad Feehan er serieskaber (og blandt manuskriptforfatterne), mens Sheridan er udøvende producent.

Første afsnit udsendes den 18. december, og derefter følger et nyt afsnit hver mandag. Den første sæson af antologiserien kommer til at bestå af 8 episoder.

Lawmen: Bass Reeves er den seneste af Taylor Sheridans serier, som kan streames på SkyShowtime. De andre er:

PS. Paramount har også annonceret en ny prequel-serie til Yellowstone, 1944, som vil følge i fodsporene på de tidligere spinoffs (1883 og 1923) ved at tage os tilbage i tiden til de første generationer af Dutton-klanen og fortælle om deres dramatiske liv.

Læs også Her ser du Yellowstone! Serieskaber Taylor Sheridan er blandt de hotteste navne i streamingbranchen for tiden - men hvor (og hvordan) får du set alle hans eminente serier?
Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (20) Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (19) Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (18) Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (17) Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (16) Lawmenn - Bass Reeves, sesong 1_1 (3)
<
>
Lawmen: Bass Reeves. (Foto: SkyShowtime)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar til endnu en runde?

Et godt grin forlænger livet!

Kongen brøler igen!

De kriminelles hærgen fortsætter i Kingstown

Harry Potter-lydbøgerne får Dolby Atmos

Se den nye trailer fra Holocaust-helvedet

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Lyd & Billede
Scroll to Top